Elverhøj af Johan Ludvig Heiberg med musik af Friedrich Kuhlau (1828) er det danske nationalskuespil.
Elverhøj blev skrevet på bestilling af kong Frederik VI, der ønskede et festspil til brylluppet mellem sin yngste datter Vilhelmine Marie og prins Frederik Carl Christian (den senere Frederik VII), der fandt sted den 1. november 1828. Fem dage efter, den 6. november, havde Elverhøj premiere.
Heiberg foreslog at bygge dramaet op over sagn om klinte- eller elverkongen på Stevns og en historie om forbyttede børn. Kong Christian IV optræder som en slags detektiv, der afslører sagens rette sammenhæng. Historien er typisk for sin tid, hvor romantikken var dominerende åndsretning.
Heiberg har næppe kunnet forudse, at dette lejlighedsarbejde skulle blive nationalscenens største succes. Det kan efter 175 år stadig trække publikum. Det var længe en tradition, at dette stykke skulle være det første, børn fik at se på Det Kongelige Teater.
Heiberg blev belønnet med 665 rigsdaler samt fast ansættelse ved Det Kongelige Teater som digter og oversætter. Kuhlau fik 400 rigsdaler i honorar samt en professortitel.
Stykket har været opført over 1.000 gange på Det Kongelige Teater og er flere gange blevet filmatiseret, første gang i 1910 i stumfilmene Elverhøj og Elverhøj og herefter i Elverhøj fra 1917 og i Elverhøj fra 1939.
I filmen Olsen-banden ser rødt bryder banden ind i Det Kongelige Teater under en opførelse af Elverhøj. Bandens larmende værktøj overdøves af ouverturen, der til filmen er arrangeret af Bent Fabricius Bjerre.
__TOC__ Sangene thumb|Noderne til "Jeg gik mig i Lunden" thumb|"Jeg gik mig i Lunden" Første akt "Jeg gik mig i lunden"Wikisource: "Jeg gik mig i lunden" "Jeg lagde mit hoved" "Hurtig til lystig fest"
Anden akt "Nu løvsalen skygger"Wikisource: "Nu løvsalen skygger" "Der vanker en ridder"
Tredje akt "Nu lider dagen"Wikisource: "Nu lider dagen" "Dybt i havet" Wikisource: "Dybt i havet" "Nu da lensmanden bort vil drage" "Herligt, en sommernat"Wikisource: "Herligt, en sommernat"
Femte akt "Beskærm vor Konge"
Rollehavende thumb|Fra opsætning af Elverhøj i Oslo i 1911. I den oprindelige opførelse af stykket, ved ovennævnte bryllup, er følgende rolleindehavere kendte.
Christian IV – J.C. Ryge Agnete – Jomfru Pätges (Senere kendt som fru Johanne Luise Heiberg efter sit ægteskab med Johan Ludvig Heiberg) Elverpige – Louise Rasmussen (Senere kendt som Grevinde Danner efter sit ægteskab med brudgommen, Frederik VII) Elisabeth - madam Wexschall Ridder Ebbesen - hr. Nielsen
Nationalfølelsen 60 år efter førsteopførelsen – i 1888 ved den nationalromantiske periodes udløb – refererede Chr. Richardt til stykket i prologen til Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
Folkevisetonen kunne anvendes til at give stykket vaudeville-genrens lokalkolorit – med Heibergs ord i fortalen: "en ret national Duft eller Colorit"Jensen, s.227 – og dette var egnet til at vække nationalfølelsen. Fru Heiberg skriver i sine erindringer:
Den enevældige konge blev hyldet samtidig med en sympatisk skildring af et folkeligt persongalleri; stykket er et nybrudsværk, hvori folkevise og kunstmusik og -digtning for første gang fuldgyldigt blev forenet, og hvor djærve skikkelser af folket trådte frem på scenen; det kunne også tolkes som en tribut til det oplyste kongedømme, hvor en harmonisk forening af kongemagt og folkeliv fandt sted.Jensen, s. 229
Hvor Heiberg snarere havde haft æstetiske overvejelser, var retningen i tiden henimod en ideologisk betinget tolkning som grundlaget for en nationalkunst med det folkelige som nationens kerne, således som borgerskabets liberale intelligens forstod og identificerede sig med det – og udmøntede det i nationalromantiske kulturprogrammer som eksempelvis Orla Lehmann:
Og ti år senere, i 1842, hos A.P. Berggreen der formulerede sit nationalromantiske program for en kunstnerisk folketone i musikken i forordet til første bind af folkeviseudgaven fra 1842:
Stykket vurderes af Jensen til at være en nyskabelse i sin formulering af folketonen, mens det tidsmæssigt kom til at stå som et overgangsværk på tærsklen til en ændret opfattelse af den nationale identitet i kunsten. "Elverhøj i et tidehverv" som afsnittet kaldes.
Se også Nordisk tone i musikken
Litteratur Niels Martin Jensen: "Niels W. Gade og den nationale tone. Dansk nationalromantik i musikalsk belysning" i Dansk Identitetshistorie, bd. 3. ("Folkets Danmark 1848-1940") red. af Ole Feldbæk. København 1992, hvor s. 327ff er brugt til afsnittet "Nationalfølelsen" her.
Noter
Kategori:Skuespil fra Danmark Kategori:Romantikken Kategori:Skuespil fra 1828