Troppestyrkerne i Slaget ved Gettysburg ( 1. til 3. juli 1863 ) var store, og det samme var tabene. thumb|300|right| Slaget ved Gettysburg. Da nordstaterne og sydstaternes hære kom i kamp ved Gettysburg i Adams County i Pennsylvania udviklede det sig til et af borgerkrigens blodigste slag. Mere end 165.000 mand deltog i slaget og efter de tre dage, slaget varede, var omkring 45.000 døde, sårede eller forsvundne/taget til fange. Nogle kilder har tallet så højt som 51.000, men de fleste ligger omkring 45.000, hvoraf omkring 8-10.000 blev dræbt. Når tallet varierer, skyldes det normalt usikkerhed om, hvor mange savnede, der var på sydstaternes side. Her mener nogle kilder, at tallet kan være helt op til 6-7.000 større end de officielle tal. Ud over tab af menneskeliv, mistede også over 3.000 heste og muldyr livet under slaget.

Forhistorien 500px|left|thumb|Troppebevægelserne forud for slaget. Nordstaterne havde gennem hele begyndelsen af krigen haft problemer med ledelsen af deres Army of the Potomac. Denne hærstyrke, var nordstaternes hovedstyrke på den østlige krigsskueplads. Den første chef, generalmajor George B. McClellan mistede præsident Abraham Lincolns tillid og fik frataget kommandoen efter Slaget ved Antietam i september 1862. Allerede i juni samme år havde generalmajor John Pope overtaget en del af styrkerne i sin Army of Virginia, men disse blev senere tilbageført til hovedstyrken, og i november blev McClelland så endeligt afløst af generalmajor Ambrose Burnside. Denne fik dog kun ca. 2 måneder på posten, da Lincoln fratog ham kommandoen efter nederlaget i Slaget ved Fredericksburg i december 1862. Burnsides afløser fik også kun kort tid på posten. Generalmajor Joseph "Fighting Joe" Hooker havde kommandoen fra januar 1863 til juni 1863, hvor han frivilligt trak sig tilbage fra sin sin kommando, ikke mindst på baggrund af nederlaget til Robert E. Lees talmæssigt underlegne tropper i Slaget ved Chancellorsville i begyndelsen maj 1863. Præsident Lincoln ønskede en general, som ville tage imod ordrer fra præsidenten, hvilket de tidligere generaler havde haft svært ved. I første omgang spurgte han generalmajor John F. Reynolds, der blev anset for at være en af nordstaternes bedste generaler, men Reynolds stillede den betingelse, at han ville have den fulde kommando uden indblanding fra politisk hold, og det kunne præsidenten ikke acceptere. I stedet udpegede Lincoln Reynolds tidligere underordnede, generalmajor George G. Meade, som derfor var leder af hæren under slaget ved Gettysburg. Meade bevarede ledelsen af Army of the Potomac resten af borgerkrigen, selv om han senere blev underlagt Generalløjtnant Ulysses S. Grant, da denne blev udnævnt til øverstkommanderende for nordstaternes samlede styrker i 1864.

Også sydstaternes hær havde deres problemer med ledelsen af hæren før og under slaget ved Gettysburg, om end det ikke var på højeste niveau, hvor Robert E. Lee, med stor succes havde kommanderet Army of Northern Virginia, som var sydstaterne hovedstyrke siden juni 1862, hvor han i praksis afløste general Joseph E. Johnston, der blev såret i Slaget ved Seven Pines. Efter sejren i slaget ved Chancellorsville i begyndelsen af maj 1863, mente Lee, at han med fordel ville kunne foretage en invasion i nordstaterne, og han sendte hele sin hær nordpå. Generalløjtnant Thomas J. Jackson, der havde ledet sydstaternes 2. Armekorps, blev såret ved Chancellorsville og døde kort efter, og Lee benyttede anledningen til at reorganisere hæren i tre armékorps i stedet for de tidligere to, og det betød, at han udnævnte to nye korpskommandanter. Generalløjtnant Richard S. Ewell overtog Jacksons 2. Armékorps, og Generalløjtnant A. P. Hill blev udnævnt til chef for det nye 3. Armékorps. Generalløjtnant James Longstreet bevarede kommandoen over 1. Armékorps.

Det var således to hære med forholdsvis nye ledere, der mødtes ved Gettysburg den 1. juli 1863.

Hærenes struktur var meget ens, hvilket ikke var så mærkeligt. Sydstaternes præsident Jefferson Davis, var oprindeligt uddannet på militærakademiet West Point, og havde fungeret som krigsminister i USAs regering i perioden 1853 til 1857. Også mange officerer i sydstatshæren havde fået deres uddannelse på West Point. Faktisk havde sydstatshæren flere West Point officerer end nordstatshæren havde.

