Opel Sintra (type U) var en MPV fra bilfabrikanten Opel, som var baseret på en konstruktion fra moderselskabet General Motors. Dermed var modellen identisk med Chevrolet Venture, Oldsmobile Silhouette, Pontiac Trans Sport (fra 2000 Pontiac Montana), Buick GL8 og Vauxhall Sintra.

Sintra havde med enkeltsæder plads til op til syv personer, og med trepersoners bænkbagsæde også otte personer.

Historie Ved introduktionen i september 1996,Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk) som fandt sted efter præsentationen på Geneve Motor Show i marts måned samme år, fandtes Sintra med to benzinmotorer og fra sommeren 1998 ligeledes en dieselmotor.

Produktionen af Sintra foregik hos firmaet IBC Vehicles Ltd. i Luton, Storbritannien. Bilerne fra det sidste modelår blev fremstillet på samme fabrik, mens firmaet havde ændret navn til GM Manufacturing Luton Ltd.

Sideløbende blev Pontiac Trans Sport (senere Pontiac Montana) frem til 2004 med enkelte modifikationer (bl.a. Pontiac-kølergrill uden Pontiac-emblem, senere med Chevrolet-logo) importeret officielt til Europa og gennem udvalgte Opel-forhandlere solgt under navnet Chevrolet Trans Sport.

Salgstallene forblev langt under forventningerne, og i september 1999 blev produktionen indstillet på grund af katastrofale resultater fra flere kollisionstests.

Sintra blev efterfølgende afløst af den på Astra-platformen (GM3000) baserede og dermed betydeligt mere kompakte Zafira.

Bemærkelsesværdigt For at reducere bilens vægt var motorhjelmen fremstillet komplet i aluminium, hvilket førte til en vægtbesparelse på ca. 6,2 kg i forhold til en almindelig motorhjelm af stålplade. De standardmonterede alufælge sparede 9 kg. Enkeltsædernes rammer, pedalholderne og ratnavet var fremstillet af magnesiumlegeringer. Styretøjets tandstang af stål muliggjorde yderligere vægtreduktioner. Selv skruefjedrene af nyt stål vejede 2,4 kg mindre end hidtil. Hjulene var specialudviklet af Firestone og havde reduceret rullemodstand.

Også udstødningsmæssigt gik Opel nye veje. For første gang blev der monteret en sekundærluftindblæsning mellem motor og katalysator, som efter koldstart med en elektrisk blæser i nogle sekunder blæste frisk luft ind i udstødningssystemet, som på grund af efteroxidation førte til en hurtigere opvarmning af katalysatoren.

Tekniske data 2.2i 16V3.0i V62.2 DTI Byggeperiode 9/1996−9/19997/1998−9/1999 MotorkodeX22XEX30XEX22DTH MotortypeR4-benzinmotorV6-benzinmotorR4-dieselmotor Antal ventiler pr. cylinder 4 VentilstyringDOHC, tandrem2 × DOHC, tandremOHC, tandrem Fødesystem MultipointDirekte Trykladning –Turbolader,ladeluftkøler Køling Vandkøling Boring × slaglængde86,0 × 94,6 mm86,0 × 85,0 mm84,0 × 98,0 mm Slagvolume2198 cm³2962 cm³2172 cm³ Kompressionsforhold10,5:110,8:118,5:1 Maks. effekt ved omdr./min.104 kW(141 hk)5400148 kW(201 hk)600085 kW(115 hk)4300 Maks. drejningsmoment ved omdr./min.260036001900 Drivende hjul Forhjul Gearkasse5-trins manuel4-trins automatisk5-trins manuel Topfart Acceleration 0-100 km/t12,7 sek.10,8 sek.14,5 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel8,1 literBlyfri 959,1 literBlyfri 956,8 literDiesel CO-udslip ved blandet kørsel229 g/km275 g/km

Udstyr GLS Front- og sideairbags i fuld størrelse til fører og forsædepassager Trepunktssikkerhedsseler foran og på yderste siddepladser i anden og tredje sæderække Pyrotekniske selestrammere foran ABS, elektronisk styret Elektrisk justerbare og opvarmelige sidespejle i fører- og passagerside Tredje bremselygte El-ruder foran Aflåseligt og belyst handskerum FCKW-frit klimaanlæg Fire alufælge 6J×15 Renluftfiltersystem med pollenfilter Dobbeltstålrørforstærkning i dørene Computerberegnede deformationszoner Skivebremser fortil og bagtil To skydedøre med børnesikring Servostyring Drejelige og højdejusterbare forsæder med justerbar lændehvirvelstøtte og midterarmlæn Grøntonede, varmedæmpende ruder Startspærre Centrallåsesystem med fjernbetjening og tyverisikring

CD Bilalarm med ultrastrålekabineovervågning Elektronisk fartpilot Elektronisk styret niveauregulering Elektrisk soltag Fireeget, højdejusterbart rat Automatgearkasse med fire køretrin og tre køreprogrammer Elektrisk justerbare forsæder med sekspositioners hukommelse

Sintra Fuel Cell Opel Sintra Fuel Cell var en prototype til en brændselscellebil, som blev præsenteret på Geneve Motor Show i marts 1998. Bilen var baseret på den almindelige Opel Sintra, men var udstyret med en brændselscelle og en methanolomformer. Systemydelsen lå på .Datablad på netinform.net (hentet 21. marts 2014, på engelsk) I september samme år præsenterede Opel på Paris Motor Show med Zafira Fuel Cell en køreklar efterfølger på basis af Zafira A,Noriko Hikosaka Behling: Fuel Cells: Current Technology Challenges and Future Research Needs., side 446 (på engelsk) og i 2000 fulgte en yderligere prototype til en brændselscellebil, Opel HydroGen1.Opel HydroGen: Mit Wasserstoff auf Olympiakurs på spiegel.de (hentet 21. marts 2014, på tysk)

Noter

Litteratur Automobil Revue. Katalog 1999 (på tysk og fransk)

Eksterne henvisninger

Sintra Kategori:Store MPV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1996 Kategori:Biler fra 1990'erne