Shannon Elizabeth Fadal (født 7. september 1973), er en amerikansk skuespillerinde og fotomodel. Elizabeth blev kendt igennem ungdomskomediefilmen American Pie fra 1999.
Biografi Elizabeth blev født i Houston Texas, og voksede op i Waco i Texas. I high school var hun meget interesseret i tennis, og hun vurderede at træne sig til at blive professionel. Hun arbejdede som model før hun startede sin karriere inden for film, og i august 1999 optrådte hun nøgen i Playboy.
Elizabeth deltog i World Series of Poker i 2005, og vandt en speciel kendisturnering, der skulle fejre åbningen af et nyt pokerrum på Las Vegas-casinoet Caesars Palace i januar 2006, hvor hun slog 83 kendisser og pokerspillere ud.
Elizabeth har grundlagt en non-profit dyreorganisation, som dedikerer sig til at redde og finde hjem til hjemløse kæledyr. Organisationen hedder Animal Avengers, og har blandt andet indsamlet over 50 000 dollar igennem en kendisturnering i poker i 2005.
Udvalgt filmografi Cursed (2005) Johnson Family Vacation (2004) Love Actually (2003) American Pie 2 (2001) Jay and Silent Bob Strike Back (2001) Thir13en Ghosts (2001) Tomcats (2001) Scary Movie (2000) American Pie (1999) Jack Frost (1997)
TV Cuts (2005) Dengang i 70'erne (2003)
Eksterne henvisninger
Shannon Elizabeth dot Com
Kategori:Skuespillere fra Texas Kategori:Modeller fra USA Kategori:Pokerspillere fra USA Kategori:Indiansk-amerikanere Kategori:Personer fra Houston