Škoda Favorit samt stationcarudgaven Škoda Forman er en forhjulstrukket lille mellemklassebil fra det tjekkiske bilmærke Škoda Auto, som kom på markedet i 1987 og afløste Škoda 742-serien, som dog fortsat blev bygget sideløbende med Favorit frem til 1990.
I løbet af modellens levetid skiftede firmaet navn flere gange. Modellen kom på markedet under ledelse af det statsejede AZNP, som i 1990 blev til et aktieselskab med navnet Automobilový koncern Škoda og i 1991 skiftede navn til Škoda automobilová. Den moderne forhjulstrukne model var udslagsgivende for Volkswagen AG's trinvise overtagelse af den tjekkoslovakiske stats aktier i Škoda.
Modelhistorie Favorit kom på markedet i Danmark i 1989. I 1990 kom der en stationcarudgave med navnet Forman.
I Danmark kunne modellen leveres med to versioner af en firecylindret OHV-benzinmotor med et slagvolume på 1289 cm³: En med 40 kW (54 hk) og en med 46 kW (63 hk, senere 50 kW (68 hk)), model 135 hhv. 136. Begge er baseret på den samme motorblok. Den samtidig med faceliftet i 1993 introducerede 1,3i-motor med 68 hk er modificeret på en række punkter, primært styretider, indsprøjtning, indsugningsmanifold, knastaksel, kolber og topstykke. I visse andre lande findes samme motor også i en mindre udgave på 1137 cm³ med 38 kW (52 hk), model 115.
Efter at motorerne i de første årgange er forsynet med karburator, fik de i 1993 monopoint-indsprøjtning. 54 hk-motoren er beregnet til normalbenzin, og 63/68 hk-motoren til superbenzin. Forbruget ligger alt efter køremåde på mellem 6,0 og 7,5 liter pr. 100 km. Den modificerede motor med monopoint-indsprøjtning udmærker sig ved et reduceret benzinforbrug. Motoren har sideliggende, kædedrevet knastaksel. Frem til faceliftet i 1993 er kun den mindste motor forsynet med reguleret (135 LE/LSE) eller ureguleret (135 L/LS) katalysator.
Oprindeligt var der planlagt en kort version (781, Favorit), en sedan (782), en coupé (783), en stationcar (785, Forman), en pickup (787), en kassevogn (786) og en ambulance (788), men kun versionerne 781, 785 og 787 gik i serieproduktion. Efter Volkswagens overtagelse af Škoda Auto fik modellen i 1993 talrige tekniske og kvalitive forbedringer. I løbet af sin levetid fik modellen mindre modifikationer af karrosseriet, som f.eks. kølergrillen.
Motorerne i Favorit er videreudviklinger af motoren fra den hækmotoriserede Škoda 1000 MB, og blev i modificeret form indsat helt frem til 2003 i Škoda Felicia, Škoda Fabia, Volkswagen Lupo og SEAT Arosa.
Favorit og Forman blev i slutningen af 1994 afløst af Škoda Felicia, som i realiteten er en kraftigt faceliftet og optimeret udgave af Favorit/Forman. Felicia har et stort antal reservedele til fælles med Volkswagens minibiler, men stødstangsmotoren på 1,3 liter er den samme som i Favorit. Senere kom Felicia med mere moderne 1,6-liters benzin- og 1,9-liters dieselmotorer med overliggende knastaksel, ligeledes leveret af Volkswagen. Nogle eksemplarer af Favorit/Forman blev dog først indregistreret første gang i starten af 1995.
Billeder Serieproducerede versioner
Ikke serieproducerede versioner
Typenumre (kan læses ud fra stelnummerets 4. tegn) Favorit: A Forman: C Pick-up: D
Tekniske data 115 S/L 135 L/LS135 Le/LSe135 LX/GLX 136 L/LS136 LXi/GLXi Byggeperiode1987−19911987−19941991−19941987−19931993−19941987−19911991−19931993−1994 Motorkode781.115 781.135135B 781.136136X Motortype R4-benzinmotor Antal ventiler pr. cylinder 2 Ventilstyring OHV, kæde Fødesystem KarburatorMonopoint KarburatorMonopoint Katalysator IngenUreguleret ReguleretIngenIngen ellerureguleretReguleret Trykladning – Køling Vandkøling Boring × slaglængde75,5 × 63,5 mm 75,5 × 72,0 mm Slagvolume1137 cm³ 1289 cm³ Kompressionsforhold 8,8:1 9,7:1 Maks. effekt ved omdr./min.38 kW(52 hk)520043 kW(58 hk)500042 kW(57 hk)500040 kW(54 hk)480040 kW(54 hk)500046 kW(63 hk)5000 50 kW(68 hk)5500 Maks. drejningsmoment ved omdr./min.4000 300032503250300035003750 Drivende hjul Forhjul Gearkasse 5-trins manuel Topfart Acceleration 0-100 km/t17,0 sek.14,0 sek.16,0 sek. 17,0 sek.14,0 sek. 13,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel7,6 literBlyfri/Blyholdig 917,5 literBlyfri/blyholdig 91 7,9 literBlyfri 917,8 literBlyfri 917,0 literBlyfri/blyholdig 957,4 literBlyfri 956,9 literBlyfri 95 Topfart – – Acceleration 0-100 km/t – 17,0 sek. – 16,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel –7,9 literBlyfri/blyholdig 917,9 literBlyfri 91 –8,3 literBlyfri 91 –8,5 literBlyfri 95 Topfart – – – Acceleration 0-100 km/t – 17,0 sek. –17,0 sek. – 16,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel –8,9 literBlyfri/blyholdig 919,0 literBlyfri 91 –8,3 literBlyfri 91 –8,5 literBlyfri 95 Topfart – – – Acceleration 0-100 km/t –15,0 sek.16,0 sek. –16,0 sek. – 14,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel –7,9 literBlyfri/blyholdig 917,9 literBlyfri 91 –8,3 literBlyfri 91 –8,5 literBlyfri 95
Bemærkninger Tilgængeligheden af de enkelte motorer er afhængig af version og land. Motorerne er af fabrikanten ikke godkendt til brug med E10-brændstof.
Referencer
Litteratur Automobil Revue. Katalog 1991 (på tysk og fransk). Škoda Favorit 115/135/136 instruktionsbog. Pradan Auto Import A/S, 2. udgave 1989. Škoda Favorit/Stationcar instruktionsbog. Škoda Automobil AG, juni 1992. Škoda Favorit/Stationcar/Pick-up instruktionsbog. Škoda Automobil AG, september 1993. Andrew Hamlin & R.M. Jex: Škoda Favorit 1989 to 1996 (F to N registration) Haynes Service and Repair Manual. © Haynes Publishing 1999. (på engelsk)
Eksterne henvisninger
Favorit Kategori:Små mellemklassebiler Kategori:Stationcars Kategori:Pickup'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1987 Kategori:Biler fra 1980'erne Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Biler designet af Bertone