Brynjulf Larsen Bergslien (11. november 1830 i Voss Norge – 18. september 1898) var en norsk billedhugger og bror af maleren Knut Bergslien. Brynjulf Bergslien er mest kendt for rytterstatuen af Karl Johan på Slotspladsen i Oslo, men har flere andre kendte statuer rundt omkring i Oslo, blandt andet af Henrik Wergeland i Studenterlunden, Johannes Brun på Bankplassen og P. Chr. Asbjørnsen i St. Hanshaugen park.
Bergslien havde som elever blandt andet billedhuggerne Wilhelm Robert Rasmussen (1879-1965) og Gustav Vigeland (1869-1943).
Han er begravet på den nordlige del i Vår Frelsers Gravlund i Oslo.
Han fik i 1901 opkaldt en gade i Homansbyen efter sig, Bergsliens gate.
Eksterne henvisninger
Om Bergslien som Drøbak-kunstner Drammensbidler om Bergslien Leksikonartikkel i Salmonsens konversationsleksikon fra 1915-1930 (på dansk)
Kategori:Billedhuggere fra Norge Kategori:Nordmænd i 1800-tallet