4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede – andre århundreder
thumb|Rekonstruktion af et jernalderhus fra o. 400. Man ser ofte billeder af århundredets kunstneriske frembringelser, men dette kan have været dagligdagen i Skandinavien i det 5. århundrede.
thumb|Kalk fra Gourdonfundet. Guld, turkiser og granater: Nogen begravede dette bæger og flere andre guldsager i slutningen af det 5. århundrede eller begyndelsen af det 6. århundrede tæt ved byen Gourdon (Saône-et-Loire), Frankrig.
Det 5. århundrede består egentlig kun af årene 401 til 500. 400-tallet, som består af årene 400 til 499 anvendes dog ofte synonymt med dette. Her er begge årstal dog medtaget i oversigten. Det er århundredet, hvor det Vestromerske rige bryder endeligt sammen, og hvor Guptariget i Indien bliver alvorligt svækket. I Danmark kan man ane indledningen til stammekongedømmer, men Skandinavien er meget plaget af småkrige.
Oversigt Amerika Indledningen til Marajoarakulturen på øen Marajó ved Amazonflodens udløb. Den blev et af de første magtfulde fyrstendømmer i Amazonlandet mellem 400 og 1300. Forfædredyrkelse centreret omkring høvdingemumier fra Amazonlandet. Urner i menneskeform. thumb|Helligdommene i Tikal. 5. århundrede – Mayakulturens nordlige akropolis i Tikal, Guatemala, bliver bygget. 400 Olmeckulturen bryder sammen omkring år 400. Samtidig har Teotihuacán 250.000 indbyggere, og byen er under intensiv udbygning. 426: K'inich Yax K'uk' Mo' genindsat i Copan. 430: Vulkanen Ilopango går i udbrud, hvad der ødelægger Mayabyerne i det nuværende El Salvador. 450 Nazcakulturen blomstrer Den indfødt nordamerikanske kultur, kaldet ”Hopewellkulturen” slutter. 455: Byen Chichen Itza bliver grundlagt i Mexico.
Afrika De første byer i området syd for Sahara (Djenné-Djenno). Djenné-Djenno udviklede sig til et regionalt centrum for handel. Man importerede jernmalm og møllestene, mens man eksporterede fødevarer (fisk og korn) i handlen med de nye byer langs ørkenens sydlige udkant. I det 5. århundrede fandtes følgende kongedømmer i Vestafrika: Ghana, Mali, Songhai, Benin og Ife. Hen mod det 5. eller 6. århundrede bosatte et jernalderfolk sig mellem floderne Zambezi og Limpopo. Disse rhodesiske smede kom fra nord, muligvis fra området ved Meroë eller syd for kongedømmet ved Aksum. De kendte til brugen af guld, kobber og stål. Man har udgravet ca. 60.000 miner i deres bosætningsområde. Denne civilisation er forløber for Zimbabwekulturen, som fik stor udbredelse fra og med det 10. århundrede. 415 Kristne fanatikere torturerer filosoffen Hypatia til døde i Alexandria 413: Sankt Augustin, biskop af Hippo og kirkefader, begynder at skrive Guds stad. 426 Kirkefaderen Augustin af Hippo gør sit hovedværk, De civitate Dei, færdigt. 429 Vandalerne invaderer Nordafrika 430 Kirkefaderen Augustin dør under vandalernes belejring af Hippo thumb|Vandalerrigets største udstrækning. 439/440 Vandalerne erobrer Karthago 442 Vandalerkongen, Geiserik, underskriver en fredsaftale med Valentinian 3. om retten til Nordafrika 451 Kongeriget Aksum er på toppen af sin magt. 454 Aksum støtter den monofysittiske, koptiske patriark af Alexandria 477 Hunerik, vandalernes arianske konge forfølger katolikker Ca. 500 Bantufolket når frem til Sydafrika med tamkvæg og jernudvinding Afrikanske og indonesiske nybyggere når frem til Madagaskar
Centralasien Tyrkiske folk (T'u-kiue) i Altai-bjergene. Skabelsen af Avarernes rige, (Ruanruan), der strakte sig fra Korea til Irkutsk. Attila, hunnernes konge (ca. 406-453) thumb|Heftalittisk rytter. 440 Heftalitterne (= “de hvide hunner”, senere kendt i Europa som avarerne) flytter sydpå fra Altajområdet og besætter Transoxanien, Baktrien, Khushan og den østlige del af Sassanideriget. 450 De "hvide hunner" angriber Sassanideriget. Ca. 460 Heftalitterne besejrer khushanriget og invaderer Indien. 469: Dengizich, den sidste khan af hunnerriget, dør. 480 De hvide hunner fra Transoxanien invaderer Guptariget. Nestorianismen når til Indien 488 De hvide hunner besejrer og dræber kongen af Sassanideriget, men riget består fortsat
