Martin Miehe-Renard (født 10. august 1956 på Frederiksberg) er en dansk skuespiller, forfatter, producent, instruktør, komponist og tidligere teaterleder.

Han er søn af Louis Miehe-Renard og blev i 1970'erne optaget på Statens Teaterskole, som han forlod senere for at komme på Klaus Paghs private teaterskole. Han debuterede på film i 1974 og har siden instrueret og medvirket i mange opsætninger herunder musicals og har kunstnerisk ledet revyer i Mogenstrup, Hjørring (1990) og Kolding. Han var direktør for Amagerscenen, blev tv-dramachef på Nordisk Film (1995-2000) og kunstnerisk leder i det private Tappehallerne. Fra 2000 til 2003 var han kreativ direktør i Deadline Games. Han er desuden manden bag mange af TV 2's familiejulekalender-succeser: Pyrus i Alletiders Eventyr, Alletiders nisse og Alletiders jul, lige som han stod bag Jul på Kronborg på DR. Miehe-Renard er medejer af tv-produktionsselskabet Adapto og medstifter af Make Do Media.

I 1985 modtog han Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst.

Privat har Martin Miehe-Renard siden 1993 været gift med Karin Jagd. Parret har to sønner og en datter og bor i København. I fritiden er Martin Miehe-Renard forsanger i hygge-rockbandet Hackensack. Desuden er han politisk aktiv: siden april 2007. Han har tidligere været formand for Det Radikale Venstre i Gentofte-Hellerup.

Filmografi Familien Gyldenkål (1975) [Skuespiller] Familien Gyldenkål sprænger banken (1976) [Skuespiller] Den dobbelte mand (1976) [Skuespiller] Familien Gyldenkål vinder valget (1977) [Skuespiller] Charly & Steffen (1979) [Skuespiller] Olsen-banden over alle bjerge (1981) [Skuespiller] Pyrus på pletten (2000) [Manuskript og Instruktion] Min søsters børn vælter Nordjylland (2010) [Instruktion] Min søsters børn - alene hjemme (2012) [Manuskript og Instruktion] Min søsters børn i Afrika (2013) [Manuskript og Instruktion] MGP missionen (2013) [Manuskript og Instruktion] Far til fire - på toppen (2017) [Instruktion] Far til fire - i solen (2018) [Manuskript og Instruktion] Far til fire og vikingerne (2020) [Manuskript og Instruktion] Buster (2021) [Instruktion]

Tv-serier Vores år (1980) Cirkus Julius (1988) Skibet i Skilteskoven (1992) Jul i Juleland (1993) Alletiders Jul (1994) Hjem til fem (1995) Alletiders Nisse (1995) Alletiders Julemand (1997) Olsen-bandens første kup (1999 – 2000) Alletiders Eventyr (2000) Jul på Kronborg (2000) Skjulte spor (2000-2003)

Bibliografi Jul på slottet (1986) Cirkus Julius – et juleeventyr baseret på tv's julekalender (1988) Skibet i skilteskoven (1992) Skibet i skilteskoven – sangene fra TV2's familiejulekalender 1992, (1992) Hvor er klokken (1993) Rødder, rak og reformister (1993) De grænseløse : et musikalsk egnsspil om Hvidovre (1994) Alletiders jul (1995) Alletiders nisse (1995) København, du har alt (1996) Jul på slottet – suite for blandet kor & klaver (1998) Olsen-Bandens første kup – sangene fra julekalenderen 1999 på TV2 (1999) Pyrus på pletten (2000) Et liv uden mellemrum (2002) Solen, månen & Peters jul (2005) Pyrus' julebog – med fire nye historier'' (2006)

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Personer i Kraks Blå Bog