Holstebro er en by i det nordlige Vestjylland, beliggende 39 km sydvest for Skive, 35 km nord for Herning og 50 km nord for Skjern og er med sine den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, heriblandt en af Danmarks ældste permanente gågade (anlagt 1963), som er strækningen fra Store Torv til Brotorvet. Byen har en betydelig industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler samt kemisk industri. I byen fandtes i mange år Regionshospitalet Holstebro, som dog i 2022 blev nedlagt, og funktionerne blev overflyttet til Regionshospitalet Gødstrup. I byen finde også en kaserne med Jydske Dragonregiment, Retten i Holstebro og hovedkvarteret for Midt- og Vestjyllands Politi. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebro er en kulturby, kendt for bl.a. Odin Teatret, og gadebilledet er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.
Etymologi
Byen nævnes første gang 6. februar 1274 i et brev udstedt af biskop Tyge i Ribe. Da kaldes byen for Holstatbro. i 1287 benævnes byen som Hvolstathbroo, i 1340: Holzstathbroo, 1350: Holstethbro, 1373: Holstetbro, 1403: Holthzbro, osv. Byen holdt sit 750-års jubilæum i 2024.
Historie
Oprindelse
Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet, og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum.
Middelalderen
Som trafikalt knudepunkt i Hardsyssel, der strækker sig fra Limfjorden til Skjern å og fra Vesterhavet til den jyske højderyg, har Holstebro længe haft betydning som markeds- og handelsby. Indtil ca. år 1500 var Holstebro hjemsted for Hardsyssel ting.
Byen har kun haft en kirke (syd for åen har der dog på "Kapelmark" ligget et kapel i den katolske tid) og aldrig noget kloster eller nogen mild stiftelse i Middelalderen. At byen i middelalderen har haft et præstegilde, ses af et brev fra 1510, hvori der nævnes Præstegildegaard, som oprindelig hed Fuglsang og lå nord for åen, syd for den senere Vestergade. Mod nord uden for byen havde Ribe Bispestol en gård, hvor bisperne residerede, når de opholdt sig på egnen, med tilliggende jorder og bøndergods; flere breve, der er udstedte herfra, har til underskrift "Ex curia nostra episcopali in Holstebro". Måske har kongerne også boet her, når de gæstede byen. Christian Is privilegier for Nykøbing på Mors fra 1460 er således udstedte fra Holstebro; denne konge vides flere gange at have opholdt sig i Holstebro, ligesom Kong Hans gæstede den blandt andet 1513.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 468
Renæssancen
Hvornår byen er blevet købstad, vides ikke. Dens ældste kendte privilegier er givne den af Christian III den 21. maj 1552, da de tidligere var brændt samme år ved en stor brand i byenSamlinger til jysk Historie, bd. X s. 168f.; de er senere blevet bekræftet blandt andet i 1604. Christian III besøgte byen i 1542; et kongeligt brev af 16. september 1560 er også dateret herfra. Bispegaarden, hvorved der var en barfred og som lå på Skolegade, (navnet "Bisgaardsjorderne" minder om den), tilfaldt efter reformationen kronen og var under navn af "Holstebrogaard", "Kongens Gaard" og "Biskopsgaard" bortforlenet og fra 1599 lagt under Lundenæs; i 1618 skødede Kronen gården til Christen Hansen (Baden) til Nørgaard, den 23. november 1630 skænkede kongen den til byen, og 4 år efter fik den tilladelse til at nedrive bygningerne. Senere opførtes en ny gård på dens jorder, "Holstebro-Bisgaard", der lå på Nørregade og brændte 1734.
Fiskeriet i åen, som senere har været ubetydeligt, har vel haft nogen betydning, men byens vigtigste erhverv har været handelen, omend den tidligere skadedes ved den bestemmelse, at øksne skulle udføres over Ribe, lige som handelen på Limfjorden både i det 16. og det 17. århundrede led under overgreb fra Aalborg. Handelens blomstringstid var i det 16. og første halvdel af det 17. århundrede; den blev navnlig drevet over Hjerting med Holland, med udførsel især af huder og indførsel af kolonialvarer og klæde, over Ribe med Hamborg og Lübeck, med udførsel især af uld, for hvilken vare Holstebro var særlig kendt, og over Aalborg, med udførsel især af korn. De to største købmandsfamilier omkring 1600 var Lægaard og Solgaard. Krigene i det 17. århundrede har vel gjort byen en del skade, navnlig var den i krigen 1657-60 en tid lang besat af fjenden, men det er dog særligt de hærgende ildebrande, der satte den tilbage. Foruden den ovennævnte brand i 1552 nævnes brande 1576, der gjorde så stor skade, at borgerne, "der skulle være meget forarmede", ved kongeligt brev af 11. juni 1577, indtil videre blev fri for skat og al anden tynge; 1603, der ligeledes havde til følge, at de brandlidte ved brev af 5. oktober 1604 fritoges for skat i nogle år, 1. juli 1651.
Byen har haft en af Christian III oprettet latinskole, til hvilken han 1542 skænkede kongetienden af Maabjerg Sogn og 30. oktober 1553 landgilden af Kronens jord "Ladegaardsjord" uden for Varde. Bygningen på hjørnet af Skolegade og Skolegyde blev restaureret 1716 og 1739 givet til den danske skole, da latinskolen blev ophævet.
