Heinrich Luitpold Himmler (født 7. oktober 1900, død 23. maj 1945) var en tysk nazist fra 1923 – 1945. Han var en af Hitlers mest betroede medarbejdere og leder af SS (Schutzstaffel). Han var fra 1929 leder af sikkerhedspolitiet og blev indenrigsminister. Himmler er en af de nazistiske ledere, som var mest involveret i Holocaust.
Himmler begik selvmord 23. maj 1945 i en engelsk fangelejr efter krigens slutning.
Tidligt liv Heinrich Himmler blev født 7. oktober 1900 i München som søn af Anna Heyder og en lærer Gebhard Himmler. Faren havde været privatlærer for prins Heinrich af Bayern, som hans mellemste søn blev opkaldt efter. De tre børn – Gebhard, Heinrich og Ernst – voksede op i et konservativt katolsk hjem ganske uden antisemitisk påvirkning. Faren noterede bekymret, at Heinrich i løbet af et skoleår havde haft 160 fraværsdage pga. sygdom. Historikeren George Hallgarten husker klassekammeraten Heinrich som "det mildeste lam, man kan tænke sig". Lærerne roste drengens flid, og han var accepteret i kammeratflokken, men hans svage fysik gjorde gymnastiktimerne til en plage. I studietiden nægtede studenterforbundet flere gange at give ham æresoprejsning, fordi han ikke svingede bægeret flittigt nok, men da han fremskaffede en lægeattest, fik han en "øldispensation". Guido Knopp: "SS", forlaget Historie og kultur, Oslo 2007,
Faren håbede på, at Heinrich ville følge i hans fodspor og blive lærer, så Himmler gik på Landshut Hochschule i München og fik sin eksamen først i 1918. Under første verdenskrig blev han officerskadet i 1918. Helst ville han til marinen, men den optog ikke ansøgere med briller. Han fortalte selv, at krigen var forbi før han nåede at komme til fronten – så i Håndbog for den stortyske Rigsdag fra 1943 oplyses det at Himmler havde været i kamp som syttenårig. Guido Knopp: "SS" Han var rasende og meget skuffet over at Tyskland overgav sig.
Lige efter krigen blev Himmler medlem af Freikorps, en sammenslutning af flere paramilitære grupper, som også Rudolf Hess var medlem af. Det var en privat hær af primært højreorienterede, tidligere tyske soldater, der var rasende over Tysklands nederlag, og som ønskede at forsvare landets grænser mod et angreb fra Den Røde Hær og angribe kommunister og andre venstreorienterede grupperinger inden for Tysklands grænser. Senere i 1923 tilsluttede han sig NSDAP. Otto Strasser lo da Himmler forsikrede at han "ville skyde sin mor", hvis Hitler bad ham om det, og ovenikøbet være "stolt over tilliden". Men da Strasser forstod, at det var alvor fra Himmler, sagde han: "Heinrich, du skræmmer mig."
Himmler og nationalsocialismen Selv om kuppet i München mislykkedes, og Hitler blev idømt fængselsstraf, var Himmler stadig hans trofaste følgesvend - overbevist om at Hitler ville føre Tyskland til storhed.
Den 3. juli 1928 blev Himmler gift med Margarete Boden. Hun var otte år ældre og lærte ham om naturmedicin og homøopati. Sin medgift investerede hun i en kyllingefarm, som hun drev i München-forstaden Waltrudering, mens Himmler for det meste var på farten i politiske ærinder. Gudrun Burwitz, deres eneste barn blev født 8.august 1929. Hun blev kendt som meget aktiv indenfor SS-veteranernes hjælpeorganisation Stille Hilfe (= Hjælp i stilhed).
Marga adopterede en dreng, som Himmler ikke viste megen interesse. Om Marga sagde Reinhard Heydrichs kone Lina: "Buksestørrelse 50, det er alt, hvad der kan siges om hende". Knut Kristofersen: Den musikalske bøddel (s.51), forlaget Arneberg, 2008, I 1942 fik Himmler en søn Helge med sin sekretær Hedwig Potthast, som han kaldte Häschen (= lille hare). I 1944 fik de datteren Nanette. Himmler ønskede skilsmisse fra Marga, men hun nægtede af hensyn til Gudrun. I stedet fik Himmler indrettet et komfortabelt hjem for Häschen og deres to børn i nærheden af Hitlers Berghof.
|thumb|Heinrich Himmler under et besøg i koncentrationslejren Dachau (koncentrationslejr) i 1936
I 1928 blev Himmler en del af "Sturmabteilung"(SA) som blev ledet af Hermann Göring.
