Akademie der Künste er et statsligt kunstakademi med sæde i Tysklands hovedstad Berlin. Akademiets opgave er at fremme kunst og kultur samt at rådgive og støtte Forbundsrepublikken Tyskland i spørgsmål om kunst og kultur. Akademiet uddeler et stort antal priser.
Akademiