Nissan Qashqai (type J10) (i Japan og Australien kaldet Nissan Dualis) er en SUV-model fra den japanske bilfabrikant Nissan Motor. Modellen er opkaldt efter det iranske nomadefolk Qashqai. __TOC__

Historie Den serieproducerede model blev præsenteret på Paris Motor Show den 6. september 2006 og kom på markedet den 24. februar 2007. I modelprogrammet ligger den størrelsesmæssigt mellem Nissan Tiida og Nissan X-Trail. Modellen har træk fra konceptbilen med samme navn, som blev præsenteret på Geneve Motor Show i marts 2004.

Bilen er den første serieproducerede model, som indveg det i 2003 nyåbnede Nissan Design Center Europe i London. Derudover bygges Qashqai i Sunderland i Storbritannien, og teknikken stammer fra udviklingscentret i Cranfield.

Udstyr Nissan Qashqai findes i fire forskellige versioner: Med basisudstyr kaldet Visia, det mellemste udstyrsniveau kaldet Acenta, det hævede udstyrsniveau kaldet I-Way og topmodellen Tekna. Som standardudstyr har alle versioner klimaanlæg, centrallåsesystem med fjernbetjening, el-ruder og radio med cd-afspiller og Bluetooth. Sikkerhedsudstyret omfatter seks airbags, tågeforlygter, ABS, ESP, HFC (hydraulisk udligning af bremsekraften), EBD og CBC. Mod merpris eller i de højere udstyrede versioner er der ekstraudstyr som f.eks. lædersæder, 17" alufælge, xenonforlygter, panoramaglastag, cd-skifter eller navigationssystem med bakkamera.

Qashqai+2 I oktober 2008 introduceredes en forlænget version kaldet Qashqai+2. Med 4,53 m er den 21 cm længere end den fempersoners Qashqai, og har med en tredje sæderække to ekstra sæder, som kan fældes ned i gulvet. Også akselafstanden er blevet forlænget med 13 cm og højden vokset med 4 cm.

Udefra kan Qashqai+2 kendes på tagrælingen, større tredje sideruder, nyformede døre og en ændret taglinje såvel som en ny kølergrill, en større bagrude og en modificeret stødfanger. I kabinen kan den anden sæderække klappes frem i tre dele og kan lænes bagud i ni forskellige positioner. Bagagerummet rummer med sænket tredje sæderække 500 liter og dermed 90 liter mere end den normale Qashqai.

De fire motorvarianter og tre udstyrsvarianter er de samme som i den normale Qashqai. Også panoramaglastaget fås i den forlængede udgave, men er dog 14 cm større.Nissan Qashqai+2: „Infos, Daten & Bilder“ (tysk)

Teknik thumb|250px|2,0-liters benzinmotor Bilen kan leveres med både for- (2WD) og firehjulstræk (All-Mode 4x4), og der kan vælges mellem fire forskellige motorer:

Benzinmotorer med multipoint-indsprøjtning Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motorkode 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår 1.6 4 16 1598 84 (114) / 6000 156 / 4400 HR16DE 12,0 175 2007 − 2010 1.6 4 16 1598 86 (117) / 6000 158 / 4400 HR16DE 11,9 181 2010 − 2.0 4 16 1997 104 (141) / 6000 196 / 4800 MR20DE 10,1 195 2007 − 1,6-litersmotorerne har forhjulstræk og femtrins manuel gearkasse. 2,0-litersmotoren findes både med sekstrins manuel gearkasse eller trinløs gearkasse (CVT) og med for- såvel som firehjulstræk.

Dieselmotorer med commonrail-indsprøjtning Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motorkode 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår 1.5 dCi 4 8 1461 76 (103) / 4000 240 / 2000 K9K 12,2 176 2007 − 2010 1.5 dCi 4 8 1461 81 (110) / 4000 240 / 1750 K9K 12,4 177 2010 − 1.6 dCi 4 16 1598 96 (130) / 4000 320 / 1750 R9M 10,3 190 2011 − 2.0 dCi 4 16 1995 110 (150) / 4000 320 / 2000 M9R 9,5 194 2007 − 1,5 dCi har forhjulstræk og sekstrins manuel gearkasse. 1,6 dCi og 2,0 dCi fås med firehjulstræk og manuel eller automatisk gearkasse og har partikelfilter som standard.

Gearkasser Femtrins manuel (kun 1,6) Sekstrins manuel Sekstrins automatisk (kun 2,0 dCi) Trinløs CVT (kun 2,0)

Sikkerhed Modellen blev i 2007 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på fem stjerner ud af fem mulige.Nissan Qashqai | Euro NCAP – For safer cars crash test safety rating (engelsk) Med 36,8 ud af 37 mulige point opnåede Qashqai den bedste passagersikkerhed i Euro NCAPs dengang 10-årige historie.

Facelift I foråret 2010 gennemgik modellerne Qashqai og Qashqai+2 et facelift. Derved blev såvel forlygterne som kølergrillen og baglygterne tilpasset det aktuelle Nissan-familiedesign.

Kilder

Eksterne henvisninger

Officielt websted Mere info om den nye 2014 Nissan Qashqai samt en test af bilen

Qashqai Kategori:SUV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2007 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne