Angela Dorothea Merkel (født Angela Dorothea Kasner 17. juli 1954 i Hamborg) er en tysk politiker fra det kristendemokratiske og konservative CDU, der fra den 22. november 2005 til den 8. december 2021 var Tysklands forbundskansler.
Angela Merkel voksede op i DDR, hvor hun hovedsageligt forfulgte en forskerkarriere indenfor naturvidenskab, og her opnåede hun at få en doktorgrad i kvantekemi. I slutningen af firserne begyndte hun at involvere sig i politik, og efter murens fald blev hun hurtigt en af kansler Helmut Kohls foretrukne politikere. Som Helmut Kohls protegé blev hun hurtigt minister for kvinder og unge og senere for miljø og atomsikkerhed. Hun var den første ledende CDU-politiker, der brød med Kohl efter en skandale, hvor Kohl havde dækket over ulovlige partibidrag. Den 9. april 2000 lykkedes det hende at udmanøvrere alle de store kronprinser, der havde ønsket at efterfølge Helmut Kohl som det overvejende katolske, mandligt dominerede partis leder. Dette på trods af hendes køn, hendes protestantiske baggrund, hendes fortid i Østtyskland og hendes barnløshed. Hun var CDU/CSU's kandidat til forbundskanslerposten ved valget den 18. september 2005 og tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november efter lange og svære forhandlinger med SPD. Ved valget i september 2009 blev Angela Merkel genvalgt og kunne fortsætte som Tysklands forbundskansler. Denne gang kunne hun samarbejde med det borgerligt-liberale FDP, der i politik og tradition ligger tættere på Merkels borgerlige CDU-parti.
Angela Merkel er Tysklands første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland samt den yngste kansler i forbundsrepublikkens historie. Internationalt har Merkel høstet bred anerkendelse for sine forhandlingsevner, eksempelvis som EU-formand i juni 2007, hvor det mod mange odds lykkedes hende at skabe enighed om en ny EU-traktat. Ved valget i 2013 førte Merkels alliance CDU/CSU til en jordskredssejr med 41,5 % af stemmerne, og hun dannede en anden stor koalition med SPD, efter FDP mistede alle sine mandater i Forbundsdagen.
Merkels liv før politik Opvækst Merkel blev født i Hamborg som datter af Horst Kasner, en luthersk præst oprindeligt fra Berlin, og Herlind Jentzsch, en lærerinde i engelsk og latin oprindeligt fra Danzig. Hun har også rødder i Elbing i Østpreussen, og en af bedsteforældrene var af polsk afstamning. Familiens oprindelige navn Kaźmierczak blev fortysket til Kasner i 1930.
thumb|right|Rådhuset i Templin Få uger efter hendes fødsel flyttede familien til DDR, hvor faren fik en stilling som sognepræst i Quitzow ved Perleberg i Brandenburg. På denne tid var det stadigvæk muligt at flytte mellem Vesttyskland og DDR. Familien boede i præsteboligen i Quitzow.
Gerd Langguth, et tidligere seniormedlem af CDU, skriver i en bog Langguth, Gerd (August 2005). Angela Merkel. München: dtv. , at det at familien kunne rejse frit mellem Øst- og Vesttyskland og deres besiddelse af to biler måtte betyde, at Merkels far havde et 'sympatisk' forhold til det kommunistiske regime, eftersom sådanne friheder og goder for en præst og hans familie ellers ville have været umulige i Østtyskland.East German past of iron lady unveiled – The Observer 26. juni 2005
Tre år senere flyttede familien til byen Templin, hvor faderen sammen med Andreas Rosenbaum byggede et pastoralkollegium, et kirkeligt videreuddannelsesseminar. Pastoralkollegiet holdt til i den såkaldte Skovgård udenfor bycenteret i Templin. Horst Kasner arbejdede ikke længere som sognepræst, men som leder for pastoralkollegiet, en vigtig position i den protestantiske kirke i Berlin-Brandenburg. Moderen fik Berufsverbot i DDR-skolevæsenet og brugte derfor tiden på at undervise sine egne børn.
