thumb|right|250px|Céline Dion regnes sammen med ABBA blandt de mest succesrige vindere af Eurovision Song Contest. Dette er en liste over vinderne af Eurovision Song Contest, en årlig konkurrence arrangeret og organiseret af medlemmerne af European Broadcasting Union. Konkurrencen, som er blevet afholdt hvert år (bortset fra 2020 pga. coronavirus). siden starten i 1956, er et af de længstlevende tv-programmer i verden. Vinderen er blevet bestemt på mange forskellige måder igennem konkurrencens historie; centralt for alle disse har været at give point til de forskellige landes bidrag enten via en jury eller en telefonafstemning. Landet som modtager flest point bliver kåret til vinder.Extract from the rules for the 2007 Eurovision Song Contest. Eurovision.tv. Besøgt den 22. august 2007. Første gang Eurovision Song Contest blev arrangeret uddelte man ikke point, men hvert land gav to stemmer, og kun vinderen blev annonceret.Eurovision 1956. Eurovision.tv. Besøgt den 24. maj 2008.

Konkurrencen har produceret 65 vindere i 62 konkurrencer: én hvert år bortset fra 1969, da fire lande delte førstepladsen. Syvogtyve forskellige lande har vundet konkurrencen; det nyeste land på denne liste er Sverige, som vandt i 2023. Schweiz vandt konkurrencen første gang de deltog, i 1956. Landene med flest sejre er Irland og Sverige, med syv. Cypern er landet med længst erfaring i konkurrencen uden at vinde; i 2023 deltog landet for 39. gang, og har stadig ikke vundet. De eneste som har vundet konkurrencen mere end en gang er Johnny Logan (som vandt tre gange for Irland; en gang som sanger, i 1980; en gang som sanger og sangskriver, i 1987; og en gang som sangskriver for Linda Martin, i 1992) og Loreen (som vandt to gange for Sverige; en gang som sanger, i 2012; og en gang som sanger og sangskriver, i 2023).

At vinde Eurovision Song Contest medfører en unik mulighed for vinderkunstneren(erne) til at tjene penge på sin succes ved at bruge den publicitet, som det at vinde konkurrencen medfører til at starte eller satse mere på en international karriere. Bortset fra nogle enkelte navne er kun få blevet til store, internationale stjerner efter at have vundet konkurrencen. Det navn, der mest tydeligt har fået en stor karriere efter sejren, er ABBA, som vandt konkurrencen for Sverige i 1974 med sangen "Waterloo". ABBA blev en af de mest succesrige grupper i sin tid.BBC News (6. december 2005). ABBA's Bjorn says no to reunion. Besøgt den 15. marts 2008. En anden vinder som senere fik international berømmelse er Céline Dion, som vandt for Schweiz i 1988 med sangen "Ne Partez Pas Sans Moi". Dions succes er imidlertid ikke knyttet direkte til sejren i konkurrencen, eftersom hendes internationale berømmelse først for alvor manifesterede sig nogle år senere.Billboard.com. Biography – Celine Dion. Besøgt den 15. marts 2008.

