Carl Adolph von Plessen (18. marts 1678 – 30. januar 1758) var en dansk statsmand og godsejer af mecklenburgsk adelsslægt. Han var søn af overkammerherre og rentekammerpræsident Christian Siegfried von Plessen og Sophie Agnes von Lepel og bror til blandt andre Christian Ludvig Scheel von Plessen.

Plessen gjorde karriere ved det danske hof. Han ledsagede Prins Carl på dennes udenlandsrejse 1696–1699 og blev efter hjemkomsten hofmester hos prinsen. I 1708 blev han overkammerherre. Fra 1721 var han chef for hoffet på Vemmetofte, hvor Prins Carl og hans søster Prinsesse Sophie Hedevig havde taget fast ophold. I 1730 blev Plessen medlem af Gehejmekonseilet under Christian 6., men forlod regeringen i 1733 efter en konflikt med kongen.

Plessen var samtidig en betydelig godsejer og opbyggede i 1723–1725 et stort godsbesiddelseskompleks på Sjælland. Han havde desuden interesser i oversøisk handel, var præsident for Vestindisk-guineisk Kompagni og spillede en central rolle ved kompagniets erhvervelse af Sankt Croix i 1733. Han oprettede 16 almueskoler på sine godser og var interesseret i videnskab og bogsamling.

Efter sin politiske afgang vendte Plessen tilbage til Vemmetofte. Han medvirkede til udarbejdelsen af fundatsen for Vemmetofte Kloster og blev klosterets første kurator efter Sophie Hedevigs død i 1735.

Tidlige år og Prins Carl

Carl Adolph von Plessen fik den sædvanlige uddannelse for en adelig ung mand og studerede blandt andet ved Universitetet i Utrecht. Som 17-årig ledsagede han Prins Carl, søn af Christian 5., på prinsens udenlandsrejse i 1696–1699.

Efter hjemkomsten blev Plessen hofmester hos Prins Carl. I 1708 blev han udnævnt til overkammerherre hos prinsen. Plessen fik efterhånden betydelig indflydelse på prins Carl, og forbindelsen mellem dem fortsatte gennem resten af prinsens liv.

Plessens far, Christian Siegfried von Plessen, havde selv en fremtrædende position ved hoffet og havde blandt andet tilsyn med Prins Carls opdragelse. Familien Plessen havde dermed allerede før Carl Adolphs hofkarriere tætte forbindelser til den kongelige familie.

Vemmetofte og Sophie Hedevig

I 1721 tog Prins Carl og hans søster Prinsesse Sophie Hedevig fast ophold på Vemmetofte efter bruddet med deres bror Frederik 4., som havde gjort Anna Sophie Reventlow til dronning. Plessen fulgte med og blev chef for deres hof.

Plessen fik dermed en central position ved hoffet på Vemmetofte og havde betydelig indflydelse på både Prins Carl og Sophie Hedevig. Efter Prins Carls død i 1729 fortsatte han sin tilknytning til Sophie Hedevig.

Plessen medvirkede til udarbejdelsen af fundatsen for det adelige jomfrukloster på Vemmetofte. Fundatsen trådte i kraft ved Sophie Hedevigs død i 1735, hvorefter Vemmetofte Kloster blev oprettet. Plessen blev klosterets første kurator.

Sophie Hedevigs fundats havde til formål at sikre ugifte adelskvinder en standsmæssig forsørgelse. Fundatsen indeholdt desuden bestemmelser om velgørenhed. Plessen støttede klosteret økonomisk og spillede en vigtig rolle i dets tidlige administration.

Politisk karriere under Christian 6.

Efter Frederik 4.s død i 1730 blev Carl Adolph von Plessen medlem af Gehejmekonseilet under Christian 6. Han fik i begyndelsen betydelig indflydelse på kongens regering, men sad ikke som leder af et regeringskollegium.

Plessen tilhørte sammen med blandt andre sin bror Christian Ludvig Scheel von Plessen og Iver Rosenkrantz den kreds, der havde betydelig indflydelse på regeringens politik i de første år af Christian 6.s regering.

Landmilitsen og stavnsbåndet

En central politisk konflikt drejede sig om landmilitsen. Christian 6. havde i 1730 ophævet den tidligere landmilitsordning. Det betød, at hæren mistede en betydelig del af sin billige rekruttering, mens godsejerne fik vanskeligere ved at fastholde arbejdskraften på godserne.

Plessen modsatte sig en genindførelse af landmilitsen og arbejdede i stedet for en ordning med stavnsbånd, der kunne sikre godsejerne kontrol over den mandlige landbefolkning. Christian 6. valgte imidlertid at imødekomme militærets krav.

Med stavnsbåndsforordningen af 4. februar 1733 blev landmilitsen genindført, samtidig med at stavnsbåndet blev indført. Ordningen omfattede den mandlige landbefolkning og var knyttet til landmilitsens behov.

Bruddet med Christian 6.

Forholdet mellem Plessen og Christian 6. blev samtidig belastet af religiøse og personlige uoverensstemmelser. Plessen havde ikke samme religiøse holdning som kongen og var mindre præget af den pietistiske retning, som fik stor indflydelse på Christian 6.s hof.

Plessen var desuden i opposition til kongens svigermoder, markgrevinden af Bayreuth, som ønskede større politisk indflydelse. Plessens store økonomiske uafhængighed og hans egenrådige personlighed bidrog ifølge Dansk Biografisk Leksikon til konflikten med kongen.

Efter konflikten omkring landmilitsen tog Plessen sin afsked fra Gehejmekonseilet den 27. april 1733. Han vendte derefter tilbage til Vemmetofte som overkammerherre hos Sophie Hedevig.

