thumb|Rosenvold i Jylland, grevskabets hovedsæde. Det grevelige Rantzauske Forlods (også Det Rantzauske grevelige Forlods eller Præcipuum) var et dansk majorat og grevskab, oprettet den 10. september 1756 under Frederik 5. for amtmand og vicestatholder Christian Rantzau. Forlodset blev betragtet som et len og havde samme privilegier som et sådant. Christian Rantzau, der var fra Brahesborg på Fyn, blev dermed lensgreve. Majoratet var erhvervet ved arv og omfattede ved oprettelsen Rosenvold, Asdal og halvdelen af Hammelmose samt bondegårde i Jylland og på Sjælland. Rosenvold var hovedsædet.
Forlodset blev oprettet som en særlig grevskabslignende konstruktion, fordi Christian Rantzau ikke rådede over tilstrækkeligt jordegods til at opfylde minimumskravet på 2.500 tønder hartkorn for et egentligt grevskab. Til gengæld rådede han over en betydelig kapital, som blev reserveret til fremtidige køb af gods, således at majoratet med tiden kunne nå den foreskrevne størrelse. Betegnelsen "forlods" hentydede netop til, at en ikke ubetydelig del af den bundne formue bestod af rede penge snarere end jord. Ved oprettelsen i 1756 omfattede forlodset 1.285 tønder hartkorn.
Under Carl Adolph Rantzaus besiddelse blev Asdal, halvdelen af Hammelmose og det øvrige strøgods med kongelig bevilling af 1. februar 1793 solgt fra majoratet, hvorefter Rosenvold var det eneste tilbageværende gods. Selvom jordegodset dermed blev stærkt reduceret, rådede forlodset fortsat over en betydelig kapital. Efter en større renovering af Rosenvold i 1817 blev gården samtidig Rantzau-slægtens foretrukne opholdssted. I 1828 blev Skovgårde på Fyn henlagt til forlodset, der herefter bestod af Rosenvold som hovedsæde og Skovgårde. Hartkornet udgjorde 394 tønder i 1846 og 196 tønder i 1914.
Ved lensafløsningen var besidderen kammerherre C.F. lensgreve Rantzau. Forlodset blev lensafløst den 14. oktober 1921. Nettoværdien blev anslået til omkring 3,7 mio. kr.; heraf skulle omkring 900.000 kr. betales som tvungen statsafgift til jordfonden, omkring 1,1 mio. kr. blev henlagt til successorfonden, og omkring 1,7 mio. kr. tilfaldt besidderen. Der skulle desuden afgives 143 hektar jord.
Besiddere af lenet 1726-1771: Christian lensgreve Rantzau (1684-1771) 1771-1814: Carl Adolph lensgreve Rantzau (søn) (1742-1814) 1814-1822: Frederik Siegfried lensgreve Rantzau (bror) (1744-1822) 1822-1828: Christian Jens lensgreve Rantzau (søn) (1777-1828) 1828-1846: Frederik Sigfred lensgreve Rantzau (søn) (1809-1846) 1846-1904: August Frederik lensgreve Rantzau (søn) (1840-1904) 1904-1906: Cai lensgreve Rantzau (søn) (1870-1906) 1906-1921: Carl Frederik lensgreve Rantzau (farfars brorsøn) (1846-1925)
Referencer
Litteratur
Rantzauske Forlods, Det grevelige Kategori:Etableret i 1756 Kategori:Ophørt i 1921 Kategori:Slægten Rantzau