I 1961 begyndte Angela Kasner på den polytekniske overskole i Templin. Hun blev medlem af Junge Pioniere, børneorganisationen i den kommunistiske masseungdomsorganisation Freie Deutsche Jugend (FDJ). På skolen gjorde hun det specielt godt i matematik og russisk. Hun deltog ikke i den kommunistiske Jugendweihe for sin årgang, men blev til gengæld den 3. maj 1970 konfirmeret i St. Maria-Magdalenen-Kirche i Templin. I 1973 tog hun sin Abitur (studentereksamen) og fik gode karakterer, som gav hende mulighed for at studere ved universitetet.
Allerede i skoletiden bestemte hun sig for at studere fysik ved universitetet i Leipzig. I lighed med de fleste andre studenter fortsatte hun med at være aktiv i FDJ. Under studiet mødte hun sin første mand, Ulrich Merkel. De blev kirkeligt viet den 3. september 1977 i Templin, og hun tog dengang mandens navn. Angela Merkel blev anset for at være en flittig studerende.
Videnskabelig karriere Hun blev færdig med hovedfag i fysik i 1978. Efter studiet flyttede hun med sin mand til Øst-Berlin, hvor hun fik en stilling ved Zentralinstitut für Physikalische Chemie (ZIPC), en del af Akademie der Wissenschaften. Hun blev skilt fra Ulrich Merkel i 1982 efter et års separation, men beholdt efternavnet Merkel. Ved ZIPC arbejdede Merkel med teoretisk kemi og tog en doktorgrad i fysik i 1986. Efter doktorgraden blev hun tilknyttet projekter indenfor analytisk kemi. Igennem årene ved ZIPC var Merkel fortsat aktivt FDJ-medlem og blandt andet «sekretær for agitation og propaganda». Hun har selv beskrevet dette arbejde som «kulturarbejde». Hun var ikke politisk aktiv udover dette. På instituttet mødte hun professor i kemi Joachim Sauer, med hvem hun giftede sig i 1998. Hun har ingen børn, men Sauer har 2 voksne sønner.
Merkels politiske karriere i det tidligere DDR Demokratischer Aufbruch (1989)
Først fra slutningen af december 1989, cirka en måned efter murens fald, blev Merkel aktiv i partiet Demokratischer Aufbruch (DA). Enkelte af hendes tidligere venner har udtrykt forundring over, at hun senere blev CDU-politiker og havde snarere ventet, at hun stod nærmere partiet De grønne. Merkels mor blev efter genforeningen aktiv i SPD, Merkels far stod langt fra CDU. Men i december 1989 var DAs placering i det politiske landskab langt fra afgjort. Angela Merkel skrev flyveblade og blev senere partiets pressetalsmand. I forbindelse med DDR´s første frie valg til folkekammeret i 1990 blev også vesttyske politikere og partier engageret i det politiske arbejde i DDR, og vest-CDU´s generalsekretær Volker Rühe iværksatte valgforbundet Allianz für Deutschland i DDR. I dette valgforbund fik DA en nøgleposition. Helmut Kohl ville ikke udelukkende støtte sig til CDU i DDR, som var belastet, fordi partiet havde været et blokparti under SED-styret (dvs. et parti, der de facto legitimerede SED's magt), eller til Deutsche Soziale Union, som stod bayerske CSU nærmere. I februar 1990 tog Merkel permission fra stillingen ved Akademie der Wissenschaften for at arbejde på heltid med valgkampen for DA. Få dage før valget blev det kendt, at partiets leder Wolfgang Schnur havde en fortid som stasiinformant. Det var Merkels opgave at lede pressekonferencen, hvor DA-ledelsen udtalte sig i sagen.
Allianz für Deutschland (1990)
Det første frie Folkekammervalg den 18. marts 1990 endte for partiet DA med et resultat på skuffende 0,9 %. Takket være alliancepartneren CDU's overraskende resultat på 41 % blev alliancen valgets vinder, og DA alligevel en vigtig faktor. Under CDU's toppkandidat Lothar de Maizière blev der dannet en koalition bestående af alliancen, socialdemokraterne og de liberale. 12. april valgte Folkekammeret Lothar de Maizière til statsminister. I Maizières regering fik DA én ministerpost. Angela Merkel blev stedfortrædende regeringstalskvinde i den første og sidste demokratisk valgte regering i DDR.
