Oscar Fingal O'Flaherty Wills Wilde (født 16. oktober 1854, død 30. november 1900) var en irsk forfatter angiveligt opkaldt efter kong Oscar II, som hans far skulle have opereret for grå stær. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 14), forlaget Geelmuyden.Kiese, Oslo 1998, ("Mit navn har to O'er, to F'er og to W'er," påpegede Wilde senere.)
Han har bl.a. skrevet The Picture of Dorian Gray (1891 Billedet af Dorian Gray) og The Importance of Being Earnest (1895 (på dansk Bunbury), af mange anset for den vittigste farce skrevet på engelsk.
Opvækst Oscar Wilde blev født i Dublin af protestantiske anglo-irske forældre. Han var søn af sir William Wilde og Jane Francesca Wilde, født Elgee. Hans mor var en kendt forfatter og irsk nationalist, der skrev under navnet "Speranza" (italiensk for "håb"). Hun påstod at være i slægt med Dante Alighieri og hævdede at Elgee var en forvanskning af hans slægtsnavn, hvad der var fri fantasi. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 13) Wildes far var Irlands førende øjen- og ørekirurg og skrev bøger om arkæologi og folklore; desuden var han en agtet filantrop, der i 1844 omdannede en stald i Mark Street til et sygehus for ubemidlede, St Mark's Ophthalmic Hospital for Diseases of the Eye and Ear. Det forlød at han med held havde opereret en engelsk prinsesse for skeløjethed, men da han skulle gentage successen med George Bernard Shaws far, opnåede han kun, at det opererede øje kom til at skele til modsat side. Juliet Gardiner: Oscar Wilde (s. 13), forlaget Collins & Brown, London 1995,
Der var tre børn i ægteskabet: William (f. 1852), Oscar født to år senere og Isola ("ø" på italiensk, med tanke på Irland) født i 1857. Familien boede meget fornemt i Merrion Square nr. 1. Imidlertid blev privatlivet forstyrret af Mary Travers, en ung kvinde der uddelte flyveblade med påstand om, at hun var dr. Wildes patient, og at han havde bedøvet hende med kloroform og voldtaget hende i sit konsultationsværelse. Fru Wilde skrev til Mary Travers' far, at han måtte standse sin datters opførsel. Mary Travers anmeldte fru Wilde for injurier og fik i december 1864 medhold i retten; men fru Wilde blev dømt til at betale Travers en farthing (= en kvart penny). Juliet Gardiner: Oscar Wilde (s. 19)
I foråret 1867 fik den knapt tiårige Isola, der var på besøg hos slægtninge på landet, feber og døde. Familien kom aldrig over sorgen, og Wilde bar hele livet en konvolut med en lok af lillesøsterens hår. Han mistede også begge sine halvsøstre. Hans far havde tre børn uden for ægteskab: Henry Wilson (f. 1838) de delte efterhånden praksis. Emily (f. 1847) og Mary (f. 1848) blev adopteret af deres fars ældre bror. Pigerne omkom i november 1871, da de var til bal og den ene dansede den sidste vals med værten. Hun kom for nær kaminen, så hendes krinolineskørter flammede op. Søsteren kom til hjælp, men der gik også ild i hendes kjole. Værten lagde sin frakke om dem og fik dem ud i sneen; men deres liv stod ikke til at redde.
