Kunstnerbyen i Hjortekær er en bebyggelse bestående af 12 dobbelthuse, som ligger på Gadevangen 7A-23 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bebyggelsen er tegnet af arkitekten Søren Leer-Jacobsen. Byggeriet blev påbegyndt i 1955, og indflytningen fandt sted i løbet af 1956. Hvert enkelt hus rummede oprindeligt både atelier og beboelse. Beboerne var kunstnere inden for mange forskellige retninger, f.eks. tegnere, malere, keramikere og billedhuggere, og alle havde deltaget i hele byggeprocessen fra grundene blev udstykket til selve udførelsen af byggeriet. Den mest kendte kunstner, der har boet i Kunstnerbyen, er nok maleren Egill Jacobsen (1910-1998).

Kategori:Hjortekær Kategori:Kvarterer i København