Nomeco A/S er en af to godkendte danske lægemiddelgrossister, der sælger medicin og andre varer til de danske apoteker og sygehusapoteker. Endvidere er Nomeco A/S service- og kompetencecenter for lægemiddelindustrien og varetager pre-wholesale. Nomeco A/S ejer datterselskabet Specific Pharma, der tager sig af ikke-registrerede specialiteter og medicin til brug i kliniske forsøg.
Nomeco blev grundlagt i 1991 som følge af en fusion mellem de to medicinalgrossister Mecobenzon A/S og Nordisk Droge og Kemikalie A/S, som blev grundlagt i henholdsvis 1919 og 1903. Siden 2012 er Nomeco ejet af Phoenix Pharmahandel.
Nomeco beskæftiger omkring 680 medarbejdere.
Eksterne kilder og henvisninger Nomecos hjemmeside
Kategori:Farmakologi Kategori:Etableret i 1991 Kategori:Lægemiddelgrossistvirksomheder i Danmark