thumb|Marinemaleri af Viggo Helsted fra 1913. På auktion hos Bruun-Rasmussen i december 2016. Viggo Ludvig Helsted (15. september 1861 i København – 11. november 1926 i Helsingør) var en dansk marinemaler. Han var søn af komponisten Carl Helsted og bror til komponisten og organisten Gustav Helsted.

Viggo Helsted uddannede sig på Kunstakademiet i årene fra 1879-1883. I Weilbachs kunstnerleksikon hævdes det, at en af hans lærere var hans fjerne slægtning Frederik Ferdinand Helsted. Det er dog lidet sandsynligt, for han døde i 1875.

Viggo Helsteds produktion består mest af naturalistiske marinebilleder, som gjorde ham til en yndet maler inden for sin genre. Efter hustruens død i 1936 blev der i 1938 oprettet et legat i deres navn, "Marinemaler Viggo Helsted og Hustru Anna, født Knudsens Mindelegat", der årligt uddeles til kunstnere, der har udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Kilder m.m. Viggo Helsteds grav Weilbachs kunstnerleksikon

Eksterne henvisninger

thumb|600px|left|Nogle af Helstedfamiliens medlemmer

Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Legater fra Danmark Kategori:Marinemalere Viggo