Johan August Hye-Knudsen (24. maj 1896 i Nyborg – 28. september 1975 på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup) var en dansk cellist, dirigent og komponist. Blandt hans brødre var solofløjtenist i DR Radiosymfoniorkestret Ernst Hye-Knudsen (1898 – 1972) der tillige var kapelmester.
Johan Hye-Knudsens far var militærmusiker og musikdirektør i Nyborg, så den unge Johan blev opdraget blandt musikere og studerede derefter i årene 1913-1915 på Musikkonservatoriet med cello som hovedinstrument. Derefter rejste han til Paris (midt under 1. verdenskrig!) for at videreuddanne sig. Der kom han i kontakt med nyere strømninger inden for fransk musik. Han bedrev også kompositionsstudier og komponerede en række mindre værker.
Efter hjemkomsten blev han solocellist i Nordvästra Skånes Orkesterförening (Helsingborg Symfoniorkester) og fra 1919 kapelmester i Scala i København. I den rolle viste han sig i stand til at lede teatrets store operetteforestillinger og demonstrerede sin evner som teaterkapelmester på bedste vis. Imidlertid vandt han sig plads som cellist i Det Kongelige Kapel i 1922, en post han holdt til han i 1925 blev kapelmester sammen med Georg Høeberg. Efter en kort afbrydelse genoptog han posten i 1932 og blev på den næsten til sin død i 1975 sammen med bl.a. Egisto Tango og John Frandsen.
Samtidig var han 1934-1952 leder af Københavns Kommunes koncerter i Fælledparken og fra 1927-1946 dirigent i Studentersangforeningen.
Hans musikalske arv består af en opera, to balletter, nogle lejlighedskantater, enkelte instrumentalværker, teatermusik og en række sange.
Musik Elegie (orkester 1915) op. 1 Andante maestoso (orkester 1916) op. 3 Kvartet for violin, cello, fløjte og obo (1922) op. 4 Kammerduetter for fløjte og cello (1923) op. 5 Symfoni h-mol (1926) op. 6 Kantate ved indvielsen af Søfartsmonumentet (mandskor 1928) op. 7 Kantate til Aarhus Studenterforenings rusgilde (mandskor 1929) op. 8 Volpone (skuespilmusik 1929) OP. 9 Kantate ved Handels- og Kontoristfoeningens 90-aars fødselsdag (soli, kor og orkester 1931) op. 10 Tre sange for Mandskor (bl.a.: Digterens Lyksalighed) op. 11 To sange for Mandskor (1932) Kantate ved indvielsen af Aarhus Universitet (baryton, mandskor og orkester) Trio for Violin, Violoncel og Fløjte (1936) Festkantate til Andelsslagteriernes 50-Aars Jubilæum (Solo, Kor og Orkester – 1937) Svinedrengen (ballet 1936) Ti Tusinde Aar i Danmark, Kantate ved Nationalmusæets Indvielse (1938) Thorvaldsen (ballet af Kjeld Abel og Harald Lander – 1938) Historiens Sang 1940 Kantate ved Teknologisk Instituts 40-Aars Jubilæum (1946) Kantate til dansk Idræts-Forbunds 50 Aars Jubilæum (1946) Kirke og orgel (opera 1947) Dronning Margrethes Honnørmarch (1972) Som man behager (skuespilmusik) Den politiske kandestøber (skuespilmusik) Der rider en konge ( Hans Hartvig Seedorff) – udgave for solosang, kor TTBB/SATB, harmoniorkester og orkester Der rider en konge (arrangeret af Johannes Andersen for symfoniorkester) (Odense Symfoniorkesters arkiv) Kilder m.m. Dansk biografisk Leksikon 1979
Kirke og orgel
Kategori:Personer fra Nyborg Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede Kategori:Dirigenter fra Danmark Kategori:Operakomponister fra Danmark Kategori:Cellister fra Danmark Kategori:Kongelige kapelmusici fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Kommandører af Dannebrog