Laos (laotisk: ປະເທດລາວ, Pa Thēt Lāo; officielt Demokratiske Folkerepublik Laos, laotisk: ສາທາລະນະລັດ ປະຊາທິປະໄຕ ປະຊາຊົນລາວ, Sathalanalat Paxathipatai Paxaxon Lao) er en stat i Sydøstasien og medlem af ASEAN, der grænser til Vietnam, Cambodja, Thailand, Myanmar og Folkerepublikken Kina. anslås det at der bor 6.758.353 indbyggere i Laos. Hovedstaden er Vientiane (Viangchan), der anslås at have (2013) indbyggere.
Landets økonomi er mestendels præget af landbrug, industri bidrager til bruttonationalproduktet med omtrent 22 % og servicesektoren med omtrent 25 %.
Staten Laos har et etpartisystem under ledelse af Det laotiske folks revolutionære parti. Den Socialistiske Republik Vietnam har fortsat stor indflydelse i Laos. Det officielle sprog er Lao. Laos er en multietnisk stat, hvor de politiske og kulturelt største befolkningsgruppe Lao-folk udgør omkring 55 % af befolkningen, hovedsagelig i lavlandet. Mon-Khmer-grupper, Hmong og andre indfødte bjergfolk, tegner sig for 45 % af befolkningen.
Historie
Laos historie anses ofte at begynde med kongeriget Lan Xang, oprettet af Fa Ngum i 1353, antagelig med støtte fra Khmerriget. Landet har på den ene side en moderne historie som nationalstat som kun går tilbage til midten af 1900-tallet, på den anden side en længere historie som går tilbage i det mindste til 1. århundrede e.Kr., da thai-talende folk blev tvunget til at migrere sydpå fra sine tidligere bosteder i nutidens sydlige Kina, og blandt dem talere af mon-khmersprog.
De, som senere skulle kalde sig laoter, deler sin tidligere historie med andre thaisprogede folk i området, men cirka 50 % af befolkningen i nutidens Laos udgøres af andre befolkningsgrupper. Buddhismen, som satte sit præg på meget af landets kultur, kom til området fra 500-tallet, antagelig fra Burma.
Prækolonial historie
Forskellige mindre løst forbundne samfund udvikledes under anden halvdel af det 1. årtusinde i det som i dag er Laos, samfund som var baserede på hinduisme eller buddhisme. Da Khmerriget ekspanderede, blev disse riger opslugt i slutningen af 1100-tallet. I slutningen af 1200-tallet forenedes Kina under Yuan-dynastiet og Khmerriget svækkedes, delvist på grund af presset fra det ekspanderende Kina. Selvstyrende enheder, tributskyldige til mongolerne, kunne da gøre sig fri.
I midten af 1300-tallet fandtes der tre selvstyrende områder i nærheden af nutidens Laos, Ayutthaya i nutidens Thailand, Lan Xang omkring Luang Prabang og Lan Na omkring Chiang Mai.
Landet Lan Xang bedrev handel med produkter fra skovene, som elfenben og næsehornshorn, og produkter som silke, jern og salt. Tronfølgen havde ingen faste regler, og ofte fulgte en tronstrid mellem sønnerne til en afdød monark. Relationerne med Kambodja i syd og Ayutthaya i vest var ofte relativt gode, efter som de var thaifolk og nært beslægtede. Grænsen mod Vietnam i øst skiftede ofte, og 1479 udplyndredes hovedstaden af vietnamesiske hære. I midten af 1500-tallet invaderede burmesiske hære Sydøstasien og Lan Xang indgik en forsvarspagt med Ayutthaya. Ayutthaya blev besejret af burmeserne, men Lan Xang formåede at bevare sin selvstændighed.
Kolonialismen
Landet blev gradvis svækket, og store dele af Laos kom fra slutningen af 1700-tallet under kontrol af Siam (nu Thailand). Laos blev inddelt i tre vasalstater, henholdsvis omkring byerne Luang Prabang i nord, Vientiane i mellemste del af landet og Champassak i syd. Et oprør i Vientiane i 1828 førte til, at denne del af landet indlemmedes i Siam.
Thailandsk styre
I 1760'erne invaderedes Sydøstasien atter af burmesiske styrker, og Laos og Ayutthaya blev erobret, hvilket indebar slutningen på Ayutthaya. En thailandsk officer formåede på få år at opbygge et nyt rige og fordrive burmeserne og ydermere tage kontrollen over rigerne i Laos. De fik dog lov til at beholde en udstrakt grad af selvstændighed, kun spørgsmål vedrørende militær, udnævnelser, straffe og udenrigspolitik bestemtes fra Bangkok.
