thumb|400px
En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens. Når toner sammensættes kaldes det musik. En tone består i musikalsk sammenhæng af en grundfrekvens og dens overtoner, hvis frekvens er (eller tilnærmet) heltalsmultiplum af grundtonen, dette giver til sammen tonens klang.
Toner frembringes for det meste som sang eller med et stemt instrument, der enten bliver påvirket af slag, luft eller gnidninger. En systematisk sammensætning af toner er en række nærliggende toner, der er opsat i skalaer. Det er definitionen på de toner musikerne skal holde sig indenfor, for at musikken skal lyde godt iflg. den musiske stil. Tonerne bliver gerne spillet med en tilhørende rytme.
En stamtone er en tone, der kan angives uden fortegn. Stamtonerne er c, d, e, f, g, a og h.
I den vestlige musik bruges 12 toner som grundtoner: C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, Ais, H.
I middelalderen benyttede man en metode til indøvning af stamtonerne. Denne metode bruges stadig i dag og synges som: Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Si, Do (C, D, E, F, G, A, H, C). Når man synger "Sol", synges det som "So", altså man undlader at synge l'et, da den efterfølgende tone (A) starter med L (La). Når stamtonerne synges slutter man igen på C (oktav).
Denne indøvningsmetode kaldes Solmisation.
Frekvenser
Tonehøjden afhænger af svingningernes hastighed, frekvensen. Denne er et udtryk for antallet af svingninger pr. sekund. Jo højere frekvensen bliver, desto lysere bliver tonen. Ligger to toner en oktav fra hinanden, svinger den øverste tone præcis dobbelt så hurtigt som den nederste. Man kan således udregne de øvrige normaltoners rene stemning ud fra intervallernes proportioner. Den vestlige kammertone A4 har frekvensen 440 Hz, dvs. 440 svingninger pr. sekund. Ganger man den med kvartens, i dette tilfælde D, proportion får man således dennes frekvens:
Interval Proportion Fremskrivning Prim 1:1 1 Lille sekund 16:15 1,067 Stor sekund 9:8 1,125 Lille terts 6:5 1,2 Stor terts 5:4 1,25 Kvart 4:3 1,333 Kvint 3:2 1,5 Lille sekst 8:5 1,6 Stor sekst 5:3 1,667 Lille septim 16:9 1,778 Stor septim 15:8 1,875 Oktav 2:1 2
Dette er dog de mindre benyttede såkaldte rene intervaller. Man bruger i langt større udstrækning de såkaldte tempererede intervaller, der afviger en smule fra ovenstående. Princippet bag den tempererede stemning er at frekvensen konstant multipliceres med 1,059463... eller den tolvte rod af 2, for at opnå en procentmæssig lige stor stigning i frekvensen, hver gang man går en halvtone op.
Frekvenserne af tonerne på et klaver er som følger:
Tangentnummer Tonenavn Frekvens (Hz) 88 C8 4186.01 87 H7 3951.07 86 A#7/B7 3729.31 85 A7 3520.00 84 G#7/Ab7 3322.44 83 G7 3135.96 82 F#7/Gb7 2959.96 81 F7 2793.83 80 E7 2637.02 79 D#7/Eb7 2489.02 78 D7 2349.32 77 C#7/Db7 2217.46 76 C7 2093.00 75 H6 1975.53 74 A#6/B6 1864.66 73 A6 1760.00 72 G#6/Ab6 1661.22 71 G6 1567.98 70 F#6/Gb6 1479.98 69 F6 1396.91 68 E6 1318.51 67 D#6/Eb6 1244.51 66 D6 1174.66 65 C#6/Db6 1108.73 64 C6 1046.50 63 H5 987.767 62 A#5/B5 932.328 61 A5 880.000 60 G#5/Ab5 830.609 59 G5 783.991 58 F#5/Gb5 739.989 57 F5 698.456 56 E5 659.255 55 D#5/Eb5 622.254 54 D5 587.330 53 C#5/Db5 554.365 52 C5 523.251 51 H4 493.883 50 A#4/B4 466.16449 A4 Kammertonen 440.000 48 G#4/Ab4 415.305 47 G4 391.995 46 F#4/Gb4 369.994 45 F4 349.228 44 E4 329.628 43 D#4/Eb4 311.127 42 D4 293.665 41 C#4/Db4 277.183 40 C4 261.626 39 H3 246.942 38 A#3/B3 233.082 37 A3 220.000 36 G#3/Ab3 207.652 35 G3 195.998 34 F#3/Gb3 184.997 33 F3 174.614 32 E3 164.814 31 D#3/Eb3 155.563 30 D3 146.832 29 C#3/Db3 138.591 28 C3 130.813 27 H2 123.471 26 A#2/B2 116.541 25 A2 110.000 24 G#2/Ab2 103.826 23 G2 97.9989 22 F#2/Gb2 92.4986 21 F2 87.3071 20 E2 82.4069 19 D#2/Eb2 77.7817 18 D2 73.4162 17 C#2/Db2 69.2957 16 C2 65.4064 15 H1 61.7354 14 A#1/B1 58.2705 13 A1 55.0000 12 G#1/Ab1 51.9130 11 G1 48.9995 10 F#1/Gb1 46.2493 9 F1 43.6536 8 E1 41.2035 7 D#1/Eb1 38.8909 6 D1 36.7081 5 C#1/Db1 34.6479 4 C1 32.7032 3 H0 30.8677 2 A#0/B0 29.1353 1 A0 27.5000
Se også Lyd Node Toneinterval Grundtone Middeltone
Kategori:Musikteori