De enkelte delstater opstillede nummererede regimenter á ca. 1.000 mand. Folk tegnede kontrakter på tre måneder i starten af krigen, senere blev det for et år og tre år. Når kontrakterne ophørte blev regimentet opløst og soldaterne fik en bonus på op til 30 måneders løn. De kunne bagefter melde sig som soldater hvis et nyt regiment blev opstillet. Tab i regimenterne blev normalt ikke erstattet af nye folk, regimentets kampevne blev blot nedjusteret.

Army of the Potomac thumb|200|right| George G. Meade. Øverstkommanderende for Army of the Potomac.Nordstatshæren, der deltog i slaget, bestod af omkring 93.000 mand; infanteri og artilleri og kavaleri. Heraf var ca. 76.000 infanterister, 6.500 artillerister med godt 300 kanoner og ca. 10.500 beredne tropper, hvoraf omkring 500 bemandede beredent artilleri og ca. 10.000 var kavalerister.

Hæren var organiseret i 7 infanterikorps samt et kavalerikorps. Artilleriet indgik i såvel infanteri- som kavalerikorps. Hvert korps bestod af mellem 10.000 og 17.000 mand, organiseret i 2 til 4 divisioner. Hver division var opdelt i 2 – 4 brigader. Hver brigade bestod af 4-7 regimenter. Herudover var der en artillerireserve bestående af 21 batterier med tilsammen omkring 80 kanoner. I alt bestod nordstatshæren af 22 divisioner med tilsammen 59 brigader. Nedenstående skema viser Army of the Potomacs organisation og de ledende officerer.

Hærens organisation Øverstkommanderende generalmajor George G. Meade.

