thumb|right|Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. thumb|right|Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York. De ledende stiftere var henholdsvis selskabets første præsident Henry Steel Olcott (1832-1907) og korresponderende sekretær Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891). Blavatsky blev selskabets åndelige leder, og allerede i 1877 udkom hendes store hovedværk The Isis Unveiled.
Blavatsky forsøger i sin bog at påvise, at det, hun kalder teosofi, er kernen i alle religiøse, magiske, spiritistiske og filosofiske systemer.Isis Unveiled, vol. I + II, vii-viii, xli-xlii – http://www.phx-ult-lodge.org/isis_unveiled1.htm Værket blev dog skarpt kritiseret for i virkeligheden at være sat sammen af citater fra ældre skrifter i den vestlige esoteriske tradition: W. E: Coleman har vist, at hendes arbejde bestod af vedholdende og konstant plagiering af omkring et hundrede samtidige tekster, som hovedsagelig var relateret til gamle og eksotiske religioner, dæmonologi, frimureri og den spiritistiske sag."The Sources of Madame Blavatsky's Writings. By William Emmette Coleman; [First published in A Modern Priestess of Isis by Vsevolod Sergyeevich Solovyoff, London, Longmans, Green, and Co., 1895, Appendix C, pp. 353-366.] – http://www.blavatskyarchives.com/colemansources1895.htm On Edward Bulwer-Lytton: Agharta, Shambhala, Vril and the Occult Roots of Nazi Power – http://www.foundationwebsite.org/OnBulwerLytton.htm En sikkert mere objektiv gennemgang findes i Sylvia Cranston's biografi "H.P.B.", 1993, p. 379-387, som også påviser fejl begået af militærmanden og spiritualisten William Emmette Coleman, som næppe kan kaldes en objektiv forsker.Sylvia Cranston. H.P.B.: The Extraordinary Life and Influence of Helena Petrovna Blavatsky (New York: Tarcher/Putnam, 1993), p. 384, p. 379-387.
Efter Blavatskys egne udsagn var bogen, bortset fra citaterne i den, dikteret hende ad åndelig vej af store mestre (mahatmaer eller adepter), hvis sjæle indfandt sig i hendes arbejdsværelse om natten. Det var specielt den buddhistiske terminologi, som appellerede til Blavatsky, og i 1879 flyttede hun derfor selskabets hovedsæde til Indien, først til Bombay og senere til Adyar ved Madras, hvor det stadig har til huse.MY BOOKS, Article by H. P. Blavatsky, 1891 – http://www.blavatsky.net/blavatsky/arts/MyBooks.htm H.P. Blavatsky Collected writings, Vol. 1 P. 264 – http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v1/y1877_013.htm
Samfundets udvikling Samfundets Hovedformål
Det følgende er fra Det Teosofiske Samfunds tidsskrift The Theosophist januar 1891. Det indeholder første kapitel af dets vedtægter og dets hovedformål, sådan som de så ud, kort før dets mest toneangivende medgrundlægger H. P. Blavatsky afgik ved døden. De oprindelige vedtægter fra dets grundlæggelse i 1875 havde omtrent samme ordlyd.
"Konstitution
1. Navnet på dette Samfund, som blev dannet i New York, Amerikas Forenede Stater, d. 17. november 1875, er "Det Teosofiske Samfund."
2. Det Teosofiske Samfund er en international organisation.
3. Det Teosofiske Samfund's formål er: Første. – At etablere et Menneskehedens Universelle Broderskab, uden at skelne mellem race, tro, køn, kaste eller farve. Andet. – At fremme studiet af Aryansk og anden Østlig litteratur, religioner, filosofier og videnskaber, og at påvise deres vigtighed for Menneskeheden. Tredie. – At efterforske uforklarlige love i Naturen og de psykiske kræfter der findes latent i mennesket.
4. Det Teosofiske Samfund er absolut usekterisk, og giver ingen samtykke til nogen formulering af at tro eller blind tro forlanges som en kvalifikation for medlemskab; men enhver ansøger og ethvert medlem må være i sympati med ønsket om at etablere en kerne af Menneskehedens Universelle Broderskab.
5. Samfundet blander sig ikke i Kaste-regler, ej heller i sociale observanser, ej heller med politik, og enhver sådan indblanding i dens navn er et brud på konstitutionen. Samfundet er ikke ansvarligt for personlige opfattelser blandt dets Fæller."
