Kap Verde (), navngivet efter Cap Vert, er en øgruppe og selvstændig republik i Atlanterhavet, beliggende 575-878 km ud for Afrikas vestkyst vest og vestnordvest for Dakar i det nordlige Senegal og vest for (de nordlige øer Ilhas de Barlavento, på engelsk Windward Islands, som ligger på en sydligere breddegrad end Kap Verde)MAPfrappe appisoll Klik på "Show an example!" og "Clear" (øverste venstre hjørne) Hentet 24. juni 2023 Mauretanien. Hovedstaden Praia mod syd (de sydlige øer Ilhas de Sotavento, på engelsk Leeward Islands, som Kap Verde ligger 3700-4000 km stik øst for) ligger næsten 648 km stik vest for Dakar, idet Dakar befinder sig på en anelse sydligere breddegrad end alle Kap Verde-øerne. Navnet betyder "grønt forbjerg". En anden tidligere portugisisk koloni Guinea-Bissau ligger syd for Senegal over 750 km (Bissau 885 km) sydøst for den sydlige øgruppe Sotavento. Kap Verde udgør den sydlige del af økoregionen Makaronesien.
De dengang ubeboede øer blev opdaget af portugiserne under de store opdagelsesrejser i midten af det 15. århundrede og blev senere brugt som knudepunkt for den portugisiske slavehandel. Kap Verde blev selvstændig i 1975 efter nellikerevolutionen i Portugal den 25. april 1974. Kap Verdes største by er hovedstaden Praia, der ligger på øen São Tiago, som samtidig er Kap Verdes mest folkerige ø.
Der var 561.901 indbyggere i 2021.
Historie
Opdagelsen af øerne thumb|left|Henrik Søfareren (Infante D. Henrique, o Navegador) finansierede de første portugisiske opdagelsesekspeditioner langs Afrikas Atlanterhavskyst thumb|Sir Francis Drake plyndrede Riberia Grande i 1582 og 1585 Den portugisiske prins Henrik Søfareren (Infante D. Henrique, o Navegador) engagerede den venetianske kaptajn og opdagelsesrejsende Alvise Cadamosto til at udforske atlanterhavskysten af Afrika. På Cadamostos anden færd i 1456 opdagede han flere af Kap Verdes øer.
Da Cadamosto og hans mænd ankom til Kap Verde, var øerne ubeboede, og på vegne af den portugisiske krone gjorde han krav på øgruppen. I det påfølgende årti udforskede kaptajnerne Diogo Dias og António Noli resten af øgruppen på vegne af Henrik Søfareren.
Portugisisk kolonisering og den første europæiske bosætning i troperne Øerne er opkaldt efter halvøen Cap Vert i Senegal, som blev opdaget af portugiseren Dinis Dias i 1444. Da portugiserne i årene efter opdagede øerne i Atlanterhavet ud for Cap Vert, fik de navn efter denne halvø (på portugisisk Cabo Verde). I 1462 kom de til øen São Tiago (Santiago) for at grundlægge byen Ribeira Grande (nu Cidade Velha). Ribeira Grande var den første permanente europæiske bosætning i troperne.
Slavehandel På grund af sin beliggenhed ud for Afrikas vestkyst, som var strategisk i forhold til handelsruten mellem Afrika, Europa og den nye verden, blev Kap Verde en vigtig havn og knudepunkt for slavehandelen.
Øgruppens økonomiske vækst som følge af slavehandelen tiltrak sig pirater, herunder Sir Francis Drake fra England. Drake plyndrede Riberia Grande (nu Cidade Velha) i 1582 og 1585. Efter et fransk angreb i 1712 mistede Riberia Grande sin betydning i forhold til Praia, som blev hovedstad i 1770.
Nedgangstider I 1747 blev øerne ramt af den første af mange tørkeperioder, som siden dengang har ramt øerne med omtrent fem års mellemrum. Forholdene blev forværret på grund af afskovning og overgræsning . Tre større tørkeperioder i det 18. og det 19. århundrede førte til, at over 100.000 personer sultede ihjel. De portugisiske koloniherrer sendte kun meget lidt hjælp til øboerne under tørkeperioderne.
Fra midten af det 19. århundrede afskaffede flere lande slavehandelen, noget som påvirkede Kap Verdes økonomi i negativ retning. Velstanden, som havde været stigende under slavehandelstiden, forværredes gradvis. Tørkeperioderne og økonomiske nedgangstider gjorde, at mange kapverdere emigrerede til New England i slutningen af det 19. århundrede.
2. verdenskrig Perioden under 2. verdenskrig blev ekstra tung for øerne, da de blev ramt af tørkeperioder med efterfølgende hungersnød, vulkanudbrud og en stærk tilbagegang i skibstrafikken. Dette førte til at økonomien kollapsede, og som tidligere var hjælpen fra kolonimagten begrænset, og mange tusinder døde af sult.
Uafhængighed fra Portugal I perioden 1910-25 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg, og i 1926 skete det sidste af en lang række militærkup i Portugal. Landet blev et højreorienteret diktatur, som betragtede kolonierne som et middel til at øge landets velstand, og at disse måtte udvikles i Portugals og portugisernes interesse. Flere tilfælde af hungersnød, høj arbejdsløshed og fattigdom samt de portugisiske koloniherrers manglende evne til at løse problemerne medførte øget modstand mod kolonimagten i befolkningen.
Men Portugals diktator António de Oliveira Salazar ville ikke give slip på kolonierne så let som briterne og franskmændene havde gjort. Efter 2. verdenskrig holdt Portugal fast på sine kolonier, der fra 1951 blev omtalt som oversøiske territorier. De fleste afrikanske kolonier opnåede uafhængighed i perioden 1957-64, men ikke de portugisiske.
Det afrikanske parti for Guinea-Bissau og Kap Verdes uafhængighed (Partido Africano da Independência da Guiné e Cabo Verde – PAIGC) blev stiftet i 1956 af Amílcar Cabral. Efter tre års forberedelser var det klar med sin første aktion, som markerede starten på en femten år lang befrielseskrig for Kap Verde og Portugisisk Guinea. Det skete 3. april 1959 i forbindelse med strejken i Pijuguitihavnen i Porto de Bissau i Portugisisk Guinea. Kolonipolitiet (P.I.D.E) slog ned på strejken og åbnede ild mod de strejkende havnearbejdere, og 50 personer omkom. Foruden lokale kræfter deltog også 10.000 sovjetiske og 35.000 portugisiske soldater i den efterfølgende frihedskrig, der skulle vise sig at blive den længstvarende af de afrikanske befrielsekrige.
I april 1974 blev fascistregimet i Portugal afsat i et militærkup kaldet nellikerevolutionen. Det nye regime overførte magten i Kap Verde til en overgangsregering, og i 1975 fik republikken Kap Verde fuld uafhængighed med Aristides Pereira fra PAICV som præsident. Pereira lovede at lede en demokratisk og socialistisk nation, da han blev valgt til præsident, men han forværrede i stedet landets økonomiske situation og forfulgte dissidenter af regimet. Kap Verde blev nu til en etpartistat, og landet indgik alliancer med lande som Folkerepublikken Kina og Libyen. Etpartistyret varede til 1990.
Forsøg på union med Guinea-Bissau Efter uafhængigheden prøvede PAIGC at forene Kap Verde og Guinea-Bissau til en nation. PAIGC kontrollerede regeringen i begge lande, men et kup i Guinea-Bissau i 1980 satte en stopper for planerne. I Kap Verde styrede PAICV (associeret med PAIGC) helt frem, til der i 1991 blev afholdt valg, som resulterede i et regeringsskift. PAICV blev genvalgt i 2001.
Demokratisering thumb|Aristides Pereira på statsbesøg i USA 4. oktober 1983 På baggrund af øget pres for større politisk frihed indkaldte PAICV parlamentet til et hastemøde i februar 1990 for at diskutere ændringer i konstitutionen med henblik på at afvikle etpartistyret. Oppositionsgrupperne samlede sig i hovedstaden Praia for at danne Bevægelsen for demokrati (Movimento para a Democracia – MpD) i april 1990, hvor målet var at kunne stille op til præsidentvalget i december 1990.
Etpartistyret blev afskaffet 28. september 1990, og det første flerpartivalg til parlamentet blev afholdt i januar 1991. MpD fik flertal i parlamentet, og MpD's præsidentkandidat Antonio Mascarenhas Monteiro slog PAICV's kandidat med 73,5 % af stemmerne. Monteiro afløste landets første præsident, Aristides Pereira, som havde haft magten siden 1975.
Ved det næste valg i december 1995 øgedes tilslutningen til MpD yderligere, hvor partiet fik 50 af de 72 sæder i nationalforsamlingen, og efterfølgende blev MpD's præsidentkandidat genvalgt ved præsidentvalget i februar 1996.