Uddannelse Wilde fik hjemmeundervisning til han var ni år og begyndte på Portora Royal School i Enniskillen i grevskabet Fermanagh (1864–1871). Derefter studerede han klassisk litteratur ved universitetet i Dublin til 1874, hvor han vandt Berkeleys guldmedalje og blev belønnet med et stipendium til Magdalen College i Oxford. Efter Wildes død fandt hans venner en låneseddel på medaljen. Edward Carson var flittigere end Wilde og gik mere end tyve år senere løs på ham i retten i London. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 38) Wilde var så sikker på at han ville få stipendiet at han ikke gad at tage eksamen tredje år på Trinity. I stedet for hjalp han sin lærer i klassisk filologi, John Mahaffy, med at læse korrektur på Mahaffys bog Social Life in Greece from Homer to Menander. Her havde Mahaffy meget usædvanligt skrevet om homoseksualitet. Bogen udkom i november 1874 med tak for hjælpen fra "hr. Oscar Wilde fra Magdalen College". Pga. kritik blev afsnittet om homoseksualitet og takken til Wilde fjernet i anden udgave. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 39)
thumb|alt=Oscar Wilde posing for a photograph, looking at the camera. He is wearing a check suit and a bowler hat. His right foot is resting on a knee high bench, and his right hand, holding gloves, is on it. The left hand is in the pocket. Oscar Wilde at Oxford.|Oscar Wilde som 21-årig i Oxford. Dagen efter sin tyveårs fødselsdag ankom Wilde til Oxford, hvor han studerede til 1878 og gjorde sig bemærket ved udtalelser som: "For hver dag finder jeg det sværere og sværere at leve op til mit blå porcelæn." Han var en fremragende student med topkarakterer i sine store eksamener i 1876 og 1878. Ved mundtlig eksamen blev det sagt. at hans eksaminatorer brugte mere tid på at gratulere ham med hans præstationer end på at spørge ham ud om hans skriftlige besvarelser. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 43) Han skrev at de to store vendepunkter i hans liv var, da hans far sendte ham til Oxford, og da samfundet sendte ham i fængsel. Sommeren 1875 rejste han til Italien med professor Mahaffy. Han beskrev katedralen i Milano som "et grufuldt fejlgreb" og havde ikke råd til at følge med helt til Rom. 19.april 1876 døde hans far, og Wilde fik det endnu værre økonomisk: hans far havde været generøs mod sine uægte børns mødre og belånt sine ejendomme. Wildes halvbror betalte af på gælden, så familien kunne blive boende. For Wilde var det en stor sorg at hans far ikke oplevede hans strålende eksamensresultater to måneder senere: "Min far ville have glædet sig sådan over det. Det frarøvede mig helt glæden over karaktererne." Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 55-6)
I 1877 fik Wilde anledning til at rejse med professor Mahaffy til Grækenland. På hjemvejen mødte han venner i Rom og var i privat audiens hos pave Pius 9. Det kan måske forklare, at halvbroren Henry kun efterlod Wilde £ 100 og halvdelen af en fiskerhytte i Connemara på betingelse af, at Wilde forblev protestant i fem år. Storebroren Willie fik £ 2.000. Rejsen blev årsag til at Wilde kom en måned for sent tilbage til Magdalen, blev bortvist resten af semesteret og fik en bøde. Han tog til London og anmeldte åbningen af Grosvenor-galleriet, hans første offentliggjorte prosatekst. Det sidste år på Magdalen arbejdede han hårdt for sin afsluttende eksamen og blev den bedste i sin årgang og modtog universitetets poesi-pris. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 62-3)
Ægteskab og familie Da studietiden var omme, tog Wilde hjem til Dublin, hvor han mødte og forelskede sig i Florence Balcombe, der senere blev gift med Bram Stoker. Han forlod Irland i 1878 og vendte kun tilbage to gange for at holde foredrag. Barbara Belford: Oscar Wilde – a certain genius (s. 75), forlaget Bloomsbury, 2000, De næste seks år tilbragte han i London, Paris og USA, hvor han turnerede med foredrag. I januar-oktober 1882 krydsede han fra USA's østkyst til vestkysten og tilbage igen og mødte Walt Whitman og Henry James. Whitman syntes godt om ham, mens James omtalte "Hosscar" som "en tiendeklasses kæltring". Juliet Gardiner: Oscar Wilde (s. 52-6)
