Herning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den femtestørste i Region Midtjylland efter Aarhus, Randers, Horsens og Silkeborg og har inkl. Tjørring, Snejbjerg, Birk, Hammerum, Gjellerup og Lind, hvor nogen af dem igennem industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.I 2011 er indbyggertallet i Herning ca. det samme som indbyggertallet i Helsingør, og Herning er Danmarks 11. største by, ligesom Helsingør. Herning er næsten sammenvokset med nabobyen Ikast via erhvervsområdet HI Park, som ligger mellem Hammerum og Ikast. Hvis byen vokser sammen med Ikast, vil Herning have ca. 67.000 indbyggere inkl. forstæder.
Historie Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).
Herregården Herningsholm blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra Jelling til Holstebro.
Under enevælden Landsbyen Herning bestod i 1682 af ni gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 215,7 tønder land skyldsat til 30,78 tdr. hartkorn.Pedersen (1927), s. 150 Dyrkningsmåden var græsmarksbrug uden tægter.Frandsen, bilagskort
Opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum. I 1827 lod den nytiltrådte herredsfoged opføre et nyt tinghus et par km øst for landsbyen. Da han ikke kunne blive enig med bønderne i Gjelleruplund om en grund, opførtes det ved en markvej ved gården Laulund. I 1832 bosatte en apoteker sig ved siden af tinghuset. I 1839 opførtes gæstgivergården Christiansminde, og i 1841 bosatte en læge sin på stedet. I de følgende år bosatte flere håndværkere sig i Herning, og markvejen blev til Herninggade. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt gennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne og en ny hovedvej fra Holstebro over Herning til Vejle opførtes - delen til Holstebro i 1858 og til Vejle i 1864, voksede landsbyen.Dansk Vejtidsskrift, oktober 2006; s. 49
Herning havde i 1840 21 indbyggere, i 1860 101 indbyggere, i 1870 246 indbyggere, i 1880 1.064 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 114 I 1855 havde byen tinghus, lægebolig, apotek, postekspedition, kro, skole og handlende.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1 udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1859; s. 773 I 1870 havde byen tinghus, distriktslægebolig, apotek, postekspedition og telegrafstation, skole, bank, et bogtrykkeri, vejrmølle, folkebibliotek, sparekasse, uldspinderi, to kroer, planteskole, flere handlende, dyrlæge og "en Mængde Haandværkere".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel: Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne; Kjøbenhavn 1906; s. 366f
Den tidlige industrialisering De tyndt befolkede og fattige heder i Midt- og Vestjylland havde fra gammel tid tradition for uldproduktion. Bønder og hyrder strikkede strømper og andet uldtøj som blev videresolgt af omvandrende hosekræmmere. Indbyggerne kaldes også uldjyder, i dag lettere spøgefuldt. Husfliden udviklede sig til en omfattende tekstilindustri i Herning, Ikast og Brande. I 1876 anlagdes et dampdrevet uldspinderi, som i 1896 blev til en klædefabrik. I 1877 blev Herning endestation for jernbanen fra Skanderborg-Silkeborg. I de sidste årtier af 1800-tallet skete en rivende udvikling af byen: i 1887-89 blev den romanske middelalderkirke nedrevet og erstattet af Herning Kirke. Hotel Eyde er fra 1893, Herning Tinghus fra samme år og Missionshuset Bethania fra 1898.
I 1879 blev byen beskrevet
"Herning Kirke; Byerne Herning med Thinghuus, Districtslægebolig og Apothek, Postexpedition og Telegraphstation, flere Handelsetablissementer, Skole, Valgsted for 4de Folkethingskreds, Herning Hede- og Discontobank, et Bogtrykkeri, hvorfra udgaaer Dagbladet "Vestjylland", Veirmølle, en Klub, Hammerum Herreds Folkebibliothek, det danske Hedeselskabs Planteskole, Sparekasse, Uldspinderi ved Dampkraft, Bog- og Papirhandel, 2. Kroer m.m."J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 363
Ved århundredeskiftet beskrives byen således: "I Sognet den købstadlignende By Herning (1340: Hørningh; senere kaldet Hanning), ved Landevejen, som danner den med Træer beplantede Hovedgade, Landets største Landsby („Hedens Hovedstad“) —, med Kirke; Præstebolig; Missionshuset „Bethania“ (opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt); 2 Almueskoler (Hovedskolen i Byen og Landskolen V. for den); Realskole (opr. 1877 af Landstingsmand Thomas Nielsen) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; teknisk Skole (opr. 1878), flere private Skoler; Ting- og Arresthus, opf. 1893 i tysk Hanseatstil af røde Mursten i to Stokv., 80 F. langt, med Spir, og en 1891 opf. Sidefløj til Arrestbygn., med Plads til 16 Arrestanter (Arkitekterne: Wiinholt og Hagerup); Bygningerne, der have kostet c. 82,000 Kr., ejes af Amtskommunen; foruden Lokale for Forligskommission og Arrestforvarerbolig indeholder Tinghuset en stilfuld, smukt dekoreret Retssal og paa Loftet et 1896 indrettet Museum med Genstande, indsamlede i Midt- og Vestjylland (Jydepotteindustrien er fyldig repræsenteret); det ældste Tinghus i H. var opf. 1827, det andet 1857. Herredsfogedbolig og Kontor (opf. 1878); Amtssygehus (opf. 1882, med 23 Senge, for c. 21,000 Kr., Arkitekt: Weber) og Epidemihus (opf. 1888 med 25 Senge, med