Audi 80, i dag A4, har siden sensommeren 1972 været Audis modelnavn for store mellemklassebiler. Internt benævnes modellen også "B-Typ".

Modellen findes som firedørs sedan, og siden sommeren 1992 også som femdørs stationcar (Avant). I perioder har der også fandtes coupé- og cabrioletversioner.

Audi 80 (1972−1996)

Forgængeren for Audi 80 var Audi F103, som havde modelnavn efter motorens effekt i hk (Audi 60, 75, 80 og Super 90). Modelnavnet Audi 80 blev fra 1972 benyttet til hele modelserien.

Mellem 1973 og 1986 delte modellen platform med Volkswagen Passat.

I Nordamerika og Australien blev 80 solgt som Audi Fox i modelårene 1973−79, og som Audi 4000 i USA i modelårene 1980−87. Audi 90 var en udgave af Audi 80 med femcylindret motor. Modellen fandtes med flere forskellige motortyper, hvor benzinmotorerne hed "E" for indsprøjtning eller "S" for karburator, og dieselmotorerne "D" for sugediesel, "TD" for turbodiesel eller "TDI" for "Turboladet direkte indsprøjtning". Audi Coupé og Audi Cabriolet var ikke navngivet Audi 80, men delte platform og mange dele med Audi 80. Generationer

Audi A4 (1994−)

I november 1994 blev Audi A4-serien lanceret som sedan, mens Audi 80 fortsat blev bygget som Avant frem til januar 1996.Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000

A4 er Audis mest producerede bilmodel og lå i år 2007 på 4. pladsen i den tyske registreringsstatistik efter Volkswagen Golf, Volkswagen Passat og BMW 3-serien. Private kunder udgør her kun en lille del af A4-nybilskøberne. I 2008 var 75,7% af alle i Tyskland solgte Audi A4'ere erhvervsmæssigt registreretNeuzulassungen Januar 2008: Mehr Kleinwagen, weniger Privatkäufer | heise Autos.

I oktober 2011 blev den 10.000.000'ene B-serie-bil produceret.

Generationer

Noter

Eksterne henvisninger

Officielt websted Tekniske specifikationer for tidligere A4-modeller (på tysk)

080/A4 Kategori:Store mellemklassebiler Kategori:Stationcars Kategori:Cabrioleter Kategori:Forhjulstrukne biler