I London mødte han Constance Lloyd, datter af den velstående Horace Lloyd. De giftede sig 29.maj 1884 i St. James' kirke i Sussex Gardens i London. Wilde havde både tegnet brudekjolen: gul satin med pufærmer og vielsesringen. Næste morgen rejste parret til Paris, hvor de tilbragte hvedebrødsdagene på hotel Wagram i Rue de Rivoli. Vennen Robert Sherard, som var oldebarn af William Wordsworth - og Wildes første biograf, Juliet Gardiner: Oscar Wilde (s. 62) kom for at gratulere, og Wilde begyndte oprømt at beskrive sin bryllupsnat: "Det er vidunderligt, når en ung jomfru -." Den forlegne Sherard fik ham afbrudt. Barbara Belford: Oscar Wilde – a certain genius (s. 131)
Om Constance sagde Wilde: "Hun taler næsten aldrig. Gad vide hvad hun tænker." Barbara Belford: Oscar Wilde – a certain genius (s. 130)
Parret bosatte sig i rækkehuset Tite Street 34 (dengang nr. 16) i Chelsea. Wilde skal senere have fortalt vennen Frank Harris: "da jeg giftede mig, var min kone en smuk pige, hvid og slank som en lilje, med dansende øjne og munter, trillende latter som musik. Efter omtrent et år var den blomsteragtige ynde helt forsvundet; hun var blevet tung, uformelig, vanskabt. Hun slæbte sig rundt i huset med forgræmmet, plettet ansigt og hæslig krop, syg i hjertet pga. vor kærlighed. Det var frygteligt. Jeg prøvede at være venlig mod hende; tvang mig til at røre ved hende og kysse hende, men hun led altid af kvalme, og – åh! Jeg kan ikke huske det, det er altsammen modbydeligt... Jeg plejede at skylle munden og åbne vinduet for at rense mine læber i den rene luft." Wilde væmmedes ved Constances svangerskaber, men han fortsatte med at holde af hende og bo sammen med hende. Hver onsdag holdt de åbent hus; de gik ud sammen andre dage, og Wilde var en opmærksom far. Juliet Gardiner: Oscar Wilde (s. 75) "Hun forstod mig ikke, og jeg var dødtræt ved ægteskabeligt samliv. Men hun havde nogle søde træk i sin karakter, og var vidunderligt loyal mod mig." Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 124)
Hans følelser for sin kone ses måske bedst i nogle linjer fra Billedet af Dorian Gray: "Der er altid noget latterligt ved følelserne hos de mennesker, man er holdt op med at elske." Barbara Belford: Oscar Wilde – a certain genius (s. 174-5)
Parret fik to sønner, Cyril (f. 1885) og Vyvyan (f. 1886). Da Wilde blev skandaliseret og fængslet, tog Constance efternavnet Holland for sig og sine sønner; også hendes bror Otho skiftede navn til Holland. Cyril faldt i første verdenskrig, mens Vyvyan overlevede den og blev forfatter og oversætter. Han udgav sine memoirer i 1954; hans søn Merlin har redigeret og udgivet flere værker om sin farfar.
Litterære værker thumb|Punch: "The poet is Wilde, but his poetry's tame." Wilde havde allerede i 1881 udgivet et udvalg af sine digte i et oplag på 750, men de vakte ingen større begejstring. Wilde betalte selv for at få dem trykt. Punch skrev om digtsamlingen: "The poet is Wilde, but his poetry's tame." Han optrådte jævnligt i Punch'''s spalter som "Jellaby Postlethwaite, den "ret så for meget" æstetiske poet", hvad Wilde selv morede sig over. Mervyn Holland: Oscar Wildes familiealbum (s. 71) Andre anmeldelser var mere positive, men Wildes gamle universitet i Oxford returnerede et eksemplar efter afstemning med den begrundelse, at indholdet var "lånt" fra Shakespeare, John Donne og andre. Juliet Gardiner: Oscar Wilde (s. 45) Hans mest kendte eventyr, The Happy Prince and Other Tales (Den lykkelige prins og andre historier) kom i 1888. I 1892 kom en ny eventyrsamling, The House of Pomegranates (= Granatæblernes hus), som forfatteren beskrev som " hverken tiltænkt det britiske barn eller det britiske folk".
Hans eneste roman, The Picture of Dorian Gray (Billedet af Dorian Gray), udkom i 1891. Der fandtes paralleller mellem hovedpersonens liv og Wildes, og det blev brugt som bevis i retssagen mod ham.