Under enevælden
Den 28. juli 1697 brændte 46 gårde og kun den ringeste del af byen blev stående, nye brande indtraf i 1698, 8. april 1720, 22. juli 1733, da Øster- og Vester- samt noget af Nørregade gik op i luer, i 1734, da ilden atter rasede i Nørregade, i 1784 og 7. juli 1794, da hele Østergade brændte. I anden halvdel af det 18. århundrede stod byen i stampe. I 1769 havde den 679 indbyggere (1672: 500 indbyggere).
I begyndelsen af det 19. århundrede trak Ringkøbing en del af handelen til sig, men dette forandredes, da sejladsen på Limfjorden fik liv ved Aggerkanalens åbning og Løgstørkanalens anlæg, og byen kom i god opkomst, især efter anlægget af en havn i Struer.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 469
Den tidlige industrialisering
Holstebros befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 1.305 i 1850, 1.526 i 1855, 1.662 i 1860, 2.047 i 1870, 2.559 i 1880, 3.863 i 1890, 4.978 i 1901, 5.968 i 1906 og 6.861 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
Fra midten af 1800-tallet startede en industrialiseringsbølge i byen. Holstebro havn ved Struer blev anlagt i 1854-1855 og jernbaneforbindelsen til Struer i 1866, hvilket betød gode transportmuligheder til og fra byen.
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: Holstebro Aktiebryggeri (aktieselskab, oprettet 1882, aktiekapital 200.000 kr., beskæftiger ca. 50 mænd og kvinder, årlig produktion: ca. 12.000 td. skattepligtigt og 3.000 td. skattefrit øl); Holstebro Jernstøberi og Maskinfabrik (aktieselskab fra 1897, aktiekapital 80.000 Kr.; ca. 35 arbejdere), 1 jernstøberi, 2 maskinfabrikker, R. Færchs Tobaksfabrik (anlagt 1869, beskæftigede ca. 75 mænd og kvinder); 1 tricotagefabrik (126 arbejdere); 1 kartoffelmelsfabrik (ca. 20 arbejdere, årlig produktion, ca. 1 mio. pd. mel; til fabrikken hørte hovedgården Krogsdal i Nørre-Felding Sogn); 1 svineslagteri (aktieselskab, oprettet 1893, aktiekapital 180.000 kr., ca. 20 arbejdere), 2 farverier og klædefabrikker (hver ca. 12 arbejdere), 1 høvleværk (med dampkraft), 1 savværk (vandkraft); desuden 2 bogtrykkerier.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 466
I Holstebro blev udgivet 4 aviser: "Holstebro Avis", "Holstebro Dagblad", "Holstebro Folkeblad" og "Vestjyllands Socialdemokrat" (kun den første blev trykt her).
I Holstebro blev årligt afholdt 10 markeder: 1 i januar med heste og kreaturer, 1 i februar med heste, 1 i februar, 1 i april, 1 i maj, 1 i juni, 1 i juli, 1 i september, 1 i oktober og 1 i november med heste og kreaturer. Særlig kvægmarkederne havde betydning for byen; det såkaldte "Store-Mandags Marked" i oktober blev fremhævet. Torvedag var hver tirsdag og lørdag og hver anden tirsdag fra anden tirsdag efter oktobermarkedet indtil jul med kreaturer; hver torsdag var torvedag for handel med smågrise.
Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 381 levede af immateriel virksomhed, 1.518 af håndværk og industri, 805 af handel og omsætning, 200 af jordbrug, 52 af gartneri, 720 af forskellig daglejervirksomhed, 115 af deres midler, 67 nød almisse og 5 sad i fængsel.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 465 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 5.968, heraf ernærede 406 sig ved immateriel virksomhed, 539 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 2.847 ved håndværk og industri, 1.179 ved handel med mere, 369 ved samfærdsel, 225 var aftægtsfolk, 240 levede af offentlig understøttelse og 163 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 39
Mellemkrigstiden
Gennem mellemkrigstiden var Holstebros indbyggertal stigende: i 1916 7.343, i 1921 8.423Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 63, i 1925 9.210Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2, i 1930 10.015Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165, i 1935 10.658Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 166, i 1940 11.675 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 117 Samtidig voksede en forstad frem i Måbjerg Kommune.
År 1916 1921 1925 1930 1935 1940 Holstebro købstad 7.343 8.423 9.210 10.015 10.658 11.675 Måbjerg - - - 218 247 257 Holstebro med forstæder 7.343 8.423 9.210 10.233 10.905 11.932
Ved folketællingen i 1930 havde Holstebro 10.015 indbyggere, heraf ernærede 597 sig ved immateriel virksomhed, 4.184 ved håndværk og industri, 1.784 ved handel mm, 864 ved samfærdsel, 440 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 824 ved husgerning, 1.181 var ude af erhverv og 141 havde ikke oplyst indkomstkilde.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 158
NæringsvejeDanmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 158 (Vester Villaby) og 158 (Holstebro) Landbrugm.v. Håndværk,industri Handel ogomsætning Transport Immaterielvirksomhed Hus-gerning Ude aferhverv Uangivet I alt Holstebro købstad 440 4.184 1.784 864 597 824 1.181 141 10.015 Måbjerg 32 56 59 48 32 32 14 0 218 Holstebro med forstæder 472 4.240 1.843 912 629 856 1.195 141 10.288
Efterkrigstiden