Et forsøg på at bryde sig fri fra Siam og genoprette Lan Xang gjordes af Anuveng, da han i 1826 samlede en hær og drog mod Siam. Fremgangen blev kortvarig, og thailandske styrker ødelagde Vientiane.
Fransk styre
I det nordlige Vietnam opstod uroligheder, da forskellige grupper havnede i konflikt med franskmændene. Den franske hærleder blev henrettet af de sorte flag, og hans afhuggede hoved blev vist frem. Forargelsen i Frankrig førte til, at en militær ekspedition blev sendt til Vietnam, og i 1883 var hele landet kommet under fransk kontrol. Året efter blev indgået en aftale, som indebar, at Frankrig skulle forsvare Vietnams territorium, hvilket ifølge franskmændene tillige inkluderede de dele af Laos, som tidligere havde været tributskyldige til Vietnam.
Udforskningen af Laos og forhandlinger med Siam skete under ledelse af Auguste Pavie, som ønskede, at Frankrig skulle erobre Laos. Den nye generalguvernør i Fransk Indokina, Jean De Lanessan, udnævnte Pavie til fransk konsul i Bangkok med det formål at forhandle med Siam om at forlade Laos. Siam valgte i stedet at forstærke sin militære tilstedeværelse i Laos, og der indtrådte flere episoder mellem Frankrig og Siam. Da tre franske handelsmænd blev udviste fra Laos, anvendtes dette som begrundelse for en militært angreb.
thumb|Franske erobringer fra Thailand (grønt og blåt).
Tre grupper af franske/vietnamesiske soldater trængte over grænsen ind i Laos. Angrebet gik langsomt, og først da to franske krigsskibe sejlede ad Chao Phraya og ankrede op ud for det kongelige palads i Bangkok, gav Siam op. I en aftale, som blev underskrevet 13. oktober 1893 tilfaldt området øst for Mekong Frankrig.
I nord fik Frankrig yderligere to provinser 1895 ved en aftale med Kina, og i 1896 fik franskmanden Meuang Sing af briterne i bytte mod at acceptere Siam, som Storbritannien ville have som bufferzone mod Frankrig, som selvstændig stat.
I begyndelsen var beskatningsniveauet det samme som havde været gældende under thailandsk overhøjhed, men da de franske administrationsomkostninger voksede, voksede også behovet for indtægter. Skatter kunne være i penge eller i varer men dagarbejde forekom også. Niveauet og formerne for skatter var forskellige for de forskellige folkegrupper.
Revolter
I begyndelsen indebar overgangen fra thailandsk til fransk styre ingen større forandringer for laoterne. I stedet for at betale tribut til Siam gik pengene til Frankrig. Men efterhånden, som Frankrig øgede kontrollen og administrationen, så blev visse forskelle mærkbare. Det thailandske styre havde været decentraliseret og givet provinserne en høj grad af autonomi, mens Frankrigs hensigt var at indlemme Laos i Fransk Indokina. Efterhånden voksede skattetrykket, og monopol indførtes på opium, salt og alkohol. Slavehandel blev forbudt og laoternes frihed begrænsedes med henseende til hvem, de måtte bedrive handel med.
Den første større revolte brød ud i 1895 i det sydlige Laos i folkegruppen Lao Thoeng. Modviljen mod skatter og tvangsarbejde voksede, og en selvudnævnt hellig mand (oprøret blev kaldt den hellige mands revolte) ved navn Ong Kaeo vandt stadig større indflydelse. Ved at afbrænde en pagode tilegnet ham forsøgte Frankrig at stoppe udviklingen, men i stedet skete det modsatte. Bevæbnede med flintlåsgeværer angreb flere hundrede medlemmer af Lao Thoeng den lokale kommissionær, og oprøret vandt større tilslutning.
Flere personer, som tilhørte oprøret, oprettede egne oprørsgrupper. På den anden side af Mekongfloden sloges Ong Man mod det siamesiske styre, men hans mænd blev dræbte. Selv lykkedes det ham at slippe væk og tilslutte sig til Ong Kaeo. Efter, at Ong Kaeo var blevet dræbt i 1910, fortsatte Ong Kommadan oprøret og vendte tilbage flere årtier senere.
