Peter Lautrup-Larsen (født 18. december 1953) er en dansk journalist og politisk kommentator.

Han er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet. Allerede inden da fungerede han som medhjælper for det radikale folketingsmedlem Bernhard Baunsgaard. Som nyuddannet fik han job hos Dansk Flygtningehjælp, men vendte i 1986 tilbage til Christiansborg, hvor han blev pressechef hos Det Radikale Venstre. Fra 1996 var han tilknyttet De 3 Stiftstidender og Jyske Vestkysten som politisk redaktør, og siden 2000 har han været politisk reporter og kommentator ved TV 2 Nyhederne.

I 2006 udgav han bogen Tabte horisonter, der handler om den vanedannende magt på Christiansborg.

Kilde Peter Lautrup-Larsen fylder 60 år mediawatch.dk 18 december 2013 Runde år i morgen, Berlingske Tidende, 17. december 2003

Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Ansatte ved TV 2