I ugerne efter valget stod spørgsmålet om tysk genforening centralt. Angela Merkel deltog under mange forberedende samtaler, som ledte til valutaunionen med Vesttyskland den 18. maj 1990. DDR's vigtigste forhandlingsleder var Maizières statssekretær Günther Krause, som blev en vigtig mentor for Merkel. 31. august 1990 blev genforeningstraktaten underskrevet i Bonn af Krause og Vesttysklands indenrigsminister Wolfgang Schäuble. Angela Merkel ledsagede Maizière under flere udenlandsrejser.
Merkels politiske karriere i det genforenede Tyskland Indmelding i CDU
Det dårlige valgresultat førte til, at partiet DA nærmede sig alliancepartneren CDU. Den 4. august 1990 stemte flertallet på en ekstraordinær generalforsamling i partiet for at fusionere med det vesttyske CDU efter først at have fusioneret med CDU i DDR. I denne sammenhæng fik Merkel en af de tre delegatposter til CDU's partidag i Hamburg. I en tale dér præsenterede hun sig som tidligere pressetalsmand for Demokratischer Aufbruch og medarbejder af Lothar de Maizière. Om eftermiddagen fik hun en personlig samtale med Helmut Kohl, CDU's leder og Vesttysklands kansler.
Med genforeningen den 3. oktober 1990 sluttede Merkels arbejde som regeringstalsmand i DDR. Hun blev i stedet udnævnt til ministerialråd i Presse- und Informationsamt der Bundesregierung. At vende tilbage til instituttet, hvor hun havde arbejdet i 12 år, var ikke noget alternativ, da det allerede var bestemt at afvikle det. Med hjælp fra Günther Krause opstillede Merkel til valget i december 1990 for at opnå et mandat i den tyske Forbundsdag.
Minister i Helmut Kohls regering
Merkel blev valgt ind i Forbundsdagen og vandt sin valgkreds Stralsund-Rügen-Grimmen i Mecklenburg-Vorpommern med 48,5 procent af stemmerne.
Af valgets sejrherre Helmut Kohl, som i november 1990 inviterede hende til en samtale i Bundeskanzleramt i Bonn, blev hun overraskende udnævnt til minister for kvinder og ungdom i den føderale regering. Det gamle ministerium for ungdom, familie, kvinder og helse blev delt i tre. Gerda Hasselfeldt blev helseminister og Hannelore Rönsch minister for familier og ældre. Eftersom Merkel på dette tidspunkt var en af de få politikere fra det tidligere DDR uden en belastende fortid, blev hun valgt af Kohl til at lede det lille restministerium for kvinder og ungdom, hvor altså ansvarsområdet var blevet stærkt beskåret. Hun blev taget i ed som minister den 18. januar 1991. Som statssekretærer valgte hun Peter Hintze og Willi Hausmann.
thumb|right|Klaus Töpfer På grund af sin opvækst i DDR havde Merkel ikke taget samme vej i partiet som mange af de vesttyske CDU-topper havde gjort det, hvor af mange kendte hinanden fra ungdomsorganisationen Junge Union. Hendes politiske karriere var baseret udelukkende på kanslerens gunst, og hun gik derfor under betegnelsen «Kohls pige». For at skaffe sig en base i partiet forsøgte hun i november 1991 at blive valgt som leder for CDU i Brandenburg, men tabte valget mod Ulf Fink. Men i december samme år blev hun valgt til næstformand i CDU på partidagen i Dresden, den stilling Lothar de Maizière havde haft, før han trak sig på grund af stasibeskyldninger. I juni 1993 blev hun valgt til Krauses efterfølger som leder for CDU i Mecklenburg-Vorpommern.
Efter valget i oktober 1994 blev Merkel udnævnt til minister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed, en langt vigtigere ministerpost end hendes forrige. Hendes forgænger var Klaus Töpfer, som også udenfor CDU var anerkendt for sin indsats for miljøet. Hans politik stødte imidlertid på øget modstand fra CDU´s og koalitionspartneren FDP´s erhvervsvenlige fløj, og forflytningen af Töpfer til minister for bygningsvæsen kan derfor ses som en degradering. Tre måneder efter sin tiltrædelse afskedigede Merkel Töpfers mangeårige statssekretær Clemens Strotmann og erstattede ham med Erhard Jauck.
Slutningen på æraen Kohl og "Spendenaffäre" (finansieringssagen)