Linje F er en S-togslinje, som kører mellem Hellerup Station og København Syd Station via Nørrebro Station. Linjen kører som den eneste ad Ringbanen udenom det centrale København, mens de andre kører igennem den ad Boulevardbanen. Linjen har fem-minuttersdrift i dagtimerne mandag-fredag og 10-minuttersdrift resten af driftstiden, hvilket gør den til den S-togslinje, der kører oftest. Nat efter fredag og lørdag køres der hver halve time.
Linjen er den ældste S-togslinje, idet den oprettedes sammen med den første S-bane 3. april 1934. Sin nuværende betegnelse fik den dog først ved indførelsen af linjebogstaver den 14. maj 1950.Elektriske forstadsbaner af Kaj Hansen. BYtrafik 4/1970, s. 75-81. Fra 1973 til 1979 blev linjen suppleret af linje Fx i myldretiden. I 1989 oprettedes en ny supplerende linje M i hele driftstiden, fra 1994 dog kun i dagtimerne alle dage. Denne linje omdøbtes til linje F+ i 2002 og nedlagdes i 2007. Linje M genopstod senere som en midlertidig linje i forbindelse med anlægsarbejder i 2024, 2017 og 2024.
Linje F var oprindeligt - ligesom i dag - farvet gul på linjekortet, men fra 1979 til 1993 var linjen lyserød som linje H+.
Stationer Linje F har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Hellerup Station til København Syd Station.
Hellerup Station (Endestation, dog evt. Klampenborg Station, i de sene aftentimer) Ryparken Station Bispebjerg Station Nørrebro Station Fuglebakken Station Grøndal Station Flintholm Station KB Hallen Station Ålholm Station Danshøj Station Vigerslev Allé Station København Syd Station (Oprindeligt "Ny Ellebjerg". Endestation)
Historie
Forhistorie thumb|Før S-togene kørte der små motortog på Ringbanen. Linje F er S-banens første og ældste linje, oprettet ved indvielsen 3. april 1934 af strækningen fra Frederiksberg via Vanløse, Nørrebro og Hellerup til Klampenborg som S-bane.Larsen og Poulsen (2009), s. 27.
En del af baggrunden for både bane og linje skal søges i ordningen af de københavnske banegårdsforhold, der havde stået på siden 1904, og som blandt andet involverede indvielsen af Københavns Hovedbanegård i 1911 og Boulevardbanen i 1917. De skulle imidlertid normalt ikke benyttes af godstog, der derimod skulle føres udenom om de centrale bydele ad en ny godsbane fra Hellerup over Nørrebro til Vigerslev. Den nye bane, kendt under navne som Ydre Bybane, Godsbaneringen og i nyere tid Ringbanen, stod klar i 1930 som det sidste led i ordningen af banegårdsforholdene.Larsen og Poulsen (2009), s. 16-17.
Ordningen af banegårdsforholdene havde imidlertid efterladt en ubetjent blindtarm i form af strækningen Vanløse - Frederiksberg, der oprindelig havde været en del af Frederikssundsbanen, hvis tog imidlertid siden indvielsen af den nye hovedbanegård var blevet ført via Valby. Efter lokale protester blev der i stedet i 1914 indsat lokaltog mellem Vanløse og Frederiksberg. Efter omlægningen af Nordbanens tog til Boulevardbanen i 1921 blev der tilsvarende indsat lokaltog mellem Hellerup og Nørrebro på den gamle bane, fra 1926 med stop undervejs på Lyngbyvej (fra 1972 Ryparken).
Allerede før anlægget af den nye godsbane havde det imidlertid stået klart, at den også kunne bruges til persontrafik, og den indrettedes derfor til det. I området omkring Flintholm blev der desuden etableret en forbindelseskurve til banen til Frederiksberg, så togene kunne køre herfra via kurven og ad den nye bane til Hellerup. Ved åbningen i 1930 oprettedes desuden en ny Godthåbsvej Station (fra 1996 Grøndal), mens Lyngbyvej og Nørrebro erstattedes af nye. Driften blev til daglig varetaget af motortog oprangeret af små benzinmotorvogne. Fra 1931 fortsattes på en del afgange ad Klampenborgbanen til Klampenborg, især på søn- og helligdage, hvor tilstrømningen dog kunne blive så stor, at der måtte indsættes damptog i stedet.Larsen og Poulsen (2009), s. 17.
