Scanlation er et begreb, der dækker over uautoriseret scanning, oversættelse, redigering og distribution af tegneserier fra et fremmed sprog til distributørernes eget. Begrebet bruges oftest om japanske, koreanske og kinesiske tegneserier (hhv. manga, manhwa og manhua). Scanlation distribueres generelt gratis via internettet enten via direkte download, BitTorrent, IRC eller som visning på hjemmesider.

Scanlation er ulovligt, men da der længe i stort omfang har været set gennem fingre med det fra rettighedshavernes side, har det vundet stor udbredelse og popularitet og foregår i stort omfang åbenlyst.

Ordet scanlation er en sammentrækning af de engelske ord scan (scanne) og translation (oversættelse).

Fra sprog til sprog

Scanlation er navnlig kendt i form af oversættelse af manga, japanske tegneserier, der nyder stor popularitet i vesten både legalt og illegalt. I kølvandet på manga følger manwha, koreanske tegneserier, og de i vesten mindre kendte manhua, kinesiske tegneserier. Fælles for dem er foruden en del stilmæssig lighed deres oprindelige udgivelse kapitelvis i magasiner og senere samling i bind. Til gengæld læses manga og manhua traditionelt fra højre mod venstre, hvor manhwa ligesom sine vestlige kollegaer læses fra venstre mod højre.

Også en del doujinshi, fankreerede mangahæfter der produceres og distribueres i begrænset omfang, oversættes som scanlation. For dem gælder at de oftest er baseret på regulære og ofte også populære mangaserier men uden tilladelse fra disses skabere. Det er et populært og velkendt fænomen og mere eller mindre stiltiende accepteret. Men netop den manglende tilladelse gør også at legal oversættelse er udelukket. Noget der selv sagt ikke ligefrem mindsker interessen blandt scanlation-folkene.

Sprogene der oversættes til er navnlig engelsk og kinesisk, der som internationale hovedsprog muliggør distribution til mange mennesker over hele Jorden udover de i sig selv mange mennesker, der benytter sig af sprogene til daglig. Oversættelser til f.eks. tysk, fransk, spansk og russisk ses dog også indimellem. De skandinaviske sprog er derimod stort set ikke repræsenteret.

Fanoversættelse af europæiske tegneserier til engelsk forekommer også i beskedent omfang, men de identificeres normalt ikke som scanlation, selv om principperne i øvrigt er de samme.

Grupper

Da der kræves en række forskellige evner for at frembringe det færdige produkt, vælger de, der ønsker at lave scanlation, ofte at danne grupper eller tilslutte sig eksisterende. I sådanne grupper fordeles arbejdsopgaverne så efter evner og interesse. Det kan for eksempel forme sig således, at en scanner den originale udgivelse, en anden oversætter, en tredje tager sig af det grafiske med fjernelse af originaltekst og indsættelse af oversættelse, og en fjerde læser korrektur.

Nogle grupper fokuserer på så mange udgivelser som muligt, mens andre satser på færre udgivelser men af højere kvalitet. Nogle af de sidstnævnte grupper kræver derfor, at potentielle medlemmer skal bestå en "test" for at sikre, at deres resultater lever op til gruppens forventninger. Indimellem ses også grupper, der udelukkende fokuserer på en enkelt serie.

Der er intet krav om gruppetilslutning, og en del klarer helt eller delvist sig på egen hånd, hvad enten det skyldes manglende samarbejdspartnere, manglende interesse hos disse eller blot manglende samarbejdslyst i det hele taget. Tilsvarende er det ikke nødvendigvis alle, der beskæftiger sig med hele processen. Nogle nøjes således med at scanne originalerne og lægge dem ud på internettet, mens andre nøjes med at lave en ren tekstoversættelse. Begge dele til glæde for både utålmodige læsere og for grupper, der derved kan spare det første trin eller to i processen, men som til gengæld bliver afhængige af andre.