Også i det nordlige Laos udbrød flere revolter. Folkegruppen Leu var blevet splittet, da Frankrig havde erobret Laos, idet nogle kom til at bo i Kina mens andre endte i fransk Laos. Det tog flere år af franske militære operationer inden modstanden var brudt.
Revolutionen i Kina 1911 som afsluttede Qing-dynastiet, forårsagede uroligheder også i Laos. Den kinesiske minoritet var drivende bag oprøret i 1914. Udover almindelige uroligheder indebar Frankrigs monopol på opium forringede indkomstmuligheder for mange, blandt andet kineserne, som ofte havde fungeret som mellemhandlere i handelen. Andre tilsluttede sig oprøret på grund af de høje skatter. Det krævede 2.500 franske soldater at genoprette ro og orden.
Hmongfolket havde under oprøret holdt sig passive, og til og med støttet Frankrig. I 1918 udvandrede mange Hmonger fra det sydlige Kina på grund af hårde kinesiske repressalier efter et oprør. Indkrævningen af skatter blandt Hmongerne var overdraget andre grupper, som ofte udnyttede mulighederne for at presse ekstra skatter ud af befolkningen. Oprøret varede i to år inden, at det blev slået ned og resulterede i, at Hmongerne selv skulle stå for skatteopkrævninger.
Efter 1920 begyndte en roligere periode, og det franske styre begyndte at gennemføre en række reformer. Målet var at udbygge sundhedsvæsen, uddannelse og retssystemet. De beløb, som blev afsatte til disse formål, var små, og under den finansielle krise i 1930'erne blev de endnu mindre for at senere vokse noget.
Den økonomiske krise ramte også Laos, og for at kompensere for lavere indtægter og færre penge fra Frankrig forhøjedes skatterne, hvilket endnu en gang førte til oprør. Kommandam opfordrede byboere til ikke at betale skatterne. En fransk militær operation i september 1936 formåede at besejre oprørerne og dræbe Kommandam.
2. verdenskrig
Frankrig havde svært ved at gøre Laos til en rentabel virksomhed på grund af en lille befolkning og dermed små skatteindtægter samtidig med at eksporten var ringe. Ved at flytte mennesker fra Vietnam til Laos forsøgte man at forøge befolkningen, og i visse byer kom vietnameserne endda i majoritet. 2. verdenskrig indebar en afslutning på fortsat immigration.
Fransk Indokina blev besat af japanerne i 2. verdenskrig.
Efter 2. verdenskrig Da japanerne kapitulerede i 1945, udråbte laotiske nationalister en selvstændig stat, hvilket ikke blev accepteret af kolonimagten. Allerede i 1946 havde Frankrig genvundet magten omend med et vist mål af selvstyre for Laos. I den første indokinesiske krig organiserede Indokinas kommunistparti Pathet Lao ("Hjemland Laos") for at arbejde for national befrielse, og landet vandt selvstændighed efter, at de vietnamesiske kommunisters sejr over franskmændene havde resulteret i fredskonferencen i Genève i 1954.
Efter selvstændighed Den 22. oktober 1953 blev Laos frigjort fra Frankrig.
Den 9. november 1953 startede Pathet Lao sin konflikt med Kongeriget Laos, og dermed var Borgerkrigen i Laos begyndt.
Almindelige valg blev første gang afholdt i 1955, og en koalitionsregering ledet af prins Souvanna Phouma blev dannet. Prinsen var statsminister fra 21. marts 1956 – 17. august 1958.
Den 25. december 1959 ledede general Phoumi Nosavan et statskup.
Tidlig den 9. august 1960 fandt et statskup sted, ledet af kommandanten (Kong Le) for Bataillon Parachutistes 2 i den kongelige laotiske hær.Before the Quagmire: American Intervention in Laos, 1954-1961. William J. Rust. 2012. . s. 175 Militærenheden til Kong Le var blevet trænet med hjælp af en CIA-ansat (Jack Mathews) og trænere fra US Special Forces.Before the Quagmire: American Intervention in Laos, 1954-1961. William J. Rust. s. 176 Statskuppet blev udført uden den CIA-ansattes viden. Somsanith-regeringen blev afsat;Before the Quagmire: American Intervention in Laos, 1954-1961. William J. Rust. s. 175 Regeringen gik af d. 14. august.Before the Quagmire: American Intervention in Laos, 1954-1961. William J. Rust. s. 181 Laotiske soldater beordrede at amerikanerne skulle forlade Laos.
En koalitionsregering under Souvanna Phouma, holdt fra 30. august 1960 – 13. december 1960.