Anklagemyndigheden er Danmarks anklagemyndighed og har som kerneopgave at retsforfølge strafbare forhold og føre straffesager ved domstolene. Anklagemyndigheden arbejder for, at skyldige holdes ansvarlige, og at uskyldige ikke retsforfølges.
Anklagemyndigheden består af Rigsadvokaten, tre statsadvokaturer og den lokale anklagemyndighed i landets 12 politikredse samt Grønlands Politi og Politiet på Færøerne. Statsadvokaterne fører blandt andet tilsyn med politikredsene og møder i straffesager ved landsretterne, mens anklagerne i politikredsene som udgangspunkt møder i byretterne. Anklagere fra Rigsadvokaten fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret.
Rigsadvokaten er den øverste leder af Anklagemyndigheden og har det strafferetlige, administrative og udviklingsmæssige ansvar for myndigheden.
Anklagemyndigheden beskæftiger omkring 1.600 medarbejdere. Myndigheden hører organisatorisk under Justitsministeriet og er underlagt justitsministerens overordnede tilsyn.
Rigsadvokaten Rigsadvokaten udgør den øverste del af Anklagemyndigheden. Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt og fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten varetager desuden anklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder samt deltager i internationalt samarbejde.
Rigsadvokaten fører desuden tilsyn med statsadvokaternes behandling af straffesager.
Den 1. juni 2026 tiltrådte Lasse Boje Nielsen som rigsadvokat efter Jan Reckendorff, der havde været rigsadvokat siden 2018. Lasse Boje forlod senere posten for at tiltræde som rigspolitichef, hvorefter Caroline Østergaard Nielsen blev fungerende rigsadvokat.
Statsadvokaterne Anklagemyndigheden har tre statsadvokaturer: Statsadvokaten i Viborg, Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. Statsadvokaten i Viborg er tilknyttet politikredsene i Jylland og på Fyn og fører blandt andet straffesager ved Vestre Landsret, mens Statsadvokaten i København er tilknyttet politikredsene på Sjælland og Bornholm og blandt andet fører straffesager ved Østre Landsret.
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet er tilknyttet National enhed for Særlig Kriminalitet og behandler sager om særlig alvorlig og kompleks kriminalitet. Statsadvokaturerne fører desuden tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager og behandler blandt andet klager over afgørelser truffet af politikredsene.
Anklagemyndigheden i politikredsene Anklagemyndigheden i politikredsene udgør den lokale del af anklagemyndigheden. Danmark er inddelt i 12 politikredse. Hertil kommer Grønlands Politi og Politiet på Færøerne, som varetager politi- og anklagemyndighedsopgaver efter henholdsvis grønlandsk og færøsk lovgivning. Den landsdækkende National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er organisatorisk sidestillet med politikredsene.
Anklagemyndigheden i politikredsene varetager som udgangspunkt strafforfølgningen ved byretterne. Politidirektørerne har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har som udgangspunkt den almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles ved byretterne.
Den lokale anklagemyndighed ledes af en chefanklager, som er jurist og leder anklagemyndigheden i den enkelte politikreds. Chefanklageren refererer til politidirektøren og har sammen med politiledelsen ansvaret for, at politikredsens straffesager behandles på et højt fagligt niveau og med den fornødne hurtighed.
Politikredsens øverste ledelse består af politidirektøren, chefanklageren, chefpolitiinspektøren og en administrativ leder. Den konkrete betegnelse for den administrative leder kan variere mellem kredsene.
Politikredsene De 14 politikredse i Rigsfællesskabet er:
Bornholms Politi Fyns Politi Færøernes Politi Grønlands Politi Københavns Politi Københavns Vestegns Politi Midt- og Vestjyllands Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordjyllands Politi Nordsjællands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi
Herudover er National enhed for Særlig Kriminalitet en landsdækkende enhed, der organisatorisk er sidestillet med politikredsene.
Anklagemyndighedens forhold til Justitsministeriet Anklagemyndigheden er underlagt Justitsministeriet og indgår organisatorisk i ministeriets ressortområde. Justitsministeren er anklagemyndighedens øverste ansvarlige, mens den faglige ledelse af anklagemyndigheden varetages af Rigsadvokaten.
Selv om anklagemyndigheden er en del af den udøvende magt og underlagt justitsministeren, gælder der et princip om, at politiske myndigheder ikke skal blande sig i anklagemyndighedens afgørelser i konkrete straffesager. Anklagemyndigheden skal behandle sager efter loven og efter objektivitetsprincippet, som indebærer, at skyldige skal drages til ansvar, mens uskyldige ikke skal retsforfølges. Anklagemyndigheden fremhæver samtidig objektivitet, uafhængighed og integritet som grundlæggende værdier for sin virksomhed.
Justitsministeren har efter Retsplejeloven mulighed for i særlige tilfælde at give anklagemyndigheden pålæg om at rejse eller frafalde en konkret straffesag. Sådanne pålæg er underlagt de almindelige retlige krav til anklagemyndighedens virksomhed og skal ske inden for lovens rammer.
Anklagemyndigheden skelner derfor mellem politiske prioriteringer på det generelle plan og afgørelser i konkrete straffesager. Politiske myndigheder kan eksempelvis fastlægge overordnede retspolitiske mål og vedtage lovgivning, men den konkrete vurdering af, om der skal rejses tiltale, skal ske efter loven og objektivitetsprincippet.
Anklagemyndighedens arbejde med straffesagen En straffesag begynder typisk med, at politiet efterforsker et muligt strafbart forhold. Politiet indsamler blandt andet oplysninger og beviser og afhører relevante personer. Hvis der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person for et strafbart forhold, kan personen blive sigtet. En sag kan dog også afsluttes uden, at der rejses tiltale eller gennemføres en retssag.
Når politiet har afsluttet efterforskningen, vurderer anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er tilstrækkeligt bevisgrundlag til at få den sigtede dømt, kan den rejse tiltale. Tiltalen sendes til retten i form af et anklageskrift, der beskriver det strafbare forhold, som den pågældende er tiltalt for. Når der er rejst tiltale, betegnes den sigtede som tiltalt. Retten berammer herefter sagen og fastsætter tidspunktet for retsmødet.
Under hovedforhandlingen fremlægger anklagemyndigheden sagen og fører beviser til støtte for tiltalen. Den tiltalte har ret til en forsvarer, som varetager den tiltaltes interesser under sagen. Efter hovedforhandlingen afsiger retten dom. Dommen kan i de tilfælde, hvor loven giver adgang til det, ankes til en højere instans.
En dom fra byretten kan som udgangspunkt ankes til landsretten. Adgangen til at anke kan dog være begrænset i visse sager. En landsretsdom i en straffesag kan kun indbringes for Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Tilladelse kan blandt andet gives, hvis sagen rejser et spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det.
Højesteret behandler som udgangspunkt ikke spørgsmålet om skyld, når en straffesag indbringes fra landsretten, men tager stilling til retlige spørgsmål og kan i visse tilfælde ændre straffen. Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en straffesag kan indbringes for Højesteret.
Referencer
Eksterne henvisninger Anklagemyndighedens hjemmeside
Kategori:Danmarks retsvæsen Kategori:Justitsministeriet Kategori:Straffeproces