Desinfektionsanstalt, for 12,600 Kr., Arkit.: Weber), begge ejede af Amtskommunen; Fattiggaard, opf. 1882, Plads for 22 Lemmer; Hammerum Hrd.’s Børnehjem, opr. 1882 af H. C. Bertelsen, Plads for c. 15 Børn; Apotek (opr. 1832); Distriktslægebolig; flere Læger. Meteorologisk Station (opr. 1873). Herning Hede- og Diskontobank (opr. 12/3 1872; Aktiekapit.: 115,600 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 965,378, Vekselkontoen 728,914 Kr.). Hammerum Hrd.’s Sparekasse (opr. 1/7 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 2,943,933 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 115,040 Kr., Antal af Konti 6061). Gasværk (anl. 1898). Haandværkerforeningsbygning (opf. 1887); Højskolehjem (opf. 1901). Af industrielle Anlæg nævnes: et Dampuldspinderi (Lunds), flere Bryggerier, et Teglværk, et Jærnstøberi, en Dampmølle, flere Møller, en Tørvefabr., et Svineslagteri, et Dampfarveri, to Mineralvandsfabr., en Tagpapfabr., Cementfabrikken „Vestjyll.“, Savskærerier; desuden Handelsetablissementer og Haandværkere samt to Bogtrykkerier; i Byen udgaar H. Folkeblad, „Vestjyll.“ („H. Dagblad“ udgives i Ringkj.). Her findes flere Hoteller, Gæstgiverier, Markedsplads (8 Markeder med Heste og Kreaturer i Feb., Marts, April, Maj, Juni, Aug., Okt. og Dec.), Jærnbanestation (paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen, ligesom den bliver Endestation for Statsbanerne Viborg-Herning, og Holstebro-Herning), Telegraf- og Statstelefonst. samt Postkontor (Posthuset er opf. 1892 efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen). Byen har Toldsted og er Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Sessionsted for Lægd 43-60 af 5. Udskrivningskreds. V. for Byen ved Assistenskirkegaarden (med et Ligkapel) ligger et 2 1/2 Td. Ld. stort Lystanlæg (oprindl. Hedeselskabets Planteskole), hvori Mindesmærke for Oberst Dalgas, afsløret 8/10 1896 (en Obelisk med Portrætmedaillon); desuden ejer Byen mod S. Anlægget Pontoppidan, 12 Td. Ld., hvori Mindesmærker for Landstingsmd. Th. Nielsen († 1895), afsl. 14/9 1901, og for Generalkonsul Pontoppidan (rejst 1903)."J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 567-569
Forfatteren Nis Petersens barndomshjem fra 1905 lå i Nygade 14. Ved Torvet står Hedebanken fra 1912, som i dag regnes for en af byens smukkeste bygninger.
Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hakkelsesskæreriet, der blev genopført i 1919 efter en brand, mødtes tøjfabrikanterne i 1930'erne og startede små tekstilvirksomheder. Også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.
Fra 1941 oprettedes der i hele landet civilforsvarskorps. Den første kolonne fik til huse på Herningsholm, der blev indrettet til kaserne. I 1966 flyttede kolonnen til en egentlig kaserne i den nordvestlige del af byen. Afdelingen er i dag Beredskabsstyrelsen Midtjylland.
Mellemkrigstiden
I mellemkrigstiden var Hernings indbyggertal stigende: i 1921 8.855Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62, i 1925 9.647Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2, i 1930 10.866Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165, i 1935 12.568Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165, i 1940 14.164 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 116
Ved folketællingen i 1930 havde Herning 10.866 indbyggere, heraf ernærede 613 sig ved immateriel virksomhed, 4.363 ved håndværk og industri, 1.728 ved handel mm, 1.000 ved samfærdsel, 708 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 904 ved husgerning, 1.376 var ude af erhverv og 174 havde ikke oplyst indkomstkilde.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 158
Efterkrigstiden
Efter 2. verdenskrig fortsatte Herning sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 16.285 indbyggere i købstaden, i 1950 19.439 indbyggere, i 1955 22.014 indbyggere, i 1960 24.790 indbyggere og i 1965 29.580 indbyggere. Tjørring Kommune med 733 i 1960 blev indlemmet i købstaden. Samtidig udviklede forstaden, Birk by, sig i Gjellerup Kommune.
År 1945 1950 1955 1960 1965 Herning købstad 16.285 19.439 22.014 24.790 29.580 Tjørring Kommune - - - 733 * Birk by - - - - 322 Herning med forstæder 16.285 19.439 22.014 25.523 29.902
I 1961 åbnede Herning Højskole med sit markante højhus i 16 etager i den østlige udkant af byen. Højskolen måtte lukke i 2007 af økonomiske årsager.
I 1982 anlagdes et stort kraftvarmeværk (Herningværket) syd for byen. Siden er adskillige høje bygninger skudt op i Herning, mens Torvet blev restaureret i 1996.
Herning er to gange blevet kåret som Årets By: i 1965 for at være en god by at leve i og i 2003 for at være en by med spræl i.
I 1989 blev Herning Seminarium nedlagt.
Herning har også vundet kampen om et supersygehus af to i Region Midtjylland. Sygehuset står i Gødstrup tæt ved Herning.
Geografi og infrastruktur Herning ligger som et vej- og jernbaneknudepunkt på den tyndt befolkede vestjyske hede, der i dag for størstedelen er opdyrket. De nærmeste byer er Ikast (11 km mod øst), Brande (25 km mod syd), Ringkøbing (45 km mod vest), Holstebro (34 km mod nordvest), Silkeborg (35 km mod øst) og Viborg (48 km mod nordøst). Der er 79 km til Aarhus, 66 kilometer til Vejle og 128 kilometer til Aalborg.