thumb|right|Facaden af bygningen
Elers Kollegium () er et kollegium i Københavns middelalderby, beliggende i Store Kannikestræde 9.Claus M. Smidt og Mette Winge: Hen over torv og gade – Mennesker og huse i Guldalderens København, side 158, Kollegiet er Danmarks fjerdeældste og fungerede tidligere som fribolig for studerende. I dag huser det 20 studerende fra Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet. Kollegiet administreres delvist af Københavns Universitet, og kun studerende, der har studeret i mindst to år, kommer i betragtning til en plads.
Kollegiet blev grundlagt ved testamente af 29. november 1691 af højesteretsdommeren, etatsråd Jørgen Elers (1647–1692), der døde som assessor i Højesteret og Kammarkollegiet, og hans hustru Anna Margrethe Wandal. Stiftelsen skete efter, at ægteparret havde mistet deres sidste to børn ved Operahusets brand i 1689. Ét eller to andre børn var tidligere døde af andre årsager, og også Anna Margrethe Wandals yngste søster, der havde fulgt børnene til operaforestillingen, omkom ved branden. Kollegiet blev oprettet til minde om børnene og kom først i egentlig drift i 1705.
Efter den oprindelige fundats skulle Elers Kollegium give fribolig til 16 studenter, fordelt efter bestemte fag: otte skulle studere teologer, to medicin, to matematik, to klassisk filologi, én jura og én politisk historie. Alumnerne havde oprindelig både fri bolig og et mindre årligt stipendium af renterne af den kapital, der var tillagt kollegiet. Alumneantallet har ændret sig historisk.
Kollegiebygningen blev indviet i 1705, og den første regelmæssige alumnerække løb fra 1705 til 1720. Ved Københavns brand 1728 brændte kollegiet, hvorefter det i de følgende år blev genopført. På grund af økonomiske vanskeligheder kunne det dog først i 1751 igen optage regelmæssige alumner og blev da indviet på ny. Anden sal, der i en årrække havde været brugt til universitetsforelæsninger, blev i 1837 indrettet til otte nye alumnepladser uden stipendium. I 1883 blev alumnernes stipendium inddraget, mod at portner og karl fremover blev lønnet af kollegiets kasse. Bygningen er siden blevet ombygget indvendigt flere gange, og komplekset er fredet.
Elers Kollegium er især kendt som stedet, hvor Henrich Steffens i vinterhalvårene 1802–1803 og 1803–1804 holdt sine berømte forelæsninger om filosofi og poesi. Forelæsningerne er blevet tillagt stor betydning som en udløsende begivenhed for det nye åndsliv, der førte ind i Den danske guldalder."Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion" fra Adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur Siden 1983 har Elers Kollegium indgået i Kollegiesamvirket sammen med Valkendorfs Kollegium, Regensen og Borchs Kollegium.
Litteratur
Blandt ældre litteratur om kollegiet er G. E. Wads J. Elers og Elers’s Collegium (1891) og K. R. Vestergaards Bidrag til Elers’ Collegiums Historie (1891).
Referencer
Eksterne henvisninger Elers Kollegiums hjemmeside
Kategori:Kollegier i København Kategori:Indre By (København) Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune