Erik Ole Jørgensen (født 27. august 1925 på Frederiksberg, død 23. september 2002 i Vedbæk) var en dansk møbelarkitekt og tekstildesigner. Efter at have været i lære som møbelpolstrer og tapetserer 1941-44, uddannede han sig 1945-48 til møbelarkitekt på Kunsthåndværkerskolen i København (i dag Kunstakademiets Designskole) og var samtidig et par år hos Kaare Klint på Kunstakademiets Arkitektskole. Vibeke Bruun, Hjort Esbjørn, Richard Kjærgård og John Vedel-Rieper (1979) Dansk Kunsthåndværkerleksikon. Rhodos. s. 278-279
Fra 1947 til 1953 deltog han i Snedkerlaugets Efterårsudstilling, hvor hans møbler opnåede 1. præmie i 1949 (sammen med Folke Pålsson), 1950 og 1952.Grete Jalk (red.) (1987) Dansk Møbelkunst gennem 40 Aar. Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger 1927-1966. Teknologisk Inst. Forlag. s. 28-29, 36-37, 78-79, 120-121, 192-193, 230-231, 268-269
I 1952 overtog han faderens møbelpolstrer- og tapetsererfirma, der indtil 1980’erne videreførtes under navnet Georg Jørgensen & Søn, og som derefter også producerede mange af de møbler, Erik Ole Jørgensen tegnede. Teatret ved , Texas møbleredes i 1965 med 800 stole.
Hans enkle, funktionelle møbler har placeret ham blandt gode danske møbel- og tekstildesignere.Frederik Sieck (1990, 1999, engelsk udg. 2000) Nutidig Dansk Møbeldesign/Contemporary Danish Furniture Design. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 140, s. 176 Et af hans kendte møbler er sofaen EJ315 fra 1975 – kaldet Klassikeren, der de første mange år blev produceret af Erik Jørgensen Møbelfabrik i Svendborg, og i dag af produceres af Fredericia Furniture. Også Tremmesofa-serien, tegnet til FDB Møbler i 1970'erne og bestående af sofa og lænestole, vandt stor udbredelse.
Efter at Erik Ole Jørgensen i 1953 havde vundet 1. præmie i Sadelmager- og Tapetsererlaugets konkurrence om nye møbler fandt han, at der ikke fandtes tekstiler, der matchede de nye møbler. Derfor begyndte han selv at designe tekstiler og fik dem sat i produktion.Enevoldsen, B. og Chr., Brugskunst. Möbler – Textiler – Lamper (1958), Arkitektens Forlag. s. 39, s. 76-77 Mobilia 1956, s. 6-7, s. 14-23 Han tegnede både gardin- og møbelstoffer samt tæpper, bl.a. for firmaet L.F. Foght fra 1953-64, hvor han i en periode også var kunstnerisk leder.Dansk Kunsthaandværk, 1955, s. 151-156, 1957, s. 25-29, https://formkraft.dk/arkiv/Tekstilerne Britton, Graney, Lefton, Newhill, Samso, Tweed fra 1956, indgår i samlingen på V&A i London, https://collections.vam.ac.uk/search/?page=1&page_size=15&q=erik+ole+jørgensen Efterfølgende for Unika-Væv, Halling-Koch Design Center og tekstilfirmaet Kvadrat.
Kvadrat var han tilknyttet fra 1971 og til sin død, dels som arkitekt for firmaets udstillinger og showrooms i ind- og udland, dels som designer af en lang række gardin- og møbeltekstiler.Politiken 2.5.86 (Jonna Dwinger: Kvalitet betaler sig. Fornemme tekstiler af Kvadrat på Kunstindustrimuseet (20 års jubilæumsudstilling)Poul Byriel, Nekrolog. Kvadrat News, oktober 2002, nr. 16 Hans tekstiler for Kvadrat blev bl.a. anvendt i Rigsdagen i Berlin og til sæderne i togene under den engelske kanal.
Erik Ole Jørgensen deltog herudover i udstillinger rundt om i verden, bl.a. i Triennalen 1956, 1957 og 1958 i Milano og i den internationale møbelmesse i , London, hvor han modtog "The Award of the Year" i 1977.Vibeke Bruun, Hjort Esbjørn, Richard Kjærgård og John Vedel-Rieper (1979) Dansk Kunsthåndværkerleksikon. Rhodos. s. 278-279
Referencer
Eksterne henvisninger Erik Ole Jørgensens hjemmeside Erik Ole Jørgensen hos Kvadrat.dk Sofaserie EJ315 hos Fredericia.com Erik Ole Jørgensen hos Fdbmobler.dk
Kategori:Møbelarkitekter fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg