thumb|J.F. Willumsens Museum i Frederikssund Tyge Hvass (5. juli 1885 i Randrup – 4. september 1963 i København), var en dansk funktionalistisk arkitekt, som bl.a. tegnede Danmarkshuset og Den danske Kirke i Paris og Danmarks Hus i New York, villaer i Studiebyen og J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. I løbet af sin karriere var han ofte manden, der skabte Danmarks arkitektoniske bidrag til flere verdensudstillinger i mellemkrigstiden.

Uddannelse Tyge Hvass var søn af jægermester Franciscus Tertius Hvass og væver Christine Cathrine Henriette Kopp. Han var murersvend i Aalborg, tog afgang fra Aalborg tekniske skole 1905 og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København 1906. Han var ansat hos Anton Rosen 1908-16, var konduktør hos Hother Paludan på Aalborg Amtssygehus i en periode 1910-11, og hos Emanuel Monberg efter 1916. 1919 foretog han opmålinger på de tidligere Dansk-Vestindiske øer. Fra 1922 havde Hvass egen tegnestue.

Udstillingsarkitekt Tyge Hvass' virke lå i en årrække inden for udstillingsarkitekturen. Han var konduktør for Rosen på Danmarkspavillonen på Verdensudstillingen i San Francisco 1915 og konduktør for professor Kay Fisker ved opførelsen af den danske bygning på Verdensudstillingen i Paris 1925, arkitekt for den danske udstilling »Pressa« i Köln 1927 og for den danske udstilling på Brooklyn Museum, New York 1928 samt for den danske bygning på Verdensudstillingen i Barcelona 1929, Antwerpen 1930, Bruxelles 1935, Paris 1937 og New York 1939. Han var også arkitekt for mange udstillinger i Danmark, bl.a. Landbrugets jubilæumsudstilling 1938 og »Skibet« 1949.

Hæder Han modtog tre bygningspræmieringer fra Københavns Kommune og fire fra Gentofte Kommune. Han modtog Gerickes legat 1907, K.A. Larssens legat 1909, 1915 og 1925, Hors de concours ved Verdensudstillingen i Paris 1925, Theophilus Hansens Legat 1929, og i 1938 fik han Eckersberg Medaillen. Han blev udnævnt til æresborger i New York City 1939.

Han var formand for juryen i Kunstnersamfundets arkitektsektion fra 1943, medlem af bestyrelsen for Foreningen for Kunsthåndværk 1929-40 og af bestyrelsen for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra 1929 samt medlem af bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse fra 1945. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Han blev gift 27. juli 1926 i København med koncertsanger Dina Sidenius (26. november 1897 på Frederiksberg – 4. marts 1951 i Gentofte), datter af grosserer Christian Peter Carl Sidenius og Christine Ishøy.

Han er begravet på Mariebjerg Kirkegård.

Værker thumb|Danmarks hus i Paris Enfamiliehuse Lundeskovsvej 26 & 31 i Studiebyen, Hellerup (1920-24) Hambros Allé 20, Hellerup (1923) Fortunvej 18, Charlottenlund (1927) Søllingsvej 6, Charlottenlund (1930) Helleruplunds Allé 15, Hellerup (1931) Theisvej 8, København S. (1931) Bloksbjerget 17, Klampenborg (1932) Dalgas Boulevard 46, Frederiksberg (1933) Heslehøj Allé 6, Hellerup (1933) Højstrupvej 2, Helsingør (1934) Lysagervej 4, Charlottenlund (1934) Parkovsvej 12, Gentofte (1934) Svanemøllevej 18, Ryvangen (1935) Kratvænget 11, Charlottenlund (1937) Bernstorffsvej 27, Hellerup (1938) Eget hus, Tuborgvej 99, Hellerup (1940) Etageejendomme Vognmandsmarken, Østerbro, København (1933) Ved Volden, Christianshavn (1938, sammen med Henning Jørgensen) Store Vigerslevgård ved Damhusparken (1947-48) Desuden: Ombygning af Øster Kapel, Bispebjerg Kirkegård (1930, nedrevet) Ombygning af herregården Ødemark (1935-36) Friluftsscene, Bellahøj (1938, siden ombygget til amfiteater af C.Th. Sørensen) Folkebygning, Københavns Sydhavn (1940) Restaurering af malerisalen, Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade, København (1942) Landhusholdningsselskabets bygning, Rolighedsvej 26, Frederiksberg Det danske Sømandshjem, Antwerpen (1946-48) Idrætshøjskole, Sønderborg (1952) Det danske Hus og den danske Kirke i Paris (1952-55) Silo til Kongens Bryghus, nu Carlsberg-siloen, Vesterbro, København (1956-57, ombygget til lejligheder 1994-97) J.F. Willumsens Museum, Frederikssund (1954-57, tilbygning ved Theo Bjerg) Museumsbygning ved Æbelholt Klosterruin (1957) Sorgenfri Kirke (1966)

Kilder Jens Mollerup, "Tyge Hvass", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.

Eksterne henvisninger

Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Nyklassicistiske arkitekter Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Modernistiske arkitekter Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)