Det politiske system i Østrig baserer sig på Østrigs forfatning Bundes-Verfassungsgesetz (B-VG) og bygger på demokratiets grundsætninger, den republikanske styreform, den føderale stat, retsstaten, magtadskillelsen samt den liberale og frie stat.Bundespressedienst, 2000, s. 8-9
Republikken Østrig er et parlametarisk demokrati, og valg gennemføres efter forholdstalsvalg. Den føderale stat betyder, at de enkelte delstater har egne parlamenter, og opgavefordelingen mellem delstaterne og forbundsstaten er reguleret gennem forfatningen. Forfatningsdomstolen (Verfassungsgerichtshof) kontrollerer overholdelsen af forfatningen.
Finanspolitik De forventede udgifter i statsbudgettet for 2008 er 69,9 mia. euro og indtægterne forventes til 66,9 mia. euro. Der var således budgetteret med et underskud på 3 mia. svarende til 1,1 % af BNP.Budget 2008 auf einen Blick. Bundesministerium für Finanzen Online Regeringen regner først med et nul-budget i 2010. Indtil da skal statsunderskuddet holdes under 1 % af BNP.Budgetprogramm 2007-2010, Bundesministerium für Finanzen, s. 5 Online Statsgælden nåede i 2007 det højeste niveau med 163,3 mia. euro.Oesterreichische Nationalbank
Forsvar Forsvaret er baseret på en almen værnepligt for alle mandlige statsborgere i alderen fra 17 til 50 år. Kvinder kan aftjene en frivillig militærtjeneste. Forbundshæren består af ca. 35.000 værnepligtige og konstabler og 75.000 mand i militsen. Værnepligten er seks måneder (før 2006 var den otte måneder). Forsvarsbudgettet er med 0,71 % af BNP (ca. 1,8 mia. euro) blandt de laveste i verden.
Siden 1974 kan værnepligtige gennemføre civiltjeneste, hvis de af samvittighedsgrunde nægter værnepligt. Denne varer ni måneder.
Sikkerhed og neutralitet Østrigs sikkerhedsmæssige situation er grundlæggende god, og landet er, med undtagelse af Schweiz og Liechtenstein, kun omgivet af EU-medlemsstater. Den sikkerhedspolitiske indsats koncentrerer sig primært om terrorbekæmpelse og internationale indsatser indenfor rammerne af EU og FN. Republikken har i 1955 besluttet en evig neutralitet gennem en forfatningslov.Forfatningslov 211 af 26. oktober 1955
Efter jerntæppets fald i 1989 besluttede Østrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser. Landet deltager herefter i NATO-programmet Partnerskab for fred.Signatures of Parterneship for Peace Framework Document
Østrigs indtræden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med, at man "indgår som neutralt land i EU".Warum der EU-Reformvertrag aus verfassungsrechtlicher Sicht keiner Volksabstimmung bedarf – Rechtsgutachten im Auftrag des Herrn Bundespräsident, em. o. Univ.-Prof. Dr. Theo Öhlinger, Universität Wien, s. 15 Online Østrig har observatørstatus i Vestunionen. Med udvidelsen af Vestunionens opgaver i 1992 besluttede Østrig at deltage i fredsbevarende og humanitære opgaver. Samme beslutning traf man indenfor rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Dette skal ses i sammenhæng med formuleringen af forfatningsloven om neutraliteten, der fastslår 1) at Østrig af fri vilje erklærer sin stedsevarende neutralitet med henblik på varigt at kunne hævde sin uafhængighed udadtil og sit territoriums ukrænkelighed, og at Østrig med alle til rådighed stående midler vil opretholde og forsvare neutraliteten, og 2) at Østrig til sikring heraf i al fremtid vil undlade at tiltræde militære forbund og ikke vil tillade fremmede stater at oprette militære støttepunkter på sit territorium.
