Elias Ehlers (født 15. december 1985 i Holstebro) er en dansk standupkomiker. Han har vundet DM i stand-up og turneret med flere one-man shows.

Karriere Han vandt DM i stand-up 2006DM I STAND-UP. Funny Business Inc. Hentet 17/8-2021 og første sæson af TV2 Zulus Comedy Fight Club. Elias Ehlers har flere gange medvirket i Stand-up.dk og Comedy Aid fra 2009-2013. Inden da medvirkede han i Talegaver til børn i 2007 og 2008.

I 2009 medvirkede han i filmen Sorte Kugler som er skrevet og instrueret af komikerkollegaen Anders Matthesen. I september 2012 startede han en podcast med ven og kollega Martin Nørgaard, som senere fik navnet Det Dystre Skæg. Han medvirkede også i musikvideoen til Matthesens sang "Umami" fra albummet Villa Peakstate fra 2010.

Han blev i 2015 færdiguddannet som kropsterapeut fra Totum skolen i København. I 2022 satte han karrieren som komiker på pause for at flytte til den lille by Vildbjerg i Jylland og arbejde som kropsterapeut.Elias Ehlers har sat komikerkarrieren på pause og arbejder nu som kropsterapeut: ”Det er vildt, hvor rart ens liv kan være, hvis man gør, hvad man har lyst til”. Euroman. Hentet 29/4-2024

One-man show Fucking Glad 10. april 2012 havde Elias Ehlers' første one-man show Fucking Glad premiere på Comedy Zoo i København. Ehlers har, såvel som kollegaer Christian Fuhlendorff og Michael Schøt, valgt at sælge showet online som download.Dansk komiker lader sig downloade for 30 kroner , Politiken

Helt Perfekt I 2014 turnerede han med sit andet one-man show kaldet Helt Perfekt.

Det dystre skæg I 2016 turnerede han med sin komiker kollega Martin Nørgaard med showet Det dystre skæg.

Far I 2018 turnerede han med sit show Far, der omhandlede hans oplevelser med at blive far.ANMELDELSE: Elias Ehlers – Far, Musikhuset Aarhus. mortenhede.dk. Hentet 11/12-2025

Super Mand I 2025 turnerede han med sit one-man show, Super Mand.Elias Ehlers - Super Mand. bentertained.dk. Hentet 27/3-2025

Referencer

Ekstern henvisninger Elias Ehlers' hjemmeside Elias Ehlers' om kropsterapi Elias Ehlers hos FBI Det Dystre Skæg i iTunes

Kategori:Komikere fra Danmark Kategori:Standupkomikere fra Danmark Kategori:Personer fra Holstebro Kategori:Podcastere fra Danmark