thumb|Doc Watson ved Sugar Grove Music Festival 2009 Arthel Lane "Doc" Watson (3. marts 1923 – 29. maj 2012Bluegrasslegende er død: Bjergenes konge er draget hjem , politiken.dk, 30.5.2012) var en amerikansk guitarist og sanger. Hans repertoire dækkede genrer som bluegrass, country, folk, blues og gospel.
Begyndelsen Watson blev født i Deep Gap i Watauga County i North Carolina. Før han fyldte et år, blev han angrebet af en øjeninfektion, der gjorde ham blind. Han fik sit "kælenavn" under en radioudsendelse, hvor speakeren mente at han burde have et nemmere navn end Arthel. Fra publikum blev der råbt, at speakeren kunne kalde ham "Doc" (jf Sherlock Holmes "assistent" Doktor John Hamish Watson), og dette tilnavn blev hængende.
Han fik sin første guitar af sin far, efter at have lært at spille en enkelt melodi på faderens. Få måneder efter optrådte han på lokale spillesteder sammen med sin bror, Linny Watson.
I 1947 giftede han sig med Rosa Lee Carlton, datter af violinisten Gaither Carlton. Sammen fik de to børn, Merle Watson og Nancy Ellen. I 1953 begyndte han at spille elektrisk guitar i Jack Williams Country and Western Band. Når han ikke tjente tilstrækkeligt på musikken, arbejdede han som klaverstemmer.
Populariteten boomer Omkring 1960 kom der et stort boom indenfor folkemusikken, og Watson gik over til udelukkende at spille akustisk guitar og banjo. Dette satte for alvor gang i hans karriere og han indspillede sin første plade. Samtidigt begyndte han at turnere på populære folkemusikklubber som solist, og han deltog i den berømte Newport Folk Festival i 1963, hvor han fik sit store gennembrud.
Fra 1964 til 1985 optrådte han sammen med sin søn, og fra 1974 som trio med Michael Coleman på bas. I 1985 omkom sønnen Eddy Merle ved et uheld med en traktor, hvorefter Doc afsluttede samarbejdet med Coleman. Men på de 21 år, havde Watson udgivet næsten 30 albums.
Senere år I de senere år fokuserede han på ballader fra sin hjemstavn i North Carolinas Blue Ridge Mountains. Mange af disse var sange, han havde hørt som barn af såvel familie som andre. Af sin bedstemor, Lotty Watson, lærte han blandt andet sin nok mest kendte sang "Tom Dooley".
I 2007 optrådte han enkelte steder i USA sammen med sin sønnesøn Richard, samt kollegerne David Holt og Jack Lawrence, men den fremskredne alder betød, at optrædenderne blev sjældne.
Watson var vært for MerleFest Music Festival, der afholdes hvert år i Wilkesboro i North Carolina. Festivalen er opkaldt efter hans søn, og er en af verdens mest populære musikfestivaler med over 85.000 gæster hvert år. Musikken til festivalen er akustisk, og typisk inden for genrer som bluegrass, blues, folk og musikgenrer fra "gamle dage".
Æresbevisninger I 1986 modtog Watson The North Carolina Award, den højeste hædersbevisning en civil kan opnå i North Carolina. I 1997 fik han overrakt National Medal of Arts af præsident Clinton, og i 2000 blev han optaget i International Bluegrass Music Hall of Honor. Siden 1973 har han modtaget i alt 8 Grammypriser, heriblandt Lifetime Achievement Award i 2004. Den seneste Grammy pris fik han i 2006 for Best Country Instrumental Performance for nummeret Whiskey before Breakfast med Bryan Sutton.
Udvalgte albums Treasures Untold, 1964 Doc Watson, 1964 Doc Watson and Son, 1965 Southbound, 1966 Home again, 1967 Old-Timey concert, 1967 Ballads from Deep Gap, 1967 Doc Watson in Nashville, 1968 Doc Watson on stage, 1971 Doc and Merle Watson's Guitar Album, 1972 The Elementary Doctor Watson, 1972 Then and Now, 1973 Two Days in November, 1974 Memories, 1975 Doc and the Boys, 1976 Lonesome road, 1977 Tradition, 1977 Look Away, 1979 Doc & Merle's Guitar Album, 1983 Down South, 1984 Riding that Midnight Train, 1986 Portrait, 1987 On Praying Ground, 1990 Songs for Little Pickers, 1990 Songs from the Southern Mountains, 1991 Remembering Merle, 1992 Docabilly, 1995 Mel Doc & Del, 1997 Third Generation Blues, 1999 Legacy, 2002 Round the Table again, 2002 The Three Pickers, 2002
Noter
Eksterne links Doc's Guitar : A site dedicated to the guitar and music of Doc Watson Merlefest official website Live 1977 recording of "The Cuckoo Bird" by Doc and Merle Watson from the Florida Folklife Collection (made available for public use by the State Archives of Florida) WHO2 biography of Doc Watson October 23, 1999 A Prairie Home Companion radio program February 14, 2004 A Prairie Home Companion radio program
Kategori:Musikere fra USA Kategori:Personer fra North Carolina Kategori:Modtagere af United States National Medal of Arts