Grupperne har normalt ingen direkte indtægter fra læserne, der kan downloade og læse serierne gratis. Til en vis grad må udgifterne derfor betales af egen lomme, men en del supplerer med frivillige donationer fra læserne og bannerannocer på hjemmesiderne. I nogle tilfælde benyttes også særskilte downloadsider, hvor bidragsydere kan tjene et mindre beløb, hver gang nogen benytter den pågældende side.

Kvalitet

Meget få af de, der er involveret i scanlation, er professionelle på deres respektive områder. Nogle gør det alligevel stort set lige så godt som de professionelle eller trods alt pænt forholdene taget i betragtning. Men det kan også føre til scanninger og grafisk redigering af lav kvalitet og dårlige, upræcise eller direkte forkerte oversættelser.

Udfordringerne er dog også til at få øje på. Således har en del mangaka for vane at placere en del af teksten henover baggrundstegningerne, så genoptegninger af disse på det nærmeste er nødvendige før oversættelsen kan indsættes. Og selv hvis teksten bliver i taleboblerne, støder man hurtigt ind i det problem, at japansk og kinesisk traditionelt skrives oppefra og ned, mens de fleste vestlige sprog skrives fra venstre til højre. Mindre kyndige grupper kan derfor blive nødt til at foretage forskellige kunstgreb for at få tingene til at passe. Andre tager dog udfordringen op og forsøger sig med genoptegninger, der kan give resultatet et mere professionelt præg.

I nogle tilfælde vil mangel på kvalificerede grafiske folk dog alligevel medføre, at grupper udgiver scanlation med minimal eller ingen redigering udover oversættelsen af selve teksten. Følgen er, at læserne så selv må gætte, hvad diverse lydord står for. Og mens det måske nok er indlysende for for eksempel en dansktalende, hvad en engelsk hund mener med woof-woof, er det nok sværere at greje, at チチチ (chi-chi-chi) er det japanske lydord for fuglekvidder.Eksemplet er ment som en letforståelig illustration for danktalende læsere. I praksis findes stort set ikke scanlation til de skandinaviske sprog. Et problem nogle grupper (og for den sags skyld også enkelte professionelle) forsøger at løse ved at indsætte oversatte lydord som noter under billederne, gerne med et foransat SFX: (sound effect, lydeffekt).

Oversættelsernes kvalitet kan også variere. Selvom nogle grupper har oversættere, der har det sprog, der oversættes fra, som modersmål, er det ikke tilfældet for alle, og de, der ikke har, må derfor ty til oversættere, der måske ikke altid har samme sprogforståelse som professionelle eller indfødte. Hvis de da vel at mærke har oversættere med kendskab til originalsproget. Har de ikke, kommer oversættelserne til at tage turen via et tredje sprog, så f.eks. en manga måske først oversættes fra japansk til kinesisk og derfra videre til engelsk. Omvendt ses der dog også eksempler, hvor det er kendskabet til modtagersproget, det kniber med. Det kan således være tilfældet for oversættelser til engelsk, der er et af de sprog, der forstås af flest mennesker i verdenen, og derfor også er et attraktivt sprog at oversætte til. Hvilket dog altså bare ikke altid er ensbetydende med, at dem der så oversætter til det behersker sproget lige så godt som dem, der har det som modersmål.

Den varierende kvalitet af oversættelserne betyder, at ordspil og og kulturelle referencer nogle gange går tabt, og at betydningen af idiomer nogle gange bliver misforståede. Nogle gange vil den samme fejl blive gentaget løbende gennem en serie, mens den i andre tilfælde bliver rettet undervejs med forvirrede læsere til følge.

Også scanningerne varierer en hel del. Nogle er meget omhyggelige med at få et pænt resultat, mens andre bare gør tingene hurtigt og ikke tænker over, at bind og magasiner trykt som paperbacks generelt ikke er særligt velegnede for scanning. Indimellem kan det også ske, at noget af det svagere tegnede ikke rigtig kommer med, og/eller at trykket på den anden side af originalen skinner igennem.

