thumb|Tornby Klitplantage thumb|Horsedammen i Tornby Klitplantage Tornby Klitplantage er en typisk sandflugtsplantage ud mod Jammerbugten ca. fire km syd for Hirtshals. Plantagens bevoksningsgrænse ud mod kysten følger en 15 – 25 meter høj havskrænt, som er gennembrudt af talrige dybt nedskårne ådale.
Plantagen dækker et areal på ca. 548 ha og blev anlagt for statsmidler i årene 1910 – 1930. De første beplantninger i plantagen bestod af bjergfyr som hovedtræart. I den salte, skarpe blæst udviklede bjergfyren sig dårligt og er i de senere år påbegyndt forynget med sitkagran, som ofte indfinder sig spontant i den døende bjergfyrskov. Nogle meget smukke, højproduktive bevoksninger af sitkagran, stammende fra plantningernes første år, har bevist denne træarts eminente overlegenhed på stedet. Området grænser op til Natura 2000-område nr. 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å.
Ude hvor asfalten ender midt i plantagen har Claus Gajhede og hans venner skabt en vikingelandsby ved navn Yxengaard.
Vandreture Fra nummererede parkeringspladser udgår afmærkede vandreture på mellem to og seks kilometer.
Ekstern henvisning og kilde Tornby Klitplantage Hirtshals, Skov- og Naturstyrelsen, folder nr. 54
Kategori:Naturområder i Nordjylland Kategori:Klitplantager Kategori:Hjørring Kommunes geografi