Vindere

År Land Sang Kunstner Point Margin Andenplads Dato Arrangørby Ref. 1956 "Refrain" Lys Assia –Resultatlisten fra 1956 blev aldrig offentliggjort, kun vinderen er kendt. – – 24. maj 1956 Lugano 1957 "Net Als Toen" Corry Brokken 31 14 3. marts 1957 Frankfurt am Main 1958 "Dors, Mon Amour" André Claveau 27 3 12. marts 1958 Hilversum 1959 "Een Beetje" Teddy Scholten 21 5 11. marts 1959Cannes 1960 "Tom Pillibi" Jacqueline Boyer 32 7 25. marts 1960 London 1961 "Nous les amoureux" Jean-Claude Pascal 31 6 18. marts 1961 Cannes 1962 "Un premier amour" Isabelle Aubret 26 13 Monaco 18. marts 1962 Luxembourg 1963 "Dansevise" Grethe & Jørgen Ingmann 42 2 23. marts 1963 London 1964 "Non ho l'età" Gigliola Cinquetti 49 32 21. marts 1964 København 1965 "Poupée de cire, poupée de son" France Gall 32 6 20. marts 1965 Napoli 1966 "Merci Chérie" Udo Jürgens 31 15 5. marts 1966 Luxembourg 1967 "Puppet on a String" Sandie Shaw 42 25 8. april 1967 Wien 1968 "La, la, la" Massiel 29 1 6. april 1968 London 1969Fire lande fik lige mange point på førstepladsen i 1969, og siden der ikke var nogle regler for at skille landene fra hinanden med stemmelighed på den tid, blev alle fire udråbt til vindere. "Vivo Cantando" Salomé 18 – – 29. marts 1969 Madrid "Boom Bang-a-Bang" Lulu "De Troubadour" Lenny Kuhr "Un jour, un enfant" Frida Boccara 1970 "All Kinds of Everything" Dana 32 6 21. marts 1970 Amsterdam 1971 Monaco "Un banc, un arbre, une rue" Séverine 128 12 3. april 1971Dublin 1972 "Après Toi" Vicky Leandros 128 14 25. marts 1972 Edinburgh 1973 "Tu Te Reconnaîtras" Anne-Marie David 129 4 7. april 1973 Luxembourg 1974 "Waterloo" ABBA 24 6 6. april 1974 Brighton 1975 "Ding-A-Dong" Teach-In 152 14 22. marts 1975 Stockholm 1976 "Save Your Kisses for Me" Brotherhood of Man 164 17 3. april 1976 Haag 1977 "L'Oiseau Et L'Enfant" Marie Myriam 136 15 7. maj 1977 London 1978 "A-Ba-Ni-Bi" Izhar Cohen & Alphabeta 157 32 22. april 1978 Paris 1979 "Hallelujah" Gali Atari & Milk and Honey 125 9 31. marts 1979 Jerusalem 1980 "What's Another Year?" Johnny Logan 143 15 19. april 1980 Haag 1981 "Making Your Mind Up" Bucks Fizz 136 4 4. april 1981 Dublin 1982 "Ein Bisschen Frieden" Nicole 161 61 24. april 1982 Harrogate 1983 "Si la vie est cadeau" Corinne Hermès 142 6 23. april 1983 München 1984 "Diggi-Loo Diggi-Ley" Herreys 145 8 5. maj 1984 Luxembourg 1985 "La det swinge" Bobbysocks 123 18 4. maj 1985 Göteborg 1986 "J'aime la vie" Sandra Kim 176 31 3. maj 1986 Bergen 1987 "Hold Me Now" Johnny Logan 172 31 9. maj 1987 Bruxelles 1988 "Ne partez pas sans moi" Céline Dion 137 1 30. april 1988 Dublin 1989 Jugoslavien "Rock Me" Riva 137 7 6. maj 1989 Lausanne 1990 "Insieme: 1992" Toto Cutugno 149 17 , Irland og Frankrig kom på delt andenplads i 1990. 5. maj 1990 Zagreb 1991 "Fångad av en stormvind" Carola 146 0Sverige og Frankrig fik lige mange point i 1991, men Sverige vandt eftersom de havde fået flere høje pointsummer end Frankrig. 4. maj 1991 Rom 1992 "Why Me?" Linda Martin 155 16 9. maj 1992 Malmö 1993 "In Your Eyes" Niamh Kavanagh 187 23 15. maj 1993 Millstreet 1994 "Rock 'n' Roll Kids" Paul Harrington & Charlie McGettigan 226 60 30. april 1994 Dublin 1995 "Nocturne" Secret Garden 148 29 13. maj 1995 Dublin 1996 "The Voice" Eimear Quinn 162 48 18. maj 1996 Oslo 1997 "Love Shine a Light" Katrina and the Waves 227 70 3. maj 1997 Dublin 1998 "Diva" Dana International 172 6 9. maj 1998 Birmingham 1999 "Take Me to Your Heaven" Charlotte Nilsson 163 17 29. maj 1999 Jerusalem 2000 "Fly on the Wings of Love" Brødrene Olsen 195 40 13. maj 2000 Stockholm 2001 "Everybody" Tanel Padar, Dave Benton & 2XL 198 21 12. maj 2001 København 2002 "I Wanna" Marie N 176 12 Malta 25. maj 2002 Tallinn 2003 "Everyway That I Can" Sertab Erener 167 2 24. maj 2003 Riga 2004 "Wild Dances" Ruslana 280 17 Serbien og Montenegro 15. maj 2004Siden 2004 har man også arrangeret en semifinale, som bliver sendt direkte. I 2004 var denne holdt onsdagen før finalen, og siden 2005 er den blevet holdt på torsdagen i "Grand Prix-ugen". Istanbul 2005 "My Number One" Helena Paparizou 230 38 Malta 21. maj 2005 Kyiv 2006 "Hard Rock Hallelujah" Lordi 292 44 20. maj 2006 Athen 2007 "Molitva" Marija Šerifović 268 33 12. maj 2007 Helsinki 2008 "Believe" Dima Bilan 272 42 24. maj 2008 I 2008 arrangerede man to semifinaler for første gang, en på tirsdagen og en på torsdagen i ugen før finalen. Beograd 2009 "Fairytale" Alexander Rybak 387 169 16. maj 2009 Moskva 2010 "Satellite" Lena Meyer-Landrut 246 76 29. maj 2010 Oslo 2011 "Running Scared" Ell & Nikki 221 32 14. maj 2011 Düsseldorf 2012 "Euphoria" Loreen 372 113 26. maj 2012 Baku 2013 "Only Teardrops" Emmelie de Forest 281 47 18. maj 2013 Malmø 2014 "Rise Like A Phoenix" Conchita Wurst 290 42 10. maj 2014 København 2015 "Heroes" Måns Zelmerlöw 365 62 23. maj 2015 Wien 2016 "1944" Jamala 534 23 14. maj 2016 Stockholm 2017 "Amar pelos dois" Salvador Sobral 758 143 13. maj 2017 Kyiv 2018 "Toy" Netta Barzilai 52993 Cypern 12. maj 2018 Lissabon 2019"Arcade"Duncan Laurence4922718. maj 2019Tel Aviv 2020Aflyst pga. corona-pandemien Rotterdam2021"Zitti e buoni"Måneskin5242522. maj 2021Rotterdam2022"Stefania"Kalush Orchestra63116514. maj 2022Torino2023 "Tattoo" Loreen 58357 13. maj 2023 Liverpool2024 "The Code" Nemo 59144 11. maj 2024 Malmø 2025"Wasted Love"JJ4367917. maj 2025Basel2026"Bangaranga"Dara51617316. maj 2026Wien

