Nigel Calder (født 2. december 1931, død 25. juni 2014) var en britisk videnskabsjournalist. Calder var i årene 1956-66 tilknyttet tidsskriftet New Scientist, først som journalist og senere som redaktør. Siden arbejdede han som forfatter af artikler, bøger og TV-programmer (mange udsendt af BBC) om populærvidenskabelige emner. Mest kendt er nok hans bog 'Magic Universe', der udkom i 2003.
Han var deltager i TV-dokumentarfilmen The great global warming swindle, der blev udsendt i 2007, og udgav samme år bogen The chilling stars (De kølende stjerner) sammen med den danske seniorforsker Henrik Svensmark fra Danmarks Rumcenter.
Eksterne henvisninger Magic Universe Omtale af bogen "De kølende stjerner" Omtale af bogen The great global warming swindle Omtale af TV-filmen
Kategori:Journalister fra Storbritannien Kategori:Faglitterære forfattere fra Storbritannien Kategori:Redaktører