Jesper Theilgaard (født Jesper Theilgaard Madsen 29. oktober 1955 i Odense) er en dansk meteorolog. Jesper Theilgaard er opvokset i Tørring, student fra Vejle og uddannet flyvemeteorolog 1978. Derefter arbejdede han 12 år ved Flyvevejrtjenesten i Københavns Lufthavn indtil 1990.
I forbindelse med en omorganisering af de danske meteorologiske vejrtjenester blev Jesper Theilgaard derefter ansat på Danmarks Meteorologiske Institut, og derefter tilknyttet TV-Avisen på DR, hvor han har fungeret som tv-meteorolog fra 1990 til 2018. Han stoppede da DR valgte at flytte DR Vejret fra København til Aarhus.Jesper Theilgaard stopper som vejrvært efter 27 år på skærmen. DR. Hentet 1/2-2024
Theilgaard har derudover skrevet flere bøger om meteorologiske, klima- og vejrmæssige forhold.
Theilgaard modtog i 2007 Gyldendals Faglitterære Pris for bogen Det danske vejr.Jesper Theilgaard får faglitterær pris. DR. Hentet 1/2-2024
Bibliografi Udvalg af Jesper Theilgaards bøger om klima, vind og vejr: Svæveflyvningen og vejret, 1992 Vejret omkring os, 1993 Vejrkalender (udgives årligt) Vejret for dig (4 børnebøger om Regn, Sol, Blæst og Sne samlet i én bog) Vejrhåndbogen Det danske vejr, 2006 Verdens vilde vejr, 2008 Vejret i kunsten, 2012
Referencer
Eksterne links Vejrforedrag.dk – Jesper Theilgaards officielle website
Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Odense Kategori:Ansatte i DR Kategori:Tv-personligheder fra Danmark Kategori:Meteorologer fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog