Gabriel Daniel Fahrenheit (født 24. maj 1686, død 16. september 1736) var en tysk fysiker, der udviklede Fahrenheit-skalaen. Fahrenheit blev født i Danzig (senere Gdansk), der på daværende tidspunkt var en del af Det kongelige Preussen. Han slog sig i 1717 ned i Amsterdam, men tog kort før sin død til Haag, Nederlandene, for at få patent på en pumpe. Han arbejdede en stor del af sit liv (1717-1736) i Amsterdam med at udvikle præcise termometre, højdemålere og barometre. Fahrenheit lærte sandsynligvis glaspustning og at lave nøjagtige termometre under sit besøg hos Ole Rømer i København i 1708.
Månekrateret Fahrenheit blev i 1976 opkaldt efter ham.
Kategori:Fysikere fra Tyskland Kategori:Personer fra Gdansk