Det er måske værd at tilføje, at ordet Aryansk, Arisk eller Aryan betød "Nobel" eller "religioner der stammer fra Indien" i gamle dage. Se den engelske Wikipedia om den religiøse brug af ordet "Arya".Arya eller Aryan. At andre så senere omdefinerede ordet er en anden sag. Det er den betydning teosofferne tillagde ordet og tillægger det i dag.
I Det Teosofiske Samfunds vedtægter fra Januar 1891 for organisationen står der også:
PUNKT XIII
Overtrædelser
1. Ethvert Medlem som på nogen måde forsøger at involvere Selskabet i politiske stridigheder skal øjeblikkelig smides ud.
2. Intet Medlem, Administrator, eller Rådsmedlem i Det Teosofiske Samfund, eller i nogen Sektion eller Center der i, skal udbrede eller fastholde nogen doktrina'er som værende de der fremlægges eller udbredes af Selskabet.Kilde: The Theosophist, January, 1891 (PDF – Engelsk – Scannet fra originalen, se side 32 eller 62)
Her af ses det, at teosofien var ikke en sekterisk lære, men at hvert medlem frit havde sin helt egen sekteriske opfattelse uanset religiøst tilhørsforhold eller ikke. Der var med andre ord ikke nogen i toppen af organisationen, som udbredte teosofi for andre som befandt sig i bunden af organisationen. Se følgende referencer for nærmere info. Der synes i dag at kunne spores en anden opfattelse af dette forhold blandt nogle nutidige esoteriske eller teosofisk orienterede grupper og blandt videnskabelige fremstillinger om emnet.
Mahatmabrevene I Adyar gav de såkaldte Mahatmabreve anledning til stor skandale. Brevene, som hovedsageligt var fra de to navngivne adepter Morya og Koot Hoomi, faldt ned fra loftet i de huse, hvor Blavatsky opholdt sig og indeholdt f.eks. udførlige beskrivelser af netop debatterede emner. I hovedkvarteret i Adyar fandtes desuden et helligt skrin, hvori det var muligt at lægge breve med spørgsmål til mahatmaerne, som hurtigt responderede med lange indholdsrige beskrivelser. Flere af mahatmabrevene blev publiceret af redaktøren ved den britiske avis Pioneer, Alfred Sinnet, hvis to bøger Occult World (1881) og Esoteric Buddhism (1884) blev oversat til adskillige europæiske sprog.
To af Blavatskys nære medarbejdere i hovedkvarteret i Adyar, det kristne ægtepar Coulomb, der arbejdede der som tjenestefolk, trådte imidlertid siden frem og påstod, at de havde været redskaber til at sætte fænomenerne i scene, og at brevene var forfattet af Blavatsky selv. Det britiske Society for Psychical Research blev inddraget i sagen, og resultatet blev en for teosofien skandaliserende rapport (1885). Ud over en række anklager om fup og bedrag, lød beskyldningerne også på, at Det Teosofiske Samfund var politisk, og at Blavatsky var russisk spion.Hodgson Rapporten: "First Report of the Committee of the Society for Psychical Research"; på engelsk – http://blavatskyarchives.com/sprrpcontents.htm Det Teosofiske Samfunds Komites afgørelse på Coulomb sagens udvikling: Report of the Committee Appointed by the Annual Convention of the Theosophical Society to Advise Madame Blavatsky as the Best Course to be Taken by Her with Reference to Certain Letters Published in the September and Following Numbers of the Christian College Magazine", – http://www.blavatskyarchives.com/tsreport.htm [Two Replies by] Mr. Damodar K. Mavalankar – about the shrine ["Account of Personal Investigations in India, and Discussion of the Authorship of the 'Koot Hoomi' Letters," Proceedings of the Society for Psychical Research, Volume III, 1885, Appendix IV, pp. 336-337.] – http://www.blavatskyarchives.com/mavalankarspr1885.htm