Dette betyder ikke, hvilket der allerede ved neutralitetslovens vedtagelse blev lagt vægt på, at Østrig ikke kan tage stilling til internationale spørgsmål og f.eks. fremme vestlige værdier. Det operative er alliancefriheden og forbuddet mod at stationere fremmede tropper i Østrig. Neutraliteten gælder i Østrig som en vigtig politik værdi, hvis bevarelse et flertal af befolkningen går ind for.Große Mehrheit der Österreicher für Neutralität, Umfrage für Reader’s Digest: Land soll sich an Anti-Terror-Einsätzen beteiligen Online En ophævelse af forfatningsloven om den evige neutralitet vil i givet fald kræve to tredjedeles flertal i Nationalrådet. Østrigske forfatningsjurister er ikke enige om, hvorvidt neutraliteten er så væsentlig en del af den Anden Republiks forfatning, at man i tilfælde af en afskaffelse tillige måtte gennemføre en folkeafstemning om spørgsmålet.F.eks. udtaler Statsretsprofessor Theodor Öhlinger i forbindelse med diskussionen om Østrigs ratificering af EU-forfatningen, at når man ændrer en af Østrigs forfatnings grundstene, så sker der "en ændring af grundprincippernes værdier og dermed også en formel ændring af grundprincipperne. Og en ændring af grundprincipperne kræver en folkeafstemning." (Philip Behnken, Carsten Wogatzky: Österreich: Nicht in bester Verfassung, europa-digital.de , offentliggjort den 12.05.2005, besøgt den 27.04.2008). Modsat mener andre statsretseksperter, at neutraliteten er fastsat gennem en forfatningslov, og dermed kan afskaffes som enhver anden forfatningslov.
Udenrigspolitik thumb|200px|FN-byen i Wien blev åbnet i 1979 Set i lyset af Østrigs neutralitet ønskede landet fra midten af det 20. århundrede at stå i brydningen mellem de to stormagter Vest- og Østeuropa. Udenrigspolitikken bestod ofte i at skabe stabilitet i regionen og at bidrage til nye samarbejder i øst-vest-forholdet. Med østblokkens opløsning er denne rolle dog bortfaldet. I østrigsk selvforståelse har neutraliteten også en særlig moralsk dimension,Om den østrigske indentifikation og selvforståelse over for neutraliteten se bl.a.: Carmen Gebhard: Neutralität und Europäische Integration, Kap. 3 Neutralität Österreichs und Schwedens, Landesverteidigungsakademie (LVAk) / Institut für Friedenssicherung und Konfliktmanagement (IFK), Wien, August 2005, s. 38 (webside besøgt 27.04.2008), samt interview med præsident Heinz Fischer den 21. januar 2005, Was Österreich ausmacht (Besøgt 27.04.2008) der gør Wien/Østrig særlig egnet som mødested for internationale forhandlinger og konferencer, også selv om Østrig ikke nødvendigvis har direkte interesse i de emner, der skal drøftes.
I Wien ligger det tredje sæde for de Forenede Nationer efter New York og Geneve. Østrig har bidraget med mere end 50.000 mand under FN-flag i hele verden i form af soldater, militær overvågning, civilpoliti og civile eksperter. Udover FN-repræsentationen huser Østrig en række andre internationale organisationer. Det er bl.a. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), OPEC samt en række NGO'er.
Klimapolitik thumb|Vandkraft er en vigtig energikilde i Østrig, her kraftværket i Kaprun I marts 2007 tiltrådte ministerrådet den "østrigske klimastrategi", der skal nå målene i Kyoto-aftalen senest i 2012. En af de væsentligste dele i Østrigs miljøpolitik er klimaindsatsen. Lebensministerium (Livsministeriet) har ansvar for at gennemføre regeringens klimastrategi. Lebensministeriums initiativplan for klimabeskyttelse kaldes klima:aktiv. Mange af klima:aktiv-programmerne er igangsættende for udbud og efterspørgsel efter klimabeskyttende teknologier og tjenesteydelser. Austrian Council on Climate Change (ACCC) er det østrigske klimaråd. Rådet har bl.a. ansvar for informationsindsatsen om den nationale og internationale klimapolitik og -forskning i samarbejde med Livsministeriet og Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (Umweltbundesamt) er fagforvaltningen i Østrig for miljøbeskyttelse og -kontrol. I denne egenskab understøtter Miljøstyrelsen forbundsregeringen i gennemførelsen af klimastrategien.