+ Unionshæren Korps Division BrigadeI CorpsgeneralmajorJohn F. Reynolds1. DivisionbrigadegeneralJames S. Wadsworth 1. Brigade "Iron Brigade", brigadegeneral Solomon Meredith 2. Brigade, brigadegeneral Lysander Cutler 2. DivisionbrigadegeneralJohn C. Robinson 1. Brigade, brigadegeneral Gabriel R. Paul 2. Brigade, brigadegeneral Henry Baxter3. Divisiongeneralmajor Abner Doubleday 1. Brigade, brigadegeneral Thomas A. Rowley 2. Brigade, oberst Roy Stone 3. Brigade, brigadegeneral George J. Stannard Artilleribrigade, oberst Charles S. WainwrightII Corpsgeneralmajor Winfield Scott Hancock1. Divisionbrigadegeneral John C. Caldwell 1. Brigade, oberst Edward Cross 2. Brigade, oberst Patrick Kelly 3. Brigade, brigadegeneral Samuel K. Zook 4. Brigade, oberst John Brooke2. DivisionbrigadegeneralJohn Gibbon 1. Brigade, brigadegeneral William Harrow 2. Brigade, brigadegeneral Alexander S. Webb 3. Brigade, oberst Norman Hall3. Division Brigadegeneral Alexander Hays 1. Brigade, oberst Samuel Caroll 2. Brigade, oberst Thomas Smyth 3. Brigade, oberst George Willard Artilleribrigade, kaptajn John HazardIII CorpsgeneralmajorDaniel E. Sickles1. DivisiongeneralmajorDavid B. Birney 1. Brigade, brigadegeneral Charles K. Graham 2. Brigade, brigadegeneral John H. Hobarth Ward 3. Brigade, oberst Régis de Trobriand2. DivisionbrigadegeneralAndrew A. Humphreys 1. Brigade, brigadegeneral Joseph B. Carr 2. Brigade "Excelsior Brigade", oberst William Brewster 3. Brigade, Oberst George Burling Artilleribrigade, kaptajn George RandolphV CorpsgeneralmajorGeorge Sykes1. DivisionbrigadegeneralJames Barnes 1. Brigade, oberst William Tilton 2. Brigade, oberst Jacob Schweitzer 3. Brigade, oberst Strong Vincent Denne brigade talte blandt andet 20. Maine Infantry Regiment of Volunteers under kommando af oberst Joshua Lawrence Chamberlain, der skulle blive berømte for deres forsvar af Little Round Top på slagets anden dag. 2. Divisionbrigadegeneral Romeyn B. Ayres 1. Brigade, oberst Hannibal Day 2. Brigade, oberst Sidney Burbank 3. Brigade, brigadegeneral Stephen H. Weed 3. DivisionbrigadegeneralSamuel W. Crawford 1. Brigade, oberst William McCandles 2. Brigade, Var fritaget for tjeneste 3. Brigade, oberst "Joseph Fisher" Artilleribrigade, kaptajn Augustus MartinVI CorpsgeneralmajorJohn Sedgwick1. DivisionbrigadegeneralHoratio G. Wright 1. Brigade "Jersey Brigade", brigadegeneral Alfred T. A. Torbert Brigaden bestod udelukkende af regimenter fra New Jersey. 2. Brigade, brigadegeneral Joseph J. Bartlett 3. Brigade, brigadegeneral David A. Russell 2. DivisionbrigadegeneralAlbion P. Howe 2. Brigade, "Vermont", oberst Lewis Grant Brigaden bestod udelukkende af regimenter fra Vermont. 3. Brigade, brigadegeneral Thomas H. Neill 3. DivisiongeneralmajorJohn Newton 1. Brigade, brigadegeneral Alexander Shaler 2. Brigade, oberst Henry Eustis 3. Brigade, brigadegeneral Frank Wheaton Artilleribrigade, oberst Charles TompkinsXI CorpsgeneralmajorOliver O. Howard1. DivisionbrigadegeneralFrancis C. Barlow 1. Brigade oberst Leopold von Gilsa 2. Brigade, brigadegeneral Adelbert Ames2. DivisionbrigadegeneralBaron Adolph von Steinwehr 1. Brigade, oberst Charles Coster 2. Brigade, oberst Orland Smith3. DivisiongeneralmajorCarl Schurz 1. Brigade, brigadegeneral Alexander Schimmelfennig 2. Brigade, oberst Wladimir Kryzanowski Artilleribrigade, Major Thomas OsbornXII CorpsgeneralmajorHenry W. Slocum1. DivisionbrigadegeneralAlpheus S. Williams 1. Brigade oberst Archibald McDougall 2. Brigade, brigadegeneral Henry H. Lockwood 3. Brigade, brigadegeneral Thomas H. Ruger2. DivisionbrigadegeneralJohn W. Geary 1. Brigade, oberst Charles Candy 2. Brigade, brigadegeneral Thomas L. Kane 3. Brigade, brigadegeneral George S. Greene Artilleribrigade, løjtnant Edward MuhlenbergCavalry CorpsgeneralmajorAlfred Pleasonton1. DivisionbrigadegeneralJohn Buford 1. Brigade oberst William Gamble 2. Brigade, oberst Thomas Devin Reservebrigade, brigadegeneral Wesley Merrit2. Divisionbrigadegeneral David McM. Gregg 1. Brigade, oberst John McIntosh 2. Brigade, (Fritaget for tjeneste) 3. Brigade, oberst Irvin Gregg 3. DivisionbrigadegeneralHugh J. Kilpatrick 1. Brigade, brigadegeneral Elon J. Farnsworth 2. Brigade, George Armstrong Custer beredent artilleriHavde ingen chef, men var underlagt den chef, de konkret var tilknyttet 1. Brigade, kaptajn James Robertson 2. Brigade, kaptajn John TidballArtillerireservebrigadegeneralRobert O. Tyler Artillerireserven var ikke opdelt i divisioner, men bestod af en brigade af den regulære hær samt 4 frivillige brigader. 1. Regulære Brigade kaptajn Dunbar Ransom 1. Frivillige Brigade oberstløjtnant Freeman McGilvery 2. Frivillige Brigade kaptajn Elijah Taft 3. Frivillige Brigade kaptajn James Huntington 4. Frivillige Brigade kaptajn Robert Fitzhugh

De anførte officerer er dem, som ledede de pågældende enheder ved slagets begyndelse, og gradsbetegnelsen er ligeledes den de havde ved slaget begyndelse.

Øvrige generaler Ud over de nævnte kommandoførende officerer, talte nordstatshæren yderligere et antal officerer med generalsrang:

Brigadegeneral Daniel A. Butterfield – Stabschef for general Meade. Generalmajor Darius N. Couch – Chef for Militærdepartementet Susquehanna Brigadegeneral Henry J. Hunt Øverstkommanderende for artilleriet Brigadegeneral William H. Morris – funktion under slaget ikke kendt, men var tidligere chef for en "tung artillerienhed" Brigadegeneral Marsena R. Patrick – Chef for militærpolitiet og ansvarlig for krigsfanger Brigadegeneral Gouverneur K. Warren – Chef for ingeniørtropperne.

En lang række af de officerer, der i øvrigt deltog i slaget, blev senere udnævnt til generalsrang. Blandt de, der er nævnt ovenfor drejer det sig om:

John R. Brooke – 4. brigade, 1. division, II korps. Samuel S. Carroll – 1. brigade, 3. division, II korps Joshua L. Chamberlain – 20. Maine Infantry Regiment, 3. brigade, 1. division, V korps Henry L. Eustice – 2. brigade, 3. division, VI korps William Gamble – 1. brigade, 1. division, Kavalerikorpset Lewis A. Grant – 2. brigade, 2. division, VI korps. Wladimir Kryzanowski – 2. brigade, 3. division, XI korps Thomas A. Smyth – 2. brigade, 3. division, II korps.