Østasien thumb|Kina ca. år 400 Højdepunkt for kongedømmet Koguryo (Korea) under herskerne Kwanggaet'o Wang den Store og hans søn, Changsu Wang. Sillakulturens kongegrave i Korea. Kongeriget Yamato i Japon. Yamato-klanen behersker Nara-området midt på øen Honshū og breder sig sydpå og ud mod kysten af det Japanske Hav. Japan træder ind i historisk tid med indførelsen af den kinesiske skrift. Samtidig modtager man bidrag fra den kinesiske civilisation med Korea som mellemstation. Den oprindelige opdeling i talrige fyrstendømmer svinder efterhånden ind til fordel for den guddommelige kejser (tennô) ca. 520. Ifølge traditionen ankommer bramanen Kaundiya til Funan i det sydlige Vietnam. Efter at have underkastet sig datteren af en slangekonge (nâga) ved hjælp af en magisk bue, gifter han sig med hende og bliver valgt til konge af folket. Han ændrer lovene, så de følger indiske forskrifter. Statsdannelsen, der kendes af de kinesiske kilder som Funan, eller Shivaismen er en statsreligion, som truer med at trænge frem mod det indre af området. Midt i det 6. århundrede bliver det dog underlagt den kinesiske vasalstat Zhen-la. Fra det 5. århundrede opstår der to slags politiske enheder i det indonesiske ørige: På den ene side søfarerrigerne, der handler langs kysten af Sumatra, fra nordsiden af Java, Borneo og Sulavesi, og på den anden side kongedømmer i østenden og det indre af Java, som bygger på dyrkning af ris . Disse kongedømmer får kontakt til den indiske kultur og modtager skrivekunst, kendskab til sanskrit og religionerne buddhisme og hinduisme derfra. Den vandrende, kinesiske buddhist, Fa Hien besøger Sundaøerne i begyndelsen af det 5. århundrede. 399 – 412: Den kinasiske, buddhistiske munk, Faxian, sejler gennem det indiske ocean og gennemrejser Sri Lanka og Indien i søgen efter buddhistiske skrifter. 401: Kumarajiva, en buddhistisk munk og oversætter af sutraer til kinesisk, ankommer til Chang'an 402 Toba-nomaderne besejrer det tidligt mongolske Rouranfolk. 420: The Jindynastiet afsluttes af kejser Liu Yu. Fra 420 er Kina delt i en nordlig (Nordlige Wei-dynasti) og en sydlig del (420-479: Liu Song-dynastiet og efter 479: Sydlige Qi-dynasti). thumb|Ørenringe fra det 5. århundrede i det nordlige Weidynasti, Kina 424 Kejser Wen Di kommer på tronen i det sydkinesiske rige. Hans regeringstid (424-453) betyder økonomisk og militær fremgang. 439 Det nordlige Wei dominerer Nordkina frem til 543 439 Kejser Toba Dao forener Nordkina. 449 Toba Dao iværksætter forfølgelse af buddhister i Nordkina. 450: Flere indskrifter på sten i det vestlige java bevidner edikter, bl.a. Tuguinskriptionen, der bekendtgør dekreter fra Purnavarman, konge af Tarumanagara, et af de første hindu-kongeriger i Java. (traditionen fortsætter indtil 669) 452 Efterfølgere, kejser Toba Hsün opgiver forfølgelsen af buddhisterne. 475 Kejser Nintokus "nøglehulsgrav" er færdig 477 Hærføreren Lin Yu bliver den første Songkejser i det sydlige dynasti. Buddhisme bliver statsreligion i Kina. Tronraneren Kasyapa bygger sit fæstningspalads, Sigiriya, på Sri Lanka 477 eller 495: Chanbuddhister grundlægger Shaolinklostret på bjerget Song i Henan, Kina. 478 Det første shintotempel bliver opført i Japan 479 Qi-dynastiet overtager magten i Sydkina 493 Nordlige Weis hovedstad flyttes til Luoyang 494 Nordkinas hovedstad flyttes til Luoyang. Buddhismen når til Burma og Indonesien Den buddhistiske, kinesiske pagode bliver skabt ud fra den centralasiatiske stupa. Forløbet kan følges via malerier i hulerne ved Yungang.
