Joseph August Eduard Friedrich Glæser (født 25. november 1835 i Berlin, død 29. september 1891 i Hillerød) var en dansk organist og komponist. Han var søn af komponisten og kapelmesteren Franz Joseph Glæser.

Joseph Glæser kom med sin far til Danmark 1842. Han blev student i 1854 og begyndte efter faderens ønske på et juridisk studium, men stoppede og kastede sig over musikken i stedet. Han var startet allerede som 4-årig med klaverspil og havde senere fået teoriundervisning af sin far. Han levede i nogle år som musiklærer i København. I 1865 fik han Det anckerske Legat og drog på en studierejse til Wien og Paris, hvor han fik opført en koncertouverture.

Efter hjemkomsten blev han organist ved Frederiksborg Slotskirke (1866-1891) og virkede også som musiklærer og igangsætter af det lokale musikliv i Hillerød.

Glæser var meget produktiv som komponist. Der foreligger op mod 300 kompositioner fra hans hånd. De fleste af disse er dog sange (især fra årene 1866-1877) af hvilke mange dengang blev folkeeje, men ikke mere synges.

Musik Høje Nord, Friheds Hjem (uropfort ved studentermøde i Kristiania 1869) duetter firstemmige mandssange en del salmemelodier et oratorium (1858) klaverstykker for 2 og 4 hænder Alle mulige Roller (skuespil 1857) Gildet paa Solhaug (skuespil 1861) En gammel Soldat (skuespil) Jægerne (skuespil 1860) et treakts-syngestykke Fjernt fra Danmark (ballet 1860) Droslen slog i Skov sin klare Trille (romance 1857) Velkommen lærkelil (sang) Sange på Wikisource

Litteratur Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens Mestre. Bind 2. Danske komponister. G.St. Bricka og S.A.E. Hagen: "Glaeser, Franz Joseph" (i: Dansk Biografisk Lexikon, 1 udgave, bind VI; københavn 1892; s. 114-117)

Norsk side om Glæser

Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Organister fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon