Frederik Christian Breitendich (28. december 1702 – 19. oktober 1775) var en dansk organist og pianist, søn af organist ved Sankt Nicolai Kirke i København Henrik Breitendich, der døde 1739, men allerede i 1725 var så gammel og svag, at sønnen efter at være fundet «habil udi Orgelkunsten» blev beskikket til at forrette tjenesten i hans sted og eventuelt efterfølge ham i embedet.

I sin glansperiode var Breitendich en ganske ypperlig virtuos, «hvis Behagelighed og overmaade Færdighed paa orgel og Klaver er af enhver at forundre», som Carl August Thielo Carl August Thielo 1702-63, en samtidig musiker, teaterdirektør og forfatter – DBL på runeberg.org skriver i 1746, og han hørte til dem, som nogle år senere især bidrog til at give det såkaldte «Raadhusstrædets musikalske Selskabs» koncerter et udsøgt kunstnerisk præg.Omtales yderligere i artiklen "Fr. Chr. Breitendich 300 år" fra Det Kongelige Bibliotek

Breitendich udgav den første danske – "egentlige"I Kirke og Kristendom (Leksikon) nævnes side 213 som den første koralbog Niels Jespersøns Graduale fra 1573. Breitendichs kaldes den første egentlige koralbog udgivet med henblik på orgelledsagelse af salmesangen – koralbog Fuldstændig Choral-Bog (1764), samt to småpjecer: Et lidet Forsøg paa at lære sig selv at synge en Choral efter Noder og Kort og eenfoldig Undervisning i at sette Harmonien tilsammen efter de over Noderne satte Tall eller Ziffere (1766). Kompositioner af ham vides ikke at være udkommet i trykken.

Breitendich var i 1728 blevet gift med Cathrine Margrethe Schumacher, der overlevede ham i mange år. 1741 udnævntes han til hoforganist, og fra 1746 ses han tillige at have oppebåret gage som hofviolon, cembalist. Han underviste også hoffets unge piger i spil på tasteinstrumenter."Fr. Chr. Breitendich 300 år" fra Det Kongelige Bibliotek

Ved sin død havde han trukket sig tilbage fra disse stillinger, hvorimod han endnu var organist ved Nicolai Kirke.

Thomas Laub har en hård vurdering af Breitendichs koralbog; han skriver blandt andet "... de gamle [melodier] har han selv udsat, men hværken med særlig dygtighed eller smag. ..." – Efter at have nævnt nogle eksempler slutter Laub, inden han går videre til at behandle Schørrings koralbog fra 1781: "... I disse tre eksempler har vi et klart udtryk for kirkesangens dybe forfald." Thomas Laub: Kirke og Musik, side 126 – Gad 1978, 1920, – Laub levede 1852-1927 og var i 1880'erne nået til den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder, dvs. til musikken fra før år 1600.

Noter

Se også Koralbog

Kilder og ekstern henvisning

"Fr. Chr. Breitendich 300 år" , en mere udførlig omtale fra Det Kongelige Bibliotek, hvor der også er angivet litteratur.

Kategori:Musikere fra Danmark Kategori:Organister fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Pianister fra Danmark Kategori:Kongelige kapelmusici fra Danmark Kategori:Danskere i 1700-tallet