Sankt Mariæ Kirke udgør den sydlige fløj af Vor Frue Kloster i Helsingør, som blev stiftet af Erik af Pommern og bygget af Karmeliterordenen omkring 1430 kort efter Øresundstoldens indførelse. Det firefløjede kloster er et af de bedst bevarede middelalderklostre i Nordeuropa, selv om de ældste bygninger blev ødelagt af en brand i 1450. thumb|Orgelfacaden er fra Johan Lorentz' orgel fra 1634-1636. Det nuværende orgelværk er fra 1997, bygget af Marcussen & Søn.Kirkens orgelKomponisten Diderik Buxtehude var kirkens organist fra 1660-1668 Efter reformationen forlod Karmeliterordenen Danmark og kronen overtog alt kirkegodset, som blev benyttet som rejsestald, tærskelo og oplagsplads. Der var planer om at nedrive kirken, men efter en bøn fra de mange hollandske og tyskere i byen overlod Frederik 2. kirken til den tysk-nederlandske menighed i 1576-77.Sct. Mariæ Kirke - Helsingør Leksikon Sankt Mariæ kirke kaldtes herefter for den Tydske Kirke. Alle gudstjenester og kirkelige handlinger afholdtes på tysk indtil 1851.I kirkebogen for Sankt Olai kirke står ved nogle begravelser, at den skete i Tydsk Kirke. Videre er oplyst om, hvor meget der betaltes for ringning med kirkens klokker og klokkeslettet for begravelsen. Oplysningerne om afdøde er i nogle tilfælde fyldigere end i Sankt Mariæ kirkebog.

Klosterets vestfløj blev i 1541 af Christian 3. indrettet til latinskole og klosterets østfløj indrettet til Helsingørs almindelige Hospital til ca. 50 beboere. Hospitalet var ved arv og gaver en rig stiftelse. Klosteret blev gennemrenoveret fra 1900 til 1907 under ledelse af arkitekt H. B. Storck. Kirkens kalkmalerier blev restaureret i 1992.

Den verdenskendte organist og komponist Diderich Buxtehude (1637-1707) var organist i kirken fra 1660-1668, inden han blev organist i Mariekirken i Lübeck.

Noter

Litteratur Helsingør Leksikon Sct. Mariæ Kirke

Sankt Marie kirke i Nationalmuseets Danmarks Kirker.

Kategori:Kirker i Helsingør Kommune Kategori:Kirker i Helsingør Stift Kategori:Kirker i Frederiksborg Amt Vor Frue Kloster, Sankt Mariæ Kirke og Kategori:Klosterkirker Kategori:Kirker i Helsingør