SA var en voldelig organisation, hvad der ikke helt passede Himmlers personlighed. Han blev i januar 1929 forfremmet til at lede Hitlers personlige vagtmandskab, SS, med titlen SS-Reichsführer. SS var ikke nogen stor enhed, men det fik Himmler hurtigt lavet om på. Han steg hurtigt i graderne til leder uden at gå gennem de samme rangtrin som andre SS-folk. Samtidig blev han også øverstbefalende for Gestapo, det hemmelige politi, der var oprettet af Göring.
Himmler udviklede SS til den stærkeste paramilitære organisation i Det Tredje Rige. Da han blev udnævnt, havde SS 280 medlemmer, men i 1933, da nazipartiet overtog magten i Tyskland, havde organisationen 52.000 medlemmer. Med Hitlers tilladelse fik SS en enorm politimæssig indflydelse i Tyskland og i de erobrede områder. Organisationen blev også den ansvarlige inden for sikkerhed, efterretning og spionage.
Himmler og Göring var enige om, at SA og dens leder Ernst Röhm begyndte at blive en trussel mod den nazistiske ledelse af Tyskland. Röhm havde en venstreorienteret filosofi og så frem til en revolution til fordel for arbejderklassen. Himmler og Göring overbeviste Hitler om, at noget måtte gøres. Det førte til De lange knives nat i 1934, hvor en lang række SA-ledere blev henrettet. Himmler og Göring gennemførte arrestationer og drab i samarbejde med Reinhard Heydrich, Kurt Daluege og Walter Schellenberg og henrettede Röhm og en lang række andre SA ledere. Himmlers kontrol over det interne tyske militær var nu total.
I 1936 fik Himmler yderligere magt, da Hitler gav ham kontrollen over det hemmelige tyske politi, Gestapo. Politiet blev lagt under SS og ændret fra Landespolizei til Ordnungspolizei. Himmler overtog parolen fra Weimar-tiden ("Politiet, din ven og hjælper!"), men i praksis var ånden en ganske anden. I akademiet for tysk retsvæsen oplyste han: "Om de andre jamrer over lovbrud er mig fuldstændigt ligegyldigt. I virkeligheden lægger vi grundlaget for en ny ret gennem vort arbejde: Det tyske folks ret til at leve." Han skrev et nydeligt reglement for at forhindre unødig brutalitet i koncentrationslejrene, men gav samtidigt frit spillerum til den værste sadisme. I 1938 holdt han tale for nye fanger i Dachau (koncentrationslejr)-lejren: "I ved, at I er her som varetægtsfanger. Det betyder, at vi skal gøre alt for at varetage jeres sikkerhed." Her måtte han holde en pause, fordi vogterne brølede af latter.
Himmler reorganiserede SS i 1940 og udvidede det med Waffen-SS, som efter seks måneder havde mere end 150.000 mand under fanerne. Ansøgerne måtte være mindst 1,70 meter høje og opfylde racemæssige kriterier. Himmler fik et billede af hver eneste ansøger på sit skrivebord. Selv ville han være blevet afvist: han var ikke høj nok. Hans massør gennem mange år, Felix Kersten fra Finland, og stabschefen Karl Wolff har fortalt, hvor hundeangst Himmler var for Hitler til trods for sin magt. "Ingen, som ikke selv har set det, ville have troet, at en mand med Himmlers magt var bange, når han skulle modtage ordrer hos Hitler." Når mødet var vel overstået, var Himmler hver gang lige så lettet, som hvis han havde bestået en eksamen.
Efter Himmlers ordre brugte SS skarp ammunition under øvelser. Når det blev kritiseret, pralede Himmler af at de mange, der blev dræbt under øvelser, var "dybt moralske ofre". Kersten hørte, at Göring en gang gjorde nar af det. Göring fortalte Himmler, at også han nu ville indføre realisme i luftvåbenet, nemlig sådan: "Under faldskærmhop to gange med faldskærm – tredje gang uden!" Det fremgik ikke, om Himmler forstod spøgen. Kersten sagde om ham: "Når Himmler sloges for noget, intrigerede han, og når han kæmpede for sine såkaldte ideer, var det med list og bedrag... Han havde en middelalderlig, feudal, machiavellisk og ond karakter."
