Jonas Troest (født 4. marts 1985 i København) er en dansk forsvarsspiller, der pt. er uden kontrakt.

Karriere Troest har tidligere spillet i B 93, men fik først sit helt store gennembrud for SAS-ligaholdet Silkeborg IF i efteråret 2005, hvorefter han skiftede til Hannover 96. Her havde han dog ingen succes og skiftede ved nytåret 2006/2007 tilbage til dansk fodbold for at spille for OB. Han spillede i OB fra 2007 til 2010 med trøjenummer 18.

Han skiftede til den tyrkiske klub Konyaspor i 2010, men nåede kun at være tilknyttet klubben et par måneder, før han fortrød og rejste tilbage til OB.

SønderjyskE Troest skiftede i juli 2011 til superligaklubben SønderjyskE på en lejeaftale fra Odense Boldklub, gældende for resten af 2011. Kontrakten med OB udløb den 31. december 2011. Da lejeopholdet i klubben udløb, indgik Troest en aftale med klubben frem til sommeren 2014.Troest forlænger med SønderjyskE bold.dk, 22.10.2011

I januar 2013 blev Troest degraderet til SønderjyskEs ungdomstrup, da man fra klubbens side ikke mente, at han havde niveau til at spille med på Superligaholdet.SønderjyskE smider Troest på U-holdet bold.d, 24.01.2013 Et halv år senere blev han igen rykket op i førsteholdstruppenTroest får chancen i SønderjyskE bold.dk, 12.06.2013. Efter en prøvetræning i den norske klub Kongsvinger ILTroest: Norsk skifte er op til SønderjyskE bold.dk, 06.08.2013, hvor det ikke blev til et skifte, blev Troest i september 2013 igen rykket ned i ungdomstruppen.SE: Troest ikke på Superliga-niveau bold.dk, 26.09.2013 Ifølge Troest selv er konflikten med SønderjyskE en form for chikane, og Spillerforeningen er derfor gået ind i sagen.Troest: En form for chikane bold.dk, 26.09.2013

AB Den 31. januar 2014 blev Troest udlejet til AB indtil slutningen af sæsonen.AB henter Jonas Troest, bold.dk, 31. januar 2014 I sommerpausen 2014 købte de permanent Troest,AB kaprer Jonas Troes, bold.dk, 13. juni 2014 men den 16. juni 2016 blev det offentliggjort, at de to parter afbrød samarbejdet.Jonas Troest stopper i AB, bold.dk, 13. juni 2016

International karriere Troest har spillet adskillige ungdomslandskampe og står noteret for 25 kampe på U21-landsholdet.

Privat Begge Jonas Troests forældre har været danske mestre på 400 meter hæk. Moren Anita Sølyst er stadig indehaver af den danske juniorrekord i syvkamp, ligesom hun vandt 400 meter hæk 1977, den første gang disciplinen var på DM-programmet. Faren Jørgen Troest vandt 400 meter hæk i 1984 og 1985 og sikrede sig desuden sølv på 800 meter i 1977, to hundrededele af et sekund efter Tom B. Hansen. Hans lillesøstre, Stina og Ditte, er to af Danmarks mest lovende atletikudøvere ,og hans lillebror Magnus er også professionel fodboldspiller og var i sæsonen 2010/2011 udlejet fra Serie A-klubben Genoa til Serie B-klubben AS Varese 1910. Begge brødre har også vist stort talent for atletik i Amager Atletik Club.

Eksterne henvisninger Jonas Troest, all-time Superliga statistik på Superstats.dk

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra B.93 Kategori:Fodboldspillere fra Silkeborg IF Kategori:Fodboldspillere fra Odense Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra Hannover 96 Kategori:Fodboldspillere fra Konyaspor Kategori:Fodboldspillere fra SønderjyskE Kategori:Fodboldspillere fra Akademisk Boldklub Kategori:Personer fra København