Vedvarende energi har i årtier været rygraden i strømforsyningen i Østrig. Indtil 1997 kom 2/3 af strømforsyningen fra vandkraft. Inden 2010 skal 78,1 procent af strømforsyningen komme fra vedvarende energi. Andelen af økostrøm gennem vind, biomasse eller geoterm skal hæves til 10 procent inden 2010.Österreichische Klimastrategie 2007 Side 33
Forfatningsgrundstene Demokratisk princip Det demokratiske princip er fastlagt i forfatningens artikel 1, hvor det fastlås, at Østrig er en demokratisk republik, og at al ret udgår fra folket (Østrigs forfatning, artikel 1). Østrig er endvidere et repræsentativt demokrati, hvor folkets repræsentanter vælges gennem frie og hemmelige valg (Østrigs forfatning, artikel 26). Endvidere har Østrig et element af direkte demokrati, som udmøntes gennem folkepetition, vejledende eller bindende folkeafstemning.Bundespressedienst, 2000, s. 8
Republikansk princip Det republikanske princip vedrører statsformen og statsoverhovedet. Østrig er en republik, hvor forbundspræsidenten står i spidsen for landet som statsoverhoved. Præsidenten vælges gennem direkte valg af alle stemmeberettigede statsborgere hvert sjette år (Østrigs forfatning, kapitel 60).Bundespressedienst, 2000, s. 9
Forbundsstatsprincippet Forbundsstatsprincippet betyder, at Østrig i følge forfatningens kapitel 2 ikke er en enhedsstat men er dannet af delstaterne Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Salzburg, Steiermark, Tyrol, Vorarlberg og Wien (Østrigs forfatning, artikel 2). Delstaterne har egen lovgivende forsamling, og det er i forfatningen bestemt, at kun områder der specifikt er nævnt i forfatningen reguleres gennem lovgivning på forbundsniveau. Alle øvrige områder varetages af landdagene i delstaterne (Østrigs forfatning, artikel 10-15).
Retsstatsprincippet Retsstatsprincippet skal beskytte borgerne mod statslig vilkårlighed. Retsstaten opretholdes gennem magtadskillelsen og de uafhængige domstole. Statens overholdelse af forfatningen kontrolleres af en forfatningsdomstol (Østrigs forfatning, artikel 139, 139a, 140, 140a).
Magtadskillelsesprincippet Østrig følger principper i den almindelige magtadskillelseslære, således at der er en lovgivende magt, en udførende magt og en dømmende magt.
Den liberale stat Den liberale statsprincip sikrer borgernes friheds- og grundrettigheder. Det liberale princip sikres gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der har forfatningsrang, og den såkaldte Staatsgrundgesetz, der er en del af et forfatningskompleks udstedt af kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn i 1867. Staatsgrundgesetz er indføjet i forfatningens artikel 149 (Østrigs forfatning, artikel 149), og angiver en række friheds- og beskyttelsesrettigheder, f.eks. brevhemmelighed, pressefrihed og lighed for loven.Staatsgrundgesetz. Besøgt 09.05.2008
Politisk system
Østrigs politiske system er delt på tre niveauer: Forbundsniveau, delstatsniveau og kommunalt niveau. Herudover opererer man med et forvaltningsniveau, der ligger mellem delstater og kommuner, som kaldes distrikter (bezirke). Disse er rent administrative organer, der udfører en række stats- og delstatsadministrative opgaver på lokalt niveau.Bundeskanzleramt Österreich, 2007, s. 8
Forbundsniveau Lovgivende magt Den lovgivende magt er delt på 2 kamre, hvor Nationalrådet vælges direkte af folket mens Forbundsrådet er sammensat med repræsentanter udpeget af delstaternes landdage. Den lovgivende magt fastsætter forbundsstatens budget og alle forbundslovene og endvidere kontrollerer den lovgivende forsamling forbundsregeringen. Forbundsrådet har reelt kun lille indflydelse på lovgivningen, da det blot har en opsættende vetoret, som Nationalrådet kan tilsidesætte. Kun forfatningslove, der indskrænker delstaternes kompetence, love om Forbundsrådets egne rettigheder og statstraktater, der indvirker på delstaterne, er omfattet af en absolut vetoret i Forbundsrådet.
Nationalrådet
Nationalrådet er Republikken Østrigs deputeretkammer og lovgivningsmagtens førstekammer. Der er 183 delegerede, der vælges af folket gennem direkte og hemmelige valg. Fra 2007 er valgperioden i Nationalrådet fem år, ligesom valgretsalderen er nedsat fra 18 år til 16 år.Bundespressedient, 2007, s. 54