OpenOffice.org er en kontorpakke til automatiseret håndtering af arbejdsopgaver i et kontor.

Dette indbefatter blandt andet tekstbehandling igennem Writer, regneark igennem Calc, præsentationer igennem Impress (svarende til PowerPoint), billedbehandling igennem Draw og databaser igennem Base.

OpenOffice.org blev annonceret i sommeren 2000 og igangsat 13. oktober samme år med frigivelsen af den del af kildekoden til StarOffice koden, som Sun ejede.

Den først officielle udgave af OpenOffice.org blev frigivet 1. maj 2002, og den danske udgave blev frigivet 15 dage senere.

OpenOffice.org var blandt de største fri og open source software-projekter og var frigivet under licensen LGPL. Det havde også et dansk delprojekt: DA.OpenOffice.org, hvor oversættelse af program, hjælpefiler samt dokumentation var en af hovedopgaverne. Det kunne anvendes på de fleste operativsystemer (herunder Unix, Linux, Windows og Mac OS X) og var oversat til mange sprog, herunder dansk.

OpenOffice navnet blev i 2011 overdraget til Apache Foundation, som efterfølgende ikke har været i stand til at vedligeholde hverken kodebasen eller fællesskabet. de fleste frivillige bidragydere valgte at følge forgreningen LibreOffice.

Historie

Der fandtes en kommerciel forgænger til OpenOffice.org med navnet StarOffice som oprindeligt var udviklet af virksomheden StarDivision. De blev opkøbt i 1999 af Sun Microsystems som blev opkøbt i 2009 af Oracle Corporation som i 2011 valgte at stoppe den kommercielle udvikling af StarOffice og videregav projektet til Apache Foundations Incubator-projekt.

I 2010 blev The Document Foundation stiftet i Tyskland og man lavede en forgrening af den daværende version af OpenOffice.org som efterfølgende er blevet videreudviklet. De to varianter eksisterer nu på lige fod og er begge aktivt vedligeholdt.

+ OpenOffice.org-versionerVersionRelease DateDescriptionBuild 638coktober 2001Den første version 1.01. maj 20021.0.3.12. maj 2003Beregnet til Windows 95-brugere1.12. september 2003 1.1.130. marts 20041.1.3oktober 20041.1.422. december 20041.1.514. september 20051.1.5secpatch4. juli 2006Sikkerhedspatch og (makro)2.020. oktober 2005Milepæl2.0.121. december 20052.0.28. marts 20062.0.329. juni 20062.0.413. oktober 20062.1.012. december 20062.2.028. marts 20072.3.020. april 20072.4.110. juni 2008Seneste stabile version

Ophør og efterfølgere I 2011 brød mange softwareudviklere uden for Oracle med OpenOffice.org-projektet og skabte i stedet fraspaltningen LibreOffice. Senere samme år opgav Oracle udviklingen og forærede rettighederne til Apache, se Apache OpenOffice.

Se også Apache OpenOffice LibreOffice StarOffice

Eksterne kilder/henvisninger Projektets hovedside Det danske delprojekts hjemmeside Dansk håndbog til Open Office Writer og Calc Download nyeste danske version (Metalink). OpenOffice.org fremlæggere

Kategori:Kontorteknik