Ved præsidentvalget i 2001 kæmpede to tidligere statsministre om hvervet, Pedro Pires og Carlos Veiga. Pires var statsminister under PAICV's regime, mens Veiga var statsminister i størstedelen af Monteiros præsidentperiode. Præsidentvalget blev en politisk gyser, hvor Pires vandt med blot 17 stemmer.
Politik Styreform Kap Verde er et parlamentarisk demokrati med et flerpartisystem, hvor statsministeren er regeringschefen. Statsministeren bliver valgt af nationalforsamlingens 72 medlemmer (Asembleia Nacional) og indsat af præsidenten. Statsministeren udpeger regeringens ministre. Regeringen og nationalforsamlingen har til sammen den lovgivende magt, mens den dømmende magt, domstolene, er uafhængige heraf.
Kap Verdes forfatning blev vedtaget i 1980 og revideret i 1992. Der bliver afholdt valg af præsident, der sidder i en femårsperiode. Medlemmerne af nationalforsamlingen vælges ved almindeligt valg, og de nominerer statsministeren, der formelt udpeges af præsidenten. De udnævner endvidere dommerne i højesteret sammen med statsministeren og præsidenten.
Efter uafhængigheden i 1975 etablerede Det afrikanske parti for Guinea-Bissau og Kap Verdes uafhængighed (PAIGC) et etpartisystem. Partiet skiftede navn til Det afrikanske parti for Kap Verdes uafhængighed (PAICV) i 1980, da Kap Verde ville løsrive sig fra Guinea-Bissau på grund af uroligheder i Guinea-Bissau.
I 1991 gav PAICV efter for presset om at indføre flerpartivalg, og det første blev vundet af Bevægelsen for demokrati (MpD). MpD fik flertallet i nationalforsamlingen og gik sejrende ud af præsidentvalget. I 2001 vandt PAICV præsidentvalget og fik flertallet i nationalforsamlingen.
Kap Verde er et stabilt demokrati, og valgene bliver anset som frie og retfærdige. Landet har en fri presse og et velfungerende retsvæsen.
Nationalforsamlingen Kap Verdes første nationalforsamlingsvalg fandt sted i juni 1975. Fra starten kunne kun medlemmer af PAIGC stille op. Fra valget i 1985, hvor antallet af pladser blev udvidet til 83 kunne uafhængige kandidater stille op, dog kun hvis de var godkendt af PAICV.
I 1990 blev Kap Verde et af de første lande i Afrika, som afskaffede etpartistyret og indførte demokrati. Antallet af pladser var da på 79, hvilket blev reduceret til 72 i 1995.
Herunder ses fordelingen på partier af pladser i parlamentet ved valgene fra 1995 og frem. Parti17. december 199514. januar 200122. januar 2006Det afrikanske parti for Kap Verdes uafhængighed (PAICV)504041Bevægelsen for demokrati (MpD)203029Det Demokratiske Parti/Demokratialliancen122
Partier Kap Verde har tre store politiske partier: Det afrikanske parti for Kap Verdes uafhængighed (Partido Africano da Independência de Cabo Verde, PAICV) Bevægelsen for demokrati (Movimento para a Democracia, MpD) Demokratialliancen for forandring (Aliança Democrática para a Mudança, ADM)
Kommuner thumb|350px|Kort over Kap Verde med angivelse af kommunenavne thumb|Porto Grande - havnen i Mindelo, São Vicenteøen Kap Verde er administrativt opdelt i 17 kommuner (portugisisk: concelhos):
KommuneAdministrationscenterØPaúlVila das PombasSanto AntãoPorto NovoPorto NovoSanto AntãoRibeira GrandeRibeira GrandeSanto AntãoSão VicenteMindeloSão VicenteSão NicolauRibeira BravaSão NicolauSalEspargosSalBoa VistaSal ReiBoa VistaMaioVila do MaioMaioPraiaPraiaSantiagoSanta CatarinaAssomadaSantiagoSanta CruzVila de Pedra BadejoSantiagoSão DomingosSão DomingosSantiagoSão MiguelCalheta de São MiguelSantiagoTarrafalTarrafalSantiagoSão FilipeSão FilipeFogoMosteirosVila de Pedra BadejoFogoBravaVila Nova SintraBrava
Geografi Øer thumb|350px|Detaljeret kort over Kap Verde Øgruppen Kap Verde består af 10 hovedøer og 8 mindre øer, som er inddelt i to øgrupper: Barlaventos (nordlige øgruppe) og Sotaventos (sydlige øgruppe).