Himmler var en sand dyreven, som tog afstand fra jagt og talte for, at dyrebeskyttelsesforeninger burde have politimyndighed – men om menneskeforsøg skrev han i november 1942, at han personligt tog "ansvar for at stille kriminelle og antisociale elementer fra koncentrationslejrene til rådighed for eksperimenterne. De fortjener kun at dø." Han sørgede for økonomisk støtte til eksperimenterne i Dachau, hvor hans ven dr. Sigmund Rascher pinte fanger ihjel ved at åbne deres hjerter uden brug af narkose, spærre dem inde i undertrykskamre eller køle dem ned til minus 30 grader i bassin med is og vand. Til sidst måtte dr. Rascher alligevel overføre forsøgene til Auschwitz, da naboerne i Dachau klagede over al den skrigen. En af kvinderne nægtede dr. Rascher alligevel at bruge til eksperimenter, da hun havde blondt hår, blå øjne og nordisk kropsbygning. Heather Pringle: Himmlers herrefolk (s.406), forlaget Bazar, Oslo 2008,
Anden verdenskrig thumb|Heinrich Himmler sammen med bl.a. Rudolf Hess Under 2. verdenskrig fik en af SS' afdelinger opgaven med at organisere og administrere Tysklands koncentrationslejre og efter 1941 udryddelseslejrene i Polen. Disse specielle SS'ere hed SS-Totenkopf. Også sigøjnere, kommunister og homoseksuelle blev opsporet. I 1941 gav Himmler personligt ordre til, at hans egen nevø, Obersturmbannführer Hans Himmler, blev skudt i Dachau-lejren – for homofili. I en tale for SS-officerer i Bad Tölz i 1937 henviste Himmler til arkæologen Herbert Jankuhns forskning på moselig og fremlagde som et faktum, at det drejede sig om desertører og homoseksuelle, der blev henrettede af deres stammefæller som straf for overtrædelser af oldtidens germanske lov: "De ærværdige professorer... ved ikke, at de i 90 af 100 tilfælde står overfor en homoseksuel, der er blevet druknet i en mose... det var helt enkelt afslutningen på et abnormt liv." Heather Pringle: Himmlers herrefolk (s.19) Til indtægt for dette synspunkt tog han også den romerske historiker Tacitus' værk Germania, selv om Tacitus aldrig havde besøgt de germanske stammer eller kendte nærmere til deres forhold, da han beskrev dem.
Himmler må siges at være en af de øverste ansvarlige for massedrabet på jøder under krigen. Det var SS, der på Wannseekonferencen besluttede, hvad der skulle ske i koncentrationslejrene. Himmler var fanatisk i sin tro på NSDAP's race-teorier og benyttede dem kombineret med germansk mysticisme til at forsvare SS' folkemord: "Jeg har sat mig for at fremdyrke en ny germansk stamme(...) Udvælgelsen skal ske brutalt og uden menneskelig sentimentalitet." Ifølge Himmlers Forlovelses- og giftermålsordre af 31. december 1931 måtte en SS-mand ikke indgå ægteskab, medmindre bruden var "sund, genetisk rask og racemæssig mindst ligeværdig". For Himmler var den en kilde til bekymring, at raceforskeren Hans F.G. Günther Deutsche Köpfe nordischer Rasse i 1925 havde konkluderet med, at kun 6-8% af alle tyskere var renracet nordiske, 45-50% viste spor af nordisk blod, mens henved halvdelen tilhørte en laverestående race. Ikke mindst bekymrede det tyske raceforskere, at det var så svært at skelne mellem jøder og ikke-jøder, men de mente, at jøder ialfald bevægede sig anderledes end andre: jøder slæbte fødderne, når de gik Heather Pringle: Himmlers herrefolk (s.281) Da Himmler fartede rundt i Polen i sit private tog i september 1939, beordrede han sine folk til at finde frem til nogle "kriminelle eksemplarer" blandt de lokale jøder. Han plejede så at pege med sin officersstav på visse karakteristika hos ældre mænd, der rystede af skræk: "Disse mennesker er skadedyr," oplyste han. Heather Pringle: Himmlers herrefolk (s.273) Befolkningen på Krim var derimod en kilde til stor forvirring. Han beordrede de muslimske tsjakavere udryddet, fordi de angiveligt nedstammede fra jøder, der flygtede fra den spanske inkvisition, hvorimod han benådede karaitterne, der lever som fromme jøder, men er et tyrkisk folk som taler et tyrkisk sprog. Heather Pringle: Himmlers herrefolk (s.265)