Indien thumb|Inskription på den søjle af rustfrit stål, som blev opstillet ved et Vishnutempel til minde om kejser Chandragupta Vikramaditya. Guptariget eksisterer fortsat i Nordindien, men fra midten af århundredet stærkt truet af "Huna" (Hunnerne?), som presser på fra nord. Romafolkets første vandringer mod nord ud af Indien. De taler en dialekt af hindi. Râmâyanas redigering af det episke digt, som tilskrives Valmiki, og som kan føres tilbage til det 4. århundrede f.Kr.. Det beretter om Ramas eventyr, mens han søger sin forlovede, Sita, der bliver holdt fanget af det tihovedede uhyre, Ravana, som er konge af Lanka. 380 – 415: Chandragupta II regerer Guptariget i dets gyldne periode. 415 – 455: Kumaragupta, Guptakejser Filosoffen Bhartrihari. Tolkappiyam, en tamilsk afhandling om grammatik. 420 Kalidasas digt "Shakuntala" er færdigt 440 Et center for buddhistisk lærdom grundlægges ved Nalanda 455 – 467: Skandagupta, den sidste store Guptakejser. 467 Guptariget begynder at gå i opløsning under pres fra de "hvide hunner"
Oceanien Polyneserne når til Tahiti, Selskabsøerne, Påskeøen og Hawaii.
Vesteuropa thumb|Europa ca. år 450 Tidligt i det 5. århundrede – Neons dåbskapel i Ravenna bliver bygget. Isen når sin største udbredelse i perioden mellem 400 og 750, når man måler ud fra Fernaugletsjeren i Tyrol. Økonomiske og politiske tyngdepunkt i Romerriget forskydes endegyldigt mod øst efter (394). Vestgoterne invaderer det sydlige Gallien 410-415. Der bygges for første gang i Gallien en helligdom til Mariadyrkelsen ved bredden af Garonne, Den hellige Maria af Toulouse. Kirken bliver senere kaldt den gyldne, for den var dækket af mosaikker på guldbund, hvor man så scener fra det Gamle og det Nye testamente. Disse mosaikker gjorde, at den simple, tikantede bygning mindede om forbilleder i Rom, Ravenna og Mellemøsten. Alkymisterne begynder at søge efter de vises sten. Den druidiske tradition begynder at forsvinde i Gallien, presset af den gallo-romerske kultur og den kristne tro. Pengesystemet bryder sammen i det vestromerske rige. Folkevandringstiden (400-600) eller ældre jernalder i de germanske lande. Store strømme af germanske stammer skaffer sig betydelige landområder i Centraleuropa, Vesteuropa og Sydeuropa. Det er sandsynligt, at de oprindelige hjemlande var i Skandinavien, for det antydes af folkenavne som goter, vandal, sveber og burgunder. Skotter emigrerer fra Irland mod nordøst til Skotland, hvor de grundlægger kongeriget Dalriada (Argyll). 406: Det Vestromerske riges grænse bryder sammen under presset fra bølger af sveber, alaner og vandaler krydser den tilfrosne flod, Rhinen, nær ved Mainz, trænger ind i Gallien. 407: Konstantin III fører mange af de romerske militære enheder fra Britannien til Gallien og besætter Arles. Det betragtes almindeligvis som datoen for den romerske tilbagetrækning fra det, der nu er Storbritannien. Irland inddeles i syv kongeriger under en storkonge, Ard Ri. 431 Palladius bliver Irlands første biskop På et tidspunkt efter 440, slår Angler, Sakser og Jyder sig ned i Britannien. Den traditionelle historie berettter, at det var Vortigern, der indbød dem. 451: Hunner under Attila bliver slået af romerske og visigotiske styrker i Slaget ved Chalons (= de såkaldte "Catalauniske marker"). 453: Attilas død. Hunnerriget deles mellem Atillas sønner. 470: Riothamus, walisisk/bretonsk konge, hjælper den romerske hersker i Bretagne mod Visigoterne. 476: Kejser Romulus Augustulus afsættes af Odoacer: den traditionelle dato for sammebruddet i det Vestromerske rige. 480: Julius Nepos bliver snigmyrdet i Dalmatien, han, som var den sidste de jure kejser af det Vestromerske rige. 481: Klodevig 1. bliver konge over de ”saliske” (vestlige) franker efter Childerik 1.s død. 486: Klodevig besejrer Syagrius og erobrer de sidste, frie rester af det Vestromerske rige. 490: (omtrentlig dato) Slaget ved Badon. Ifølge legenden besejrer britiske styrker under ledelse af Arthur en saksisk invasion. 491: Kong Klodevig 1. besejrer og indlemmer kongeriget Thyringen, som lå i det nuværende Tyskland. 494: Det nordlige Gallien bliver samlet under Klodevig 1., grundlæggeren af det merovingiske dynasti.