Elleve vindere af konkurrencen (sammen med tre ikke-vindere) deltog i "Congratulations"-koncerten i 2005, hvor ABBAs "Waterloo" blev stemt frem som den mest populære sang fra konkurrencens første halvtreds år.ABBA win 'Eurovision 50th' vote.BBC News (23. oktober 2005). Besøgt den 22. august 2007. Det mest succesrige land som aldrig har vundet er Malta, som er endt som nummer to og tre to gange. Den højeste pointsum et vinderbidrag har fået i konkurrencen er 758 point, som Portugals Salvador Sobral opnåede med "Amar pelos dois" i 2017. Den laveste pointsum nogen har vundet med er 18, som hvert af de fire vinderlande i 1969 fik. Den største sejrsmargin er også Alexander Rybaks fra 2009, som fik 169 point mere end nummer to.

Storbritannien er kommet på andenpladsen i Eurovision Song Contest femten gange, mere end noget andet land. Siden dagens afstemningssystem blev indført i 1975, er vinderen blevet udpeget af det sidste land som afgiver stemmer ti gange.1979, 1980, 1981, 1984, 1988, 1991, 1993, 1998, 2002 og 2003.

2020 udgaven blev aflyst på grund af coronavirussen.

Efter land

thumb|400px|right|Kort som viser hvert lands antal sejre i Eurovision Song Contes t.o.m. 2023.

SejreLandÅrRef. 71970, 1980, 1987, 1992, 1993, 1994, 19961974, 1984, 1991, 1999, 2012, 2015, 2023 51958, 1960, 1962, 1969, 19771961, 1965, 1972, 1973, 19831967, 1969, 1976, 1981, 19971957, 1959, 1969, 1975, 201941978, 1979, 1998, 2018 31985, 1995, 20091963, 2000, 20131964, 1990, 20212004, 2016, 20221956, 1988, 2024 21968, 19691982,Konkurencen i 1982 blev vundet af Vesttyskland (Østtyskland deltog som de øvrige østbloklande ikke i Eurovision Song Contest). Finalen i 2010 var den første. der blev vundet af et samlet Tyskland. 20101966, 2014 1 Monaco19711986 Jugoslavien1989200120022003200520062007200820112017 2026 År skrevet med kursiv indikerer delt sejr.

Efter sprog

thumb|right|250px|Marija Šerifovićs "Molitva" blev den første serbiske sang, der vandt konkurrencen, den første vindersang siden 1989 som var på et sprog, der aldrig har vundet konkurrencen før, og den første vinder siden 1998 som var på et andet sprog end engelsk.

Mellem 1966 og 1972 og mellem 1978 og 1998 var det kun tilladt at landene fremførte på sit eget sprog.

SejreSprogÅrLand32Engelsk1967, 1969, 1970, 1974, 1975, 1976, 1980, 1981, 1987, 1992, 1993, 1994, 1996, 1997, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004,Denne sang blev delvis sunget på ukrainsk. 2005, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2018, 2019, 2023Storbritannien, Irland, Sverige, Holland, Danmark, Estland, Letland, Tyrkiet, Ukraine, Grækenland, Finland, Rusland, Norge, Tyskland, Aserbajdsjan, Danmark, Østrig, Israel14Fransk1956, 1958, 1960, 1961, 1962, 1965, 1969, 1971, 1972, 1973, 1977, 1983, 1986, 1988Schweiz, Frankrig, Luxembourg, Monaco, Belgien 3Nederlandsk1957, 1959, 1969HollandHebraisk1978, 1979, 1998IsraelItaliensk1964, 1990, 2021Italien 2Norsk1985, 1995NorgeSvensk1984, 1991SverigeTysk1966, 1982Tyskland, ØstrigSpansk1968, 1969Spanien 1Dansk1963DanmarkSerbokroatisk1989JugoslavienSerbisk2007SerbienPortugisisk2017PortugalUkrainsk2022Ukraine

Fodnoter

Referencer Eurovision Song Contest history. Eurovision.tv. Besøgt den 19. august 2007. John Kennedy O'Connor (2005). The Eurovision Song Contest 50 Years The Official History. London: Carlton Books Limited. . History. ESCtoday.com. Besøgt den 19. august 2007.