Scan af original betegnes RAW. Alt efter scanningens kvalitet skelnes mellem High Quality (HQ, høj kvalitet), Medium Quality (MQ, mellem kvalitet) og Low Quality (LQ, lav kvalitet). De første stammer typisk fra bind, mens de sidste typisk stammer fra magasiner (hvor navnlig mangaer trykkes kapitelvis først, før de samles i bind).

Yderligere problemer følger af, at scanlationgrupper mangler de professionelle oversætteres ressourcer. Grupperne har således ingen kontakt med seriernes skabere, hvilket kan betyde, at underforståede meninger kan gå tabt, og at eventuel tvivl ikke kan afklares. Et andet problem er manglen på økonomiske ressourcer, hvilket lægger en stærk dæmper på gruppernes ønske om produkter af professionel kvalitet. Et tredje problem er, at da scanlation er en hobby, kan medlemmer forlade deres grupper på ethvert tidspunkt med forsinkede eller opgivne projekter til følge. Grupper der efterlyser nye medlemmer ses derfor ofte og ikke altid uden grund. For når en gruppe som McDonald translations i løbet af fire år har en gennemstrøm af omkring 30 medlemmer og har mistet kontakten til de fleste, hjælper det selv sagt ikke på regulariteten for udgivelserne.Otoboku 2 Chapter 2 – Commemorative release , McDonald translations, 2. marts 2011. Mens de der bliver også skal tage hensyn til skole, arbejde, familie og andet, der af indlysende årsager har højere prioritet.

Er de professionelle bedre?

Det hører dog med til billedet, at kvaliteten også kan variere hos de professionelle. Oversættelse via tredjesprog med samme risici som nævnt ved scanlation ses således en del. For eksempel tog den tyske førsteoversættelse af mangaserien Cardcaptor Sakura således turen fra japansk til tysk via fransk. Og selv direkte oversættelse kan ikke dæmme op for kreative oversættere, der ændrer betydninger af ting eller ligefrem skriver ting ind i teksten. Mens både ordspil, fagord, national indforståethed og deciderede fejl i originalen tillige med mangel på passende ord og vendinger i sproget der oversættes til kan give problemer ved både scanlation og hos professionelle.

Yderligere problemer skaber dilemmaet mellem originaltroskab og forståelse hos læserne. For eksempel kan japanske suffikser for personnavne (-san, -chan, -kun etc.) sige en masse om personernes forhold til hinanden, men for udenforstående kan de til tider være en mindre videnskab at finde rundt i. Her må både professionelle og scanlation-gruper vælge, om de vil udelade dem, medtage dem uoversatte eller forsøge at erstatte dem med vestlige titler, der forstås af flere, men som ikke har helt samme betydninger.

Serier, der er stoppet i utide, er også et problem, man kender hos professionelle. Licenser til oversættelse kan blive trukket tilbage eller ikke forlænget, underskudsgivende serier kan blive droppet, og forlag kan som alle andre virksomheder gå konkurs. Alt sammen tilfælde hvor læserne ikke længere har eller aldrig får adgang til professionelle oversættelser, udover hvad der eventuelt måtte have overlevet som restpartier og brugt. Scanlation lever derimod videre på internettet.

Oprindelse Scanlation startede i sin tid som følge af mangel på mangaudgivelser uden for Japan. Import af manga fra Japan var ofte dyrt og kendskab til japansk var nødvendigt for at kunne forstå dem. Omtrent som fansub, men noget før, startede fans derfor i det små at dele deres bestræbelser på oversættelser via post. Med amateur press association, der var aktiv fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne, skete den første egentlige organisering, og det mere end et årti før de første legale mangaoversættelse i vesten så dagens lys i 1990 i magasinet Mangajin.