I 1746, efter Frederik 5.s tronbestigelse, forsøgte Plessen sammen med sin bror at genvinde politisk indflydelse, men uden held. Derefter koncentrerede han sig især om sine godser, handel og videnskabelige interesser.

Godsejer

Carl Adolph von Plessen var en af sin tids betydelige danske godsejere. I 1723–1725 opbyggede han et omfattende kompleks af godser på Sjælland. Blandt hans hovedgårde var Førslevgård, Harrestedgård, Kastrupgård, Fodbygård, Fuglebjerggård, Saltø og Gunderslevholm.

De syv hovedgårde udgjorde et sammenhængende godsbesiddelsesområde mellem Tystrup Sø, Bavelse Sø og Karrebæksminde. Det blev grundlaget for det senere De Plessiske Fidei-Commis-Godser.

Plessen forestod selv administrationen af sine godser og var resten af livet stærkt optaget af deres drift og økonomi.

Førslevgård

Førslevgård havde en særlig betydning blandt Plessens besiddelser. Han erhvervede godset i 1723 og lod den daværende hovedgård om- og udbygge i 1726. Den nuværende trefløjede hovedbygning har derfor væsentlige dele af sin udformning fra Plessens tid.

Plessen lod også anlægge en have omkring Førslevgård med lange alléer, hvoraf dele fortsat indgår i haveanlægget.

I 1731 inddrog han de sidste otte bøndergårde i Førslev by under hovedgården.

Det Plessenske Fideikommisgods

Plessens godser blev efter hans død samlet omkring et fideikommis, som skulle sikre, at godserne forblev inden for familien. Han oprettede bestemmelserne i sit testamente fra 1757.

Det Plessenske Fideikommisgods omfattede en række af de store sjællandske godser, som Plessen havde samlet i 1720'erne. Godserne blev efter hans død videreført af hans arvinger.

Oversøisk handel

Plessen havde betydelige økonomiske interesser i den danske oversøiske handel. Han var præsident for Vestindisk-guineisk Kompagni og spillede en central rolle i kompagniets erhvervelse af Sankt Croix fra Frankrig i 1733.

Hans engagement i den oversøiske handel var en del af hans bredere økonomiske virksomhed, som også omfattede investeringer og administration af de mange danske godser.

Skolevæsen

Plessen interesserede sig for undervisning og skolevæsen på sine godser. Han oprettede i alt 16 almueskoler og førte selv tilsyn med undervisningen.

Skolevirksomheden var præget af hans religiøse interesser. Han lagde vægt på kristendomsundervisning og betragtede skolerne som et middel til både undervisning og religiøs opdragelse.

Plessens skolevirksomhed indgik i en bredere udvikling af skolevæsenet på de godser, der var knyttet til Prins Carl og Sophie Hedevig. Flere af skolerne blev oprettet gennem fundatser, der fastlagde skolernes formål og økonomiske grundlag.

Videnskabelige interesser og mæcenvirksomhed

Plessen havde betydelige videnskabelige interesser og samlede et stort bibliotek. Han støttede lærde og fungerede blandt andet som mæcen for historikeren Hans Gram.

Hans interesse for historie og videnskab indgik i et bredere lærdomsmiljø omkring Plessen-familien. Han havde forbindelse til flere lærde personer og anvendte en del af sin betydelige formue på kulturelle og videnskabelige formål.

Senere år

Efter sin afgang fra regeringen i 1733 koncentrerede Plessen sig især om sine godser, handel og videnskabelige interesser. Han fortsatte samtidig sit arbejde for Vemmetofte og var kurator for klosteret efter Sophie Hedevigs død.

Plessen forblev ugift og fik ingen egne børn. Den 18. februar 1757 oprettede han sit testamente, hvori han fastlagde bestemmelser om sine godser og deres videreførelse som fideikommis.

Carl Adolph von Plessen døde i København den 30. januar 1758, 79 år gammel. Han blev begravet i Sankt Petri Kirke.

Efter hans død blev hans godser videreført efter testamentets bestemmelser. Det endelige skifte mellem arvingerne fandt sted i 1771.

Eftermæle

Carl Adolph von Plessens betydning knytter sig især til hans rolle ved hoffet under Prins Carl og Sophie Hedevig, hans korte, men indflydelsesrige politiske karriere under Christian 6., opbygningen af en omfattende godsimperium på Sjælland samt hans støtte til skolevæsen, handel og videnskab.

Hans godser fik betydning for den senere udvikling af flere sjællandske herregårde. Blandt andet er hovedbygningerne på Førslevgård og Gunderslevholm knyttet til hans tid som godsejer.

Litteratur

Boss, Walter: Carl Adolph von Plessen, i Dansk Biografisk Leksikon, Lex. Bregnsbo, Michael: Carl Adolph von Plessen, Lex. Trap Danmark, 6. udgave, artikler om Førslevgård, Gunderslevholm og kulturlandskabet i Næstved Kommune. Holm, Edvard: Dansk Biografisk Lexikon, 1. udgave, bind XIII, 1899, s. 144 ff.

Referencer

Eksterne henvisninger

Carl Adolph von Plessen i Dansk Biografisk Leksikon Carl Adolph von Plessen på Lex Førslevgård på Trap Danmark Vemmetofte Klosters historie Carl Adolf von Plessen i Dansk Biografisk Lexikon, 1. udgave

Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Godsejere fra Danmark Carl Adolph von Kategori:Medlemmer af Gehejmekonseillet Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Mæcener fra Danmark Kategori:Bogsamlere fra Danmark Kategori:Gehejmeråder fra Danmark