thumb|Grevskavbets våbenskjold. Grevskabet Wedellsborg var et fynsk grevskab og majorat, der blev oprettet (erigeret) den 11. december 1672 af kammerherre Wilhelm Friedrich von Wedell (født friherre Wedell fra Stormarn i Tyskland). Han erhvervede jorden til grevskabet gennem ægteskab og blev kort efter oprettelsen, den 20. december 1672, optaget i den danske grevestand som lensgreve. Lensgreven blev født den 4. december 1640 og døde på hovedsædet Wedellsborg den 7. februar 1706.
Ved oprettelsen bestod grevskabet af hovedsædet Wedellsborg, hvis gods udgør det største på Fyn, samt de øvrige hovedgårde Tybrind, Sparretorn, Billeskov og Minendal.Hof- og Statskalender for Kongeriget Danmark Besiddelserne blev senere forøget med indlemmelsen af Orelund i 1835, Frederiksgave i 1854 og endelig Billeshave i 1867.
Grevskabet blev formelt opløst ved lensafløsningen den 7. december 1926. Besidderen ved afløsningen var kammerherre V.C.J.O.C.B. lensgreve Wedell. Ved opløsningen blev grevskabets nettoværdi opgjort til 9,8 mio. kr.. Af dette beløb udgjorde den tvungne statsafgift til jordfonden 2,4 mio. kr., mens der blev henlagt 2,9 mio. kr. i successorfonden, og de resterende 4,4 mio. kr. tilfaldt besidderen. Som en del af afløsningen og jordafgivelsen måtte der desuden afstås 555 hektar.
Se også Wedellsborg Gods
Referencer
Litteratur
Kategori:Grevskaber i Danmark Kategori:Etableret i 1672 Kategori:Slægten Wedell-Wedellsborg Kategori:Ophørt i 1926