Blavatsky affærdigede naturligvis alle anklager, og den dag i dag anser nogle af medlemmerne i Det Teosofiske Selskab da også mahatmabrevene for sandfærdige; men som regel kun, sandfærdige i den forstand, at de er givet af adepterne Morya og Koot Hoomi; men ikke at de altid har været skrevet af dem. Det er velkendt i teosofiske kredse, at brevene ofte anses for at være blevet dikteret til Morya og Koot Hoomis elever (Chelaer) telepatisk eller ved anden brug af ekstraordinære evner. Det var altså i de fleste tilfælde eleverne, som skrev ordene. Men det påstås også, at nogle af brevene er skrevet af Morya og Koot Hoomi selv. Det påstås videre, at nogle af de mange breve er forfalskninger heriblandt nogle af de, som ægteparret Coulomb siges at have givet til Hodgsons SPR rapport.H. P. Blavatsky and the SPR – "An Examination of the Hodgson Report of 1885" by Vernon Harrison, Ph.D. – http://www.theosociety.org/pasadena/hpb-spr/hpbspr-h.htm "The Testimony of Emma Coulomb & Richard Hodgson Concerning the Appearances of the Mahatmas" – http://www.blavatskyarchives.com/coulombandhodgson.htm ; også "The Report of the Committee Appointed to Investigate the Phenomena connected with the Theosophical Society," Proceedings of the Society for Psychical Research, 1885, Vol. 3, No. IX, pp. 207, 209, 241, 239, 245-6, 317."Lodget of magic" Article by H. P. Blavatsky – http://www.blavatsky.net/blavatsky/arts/LodgesOfMagic.htm Mahatma Letter, No. 55 by K. H. – http://www.theosociety.org/pasadena/mahatma/ml-55.htm "Statement By H.P.B", hvor hun indrømmer at have skrevet et par af brevene selv – http://blavatskyarchives.com/blavatskygebhard.htm
I 1888 kom Madame Blavatskys anden bog The Secret Doctrine. Et omfattende værk som var en del af selve fundamentet for teosofien i alle dens mange forgreninger. Dette værk skulle også være dikteret af mahatmaer, men også dette blev af kritikere stemplet som plagiat. Værket blev imidlertid en stor succes for datidens Teosofiske Samfund. Det blev revet væk og solgt i flere oplag. Det påstås i dag at være en af hovedkilderne bag nutidens New Age bevægelse.H. P. Blavatsky's Collected Writigns "The secret doctrine", vol.10, p.157-159 – http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v10/y1888_084.htm Pontifical council for culture pontifical council for interrelegious dialogue Jeses Christ the bearer of the water of life – A Christian reflection on the “New Age”; chapter 4 "Nen Age and Christian faith in contrast" – engelsk udgave - http://www.vatican.va/roman_curia/pontifical_councils/interelg/documents/rc_pc_interelg_doc_20030203_new-age_en.html#4%20NEW%20AGE%20AND%20CHRISTIAN%20FAITH%20IN%20CONTRAST .
Krishnamurti I begyndelsen af det 20. århundrede udvidede Det Teosofiske Selskabs anden generation af ledere, Annie Besant (1847-1933) og Charles Webster Leadbeater (1847-1934), selskabets aktiviteter med undersøgelser af blandt andet Thought-forms (1905) og Okkulte Chemie (1909). Besant og Leadbeater fandt sammen det indiske vidunderbarn Jiddu Krishnamurti. Besant adopterede drengen og førte ham i en alder af fjorten år frem som den kommende ”verdenslærer” eller Buddha. Noget som tilsyneladende ikke alle mener er i overensstemmelse med H. P. Blavatskys lære. Hun sagde f.eks.: "Ingen Visdommens Mester fra Østen vil komme eller sende nogen til Europa eller Amerika efter denne tid, og de dovne vil blive nødt til at frasige sig hver mulighed for avancement i deres nuværende inkarnation – ind til året 1975."H. P. Blavatskys Collected Writings, vol. XII, p. 491-492Nøglen til Teosofien af H. P. Blavatsky, s.2-4 og 307 Men til stor skade for Det Teosofiske Samfunds i forvejen noget flossede ry gjorde Krishnamurti oprør som voksen. Han frasagde sig enhver ambition som verdenslærer, og i 1929 trak han sig helt ud af hans egen organisation The Order of the Star som han lukkede ned. Han trak sig ud af Det Teosofiske Samfund lidt senere i år 1930. Radha Rajagopal Sloss "Lives in the Shadow with J. Krishnamurti", 1991, p. 121-122 Pupul Jayakar (1986) "J. Krishnamurti: A Biography", p.83 Som følge af det som dagspressen oplevede som skandaler og det samtidige børskrak på Wall Street, så begyndte samfundet at slå revner, og mange medlemmer forlod selskabet.