Kurt Georg Kiesinger (født 6. april 1904 i Albstadt-Ebingen, Württemberg, død 9. marts 1988 i Tübingen-Bebenhausen) var en tysk politiker for CDU. Han var i perioden 1966–1969 Tysklands forbundskansler og var den første, der regerede i en såkaldt stor koalition mellem CDU og SPD. Tidligere havde han været ministerpræsident i perioden 1958–1966 i delstaten Baden-Württemberg.
Hans fortid som medlem af Hitlers nationalsocialistiske parti blev især kritiseret skarpt på venstrefløjen, og i 1968 blev han af samme grund overfaldet af den venstreorienterede journalist,og politiker Beate Klarsfeld, der gav ham en lussing ved et møde i CDU.Hans Henrik Fafner: "Jagten på de sidste naziforbrydere", historienet.dk, 16. august 2010 Beate Klarsfeld søgte sammen med sin mand at bekæmpe genkomsten af nazisme i Tyskland og Europa.
På trods af de åbenlyst store forskelle mellem socialdemokraterne og de konservative blev hans embedsperiode forholdsvis succesfuld, og han præsterede at opnå nogle af de højeste popularitetstal for tyske forbundskanslere overhovedet.
Noter
Eksterne henvisninger
Kategori:Kanslere fra Tyskland Kategori:Ministerpræsidenter fra Tyskland Kategori:Politikere fra CDU Kategori:Antikommunister fra Tyskland