Arnbjergparken er en folkepark i centrum af Varde. Den kaldes også Skansen i Varde, fordi "Her opkastede Wallensteins soldater en skanse i 1627", som der står på en mindesten.

Her ligger i dag Varde Friluftsscene, der er et amfiteater med siddeskråninger. Her afholdes hver år Varde Sommerspil med deltagere fra 7-kanten samt Open Air Varde med musik af kendte kunstnere. Arnbjerg Pavillonen var i mange år et samlingssted for alle i området. Der var en hal til dans og gymnastikopvisning. Arnbjerg Pavillonen er nu hotel. I Arnbjerg lå også Vardehallen, der nu er nedrevet. Den blev bygget 1961 under parolen "Det hele for en hal". Nu er der ejerlejligheder.

Arnbjerg Pavilionen har nu skiftet navn til ­Polyfonen.

I 1950'erne stod springvandet Svanen og Frøen i parken, men er senere blevet placeret ved ældreboligerne i Svaneparken. 2. verdenskrig kostede menneskeliv i Varde, og til ære for de døde, blev der plantet en mindelund i den østlige ende af anlægget. Blandt de kendte fra Varde var Knud Nordentoft og Jørgen Bech Simony.

I Arnbjergparken ligger desuden Minibyen i Varde.

Eksterne henvisninger https://trap.lex.dk/Arnbjergparken Arnbjerg gennem tiderne Open Air Varde

Kategori:Varde Kategori:Folkeparker i Danmark