Parallelt med ordningen af banegårdsforholdene havde der imidlertid også været en række tanker og diskussioner om elektrificering af den københavnske nærtrafik, og kommissioner om det var blevet nedsat i både 1911 og 1926. Sidstnævntes betænkning kom i 1929 og resulterede i 1930 i en lov om elektrificering om af den ydre bybane, Klampenborgbanen, Nordbanen til Holte og Frederikssundsbanen til Ballerup. Til at begynde med bevilligedes desuden penge til de tre førstnævnte. En ændring i forhold til de hidtidige forhold var, at togene på Ydre Bybane skulle køre via Vanløse, idet tog fra Frederiksberg ankom dertil, skiftede køreretning og fortsatte mod Hellerup og tilsvarende i modsat retning. Af samme årsag anlagdes en ny forbindelseskurve fra Godthåbsvej til Vanløse, idet den gamle mod Frederiksberg beholdtes til brug for godstog. Retningsskiftet i Vanløse forblev i øvrigt enestående på S-banen.Larsen og Poulsen (2009), s. 18-23.
Indvielse og drift thumb|1. generations S-tog i Klampenborg i 1978. thumb|Linje F ankommer til Frederiksberg i 1975. I højre side ligger nu Frederiksberg Centret. De første elektriske tog blev leveret i 1933, og efter prøvekørsler og tekniske problemer kunne den første S-bane indvies 3. april 1934 af ministeren for offentlige arbejder Johannes Friis Skotte, DSB's generaldirektør Peter Knutzen og et par hundrede andre honoratiores. Efterfølgende kunne almindelige mennesker så også få lov at køre med den første S-bane fra Frederiksberg med retningsskift i Vanløse over Nørrebro og Hellerup til Klampenborg. Køreplanen var til at begynde med et tillempet udgave af den for motortogene med 37 daglige dobbeltture, heraf 30 til Hellerup og 7 til Klampenborg, foruden 10 lokale mellem Frederiksberg og Vanløse.Larsen og Poulsen (2009), s. 26-27.
Ved køreplansskiftet 15. maj 1934 åbnedes imidlertid en ny linje mellem København H og Klampenborg, og begge linjer fik nu 20 minutters drift i hele driftstiden. Der benyttedes ikke linjebogstaver som senere hen, men den eksisterende linje blev til daglig kaldt for Frederiksberglinjen, mens den i køreplanerne stod opført under 1C. Frederiksberglinjen endte som udgangspunkt i Hellerup, men i myldretiden og fra midt på dagen på sommersøndage fortsatte alle tog til Klampenborg med stop undervejs på Charlottenlund og Ordrup. Resten af driftstiden kørte tilsvarende et tog i timen videre til Klampenborg. På hverdage indsattes desuden morgen og aften et ekstra togpar mellem Frederiksberg og Vanløse.Larsen og Poulsen (2009), s. 255-258. Endelig kom der 15. maj 1936 en ny station til i form af Fuglebakken.Larsen og Poulsen (2009), s. 33.
I 1939 udbrød 2. verdenskrig og fra 1940 til 1945 blev Danmark besat, hvilket blandt meget andet også fik betydning for S-banen. Frederiksberglinjen blev afkortet fra Klampenborg til Hellerup 1. oktober 1939, og samtidig reduceredes driften til kørsel hver time på hverdage kl. 9-14, på søndage før kl. 10 og alle dage efter kl. 19.Larsen og Poulsen (2009), s. 92. 20 minutters driften blev genoptaget 26. maj 1941. Kørslen til Klampenborg vendte derimod først tilbage 3. juni 1946, nu i myldretiden samt med hver 3. tog hele dagen i sommermånederne og næsten alle tog på sommersøndage.
14. maj 1950 skete der væsentlige ændringer for S-banen, hvis vokseværk efterhånden øgede behovet for entydig orientering. Til den ende indførtes linjebogstaver, og Frederiksberglinjen blev da til linje F. Ved samme lejlighed indførtes linjebogstaverne A, B og C, mens D og E blev holdt fri til nye linjer ad Boulevardbanen, idet D dog i praksis aldrig er blevet brugt. Linje F kørte som hidtil mellem Frederiksberg og Hellerup med forlængelse til Klampenborg i myldretiden og af hvert tredje tog på hverdage om sommeren.Larsen og Poulsen (2009), s. 257-258. På de fleste sommersøndage og vinterdage med godt vejr fortsatte de fleste tog tilsvarende til Klampenborg.Larsen og Poulsen (2009), s. 259. I Vanløse indførtes den ændring, at togene i begge retninger kom og skiftede retning samtidig.Larsen og Poulsen (2009), s. 258. Dette passede så indtil 1972 med, at tog på linje C tilsvarende mødtes på stationen, så passagerne dermed kunne skifte hurtigt.Larsen og Poulsen (2009), s. 260-261. I 1957 bortfaldt kørslen til Klampenborg på hverdage om sommeren, mens kørslen dertil på søndage fremefter fandt sted efter behov.
Linje F fortsatte nu i mange år stort set uændret. Linjerne ad Boulevardbanen blev ændret talrige gange i takt med udbygninger, men for linje F med sin mere begrænsede trafik stod tiden nærmest stille. Således var linjen den sidste til i 1978 at få indsat de nye 2. generations S-tog i stedet for 1. generations S-togene, der som type havde stået for trafikken lige siden 1934, om end de sidste vogne dog ikke var så gamle.Larsen og Poulsen (2009), s. 322-323. Inden da havde ombygningen af Hareskovbanen til S-bane medført, at Lyngbyvej Station, hvor de to baner mødtes, blev ombygget og i 1972 skiftede navn til Ryparken.Larsen og Poulsen (2009), s. 184-185. I 1986 åbnedes desuden to nye stationer, Solbjerg (nu Fasanvej) og Lindevang mellem Frederiksberg og Vanløse, hvor der hidtil var kørt uden stop undervejs.Larsen og Poulsen (2009), s. 29.
28. maj 1989 skete der en reform af S-banens linjenet, da Frederikssundsbanen blev elektrificeret helt til Frederikssund.S89 - bedre S-tog og bedre busser, BYtrafik 2/1989, s. 35-41. Oprindelig var det tanken, at linjebogstavet F skulle bruges til en linje mellem Farum og Frederikssund, mens den gamle linje F skulle omdøbes til linje T og samtidig have 10 minutters drift mellem Frederiksberg og Hellerup, idet der stadig skulle fortsættes til Klampenborg hvert 20. minut i myldretiden.S89 i BYtrafik 3/1988, s. 83-85 Planerne blev dog ændret, så linjen mellem Farum og Frederikssund blev linje H, mens linje F beholdt sit bogstav. 20 minutters driften blev også beholdt, idet forstærkning i stedet blev skaffet med den ny linje M. Da der imidlertid ikke blev anskaffet mere materiel, måtte der skæres andre steder for at skaffe nok, og det gik udover linje F's kørsel til Klampenborg.
Ringbanen thumb|Linje F ved Bispebjerg der åbnede i 1996. thumb|KB Hallen, en af de ny stationer på Ringbanen.
Men mens den nye køreplan trådte i kraft, begyndte fremtiden for alvor at banke på. Kapaciteten på Boulevardbanen var praktisk taget opbrugt, og det var derfor ønskeligt med alternativer. Samtidig fremkom der flere gange planer om at sætte Frederiksbergbanen i forbindelse med en bane gennm byen.Larsen og Poulsen (2009), s. 227. I 1988 fremlagde DSB således for eksempel DSB Plan 2000, hvor det blev foreslået at lade tog fra Frederikssundsbanen dreje fra i Vanløse til Frederiksberg og derfra i tunnel under Indre By til Amager og Lufthavnen. Senere skulle der så suppleres med en tilsvarende forbindelse fra Vigerslev til Frederiksberg og tunnelen, begge dele ikke ulig forholdene indtil 1911. Sammenlagt ville det give plads på Boulevardbanen til flere tog til/fra Køge Bugt-banen. Den eksisterende bane mellem Hellerup og Vanløse forudsattes bibeholdt med endestation i Vanløse.DSB Plan 2000, s. 32-33. DSB, 1988.
I 1989 fulgte DSB op med en ny plan for hvad man kaldte nu Ringbanen, om end det dog rettelig var en tværbane, man havde i tankerne. Fra Hellerup til Godthåbsvej skulle køres som hidtil men derfra skulle fortsættes ad Godsbaneringens spor med en første etape til Harrestrup, hvor Vestbanen krydsedes, og videre ad en anden etape til Sjælør på Køge Bugt-banen. På den forlængede bane skulle der etableres seks nye stationer, K B Hallen, Ålholm, Harrestrup, Vigerslev og Grønttorvet, mens en syvende station, Bispebjerg skulle anlægges på den eksisterende bane. Sammenlagt ville banen skabe forbindelse mellem alle de seks radialer S-baner udenom centrum. I denne plan forudsattes strækningen Frederiksberg - Vanløse bibeholdt og betjent med penduldrift.S-baneringen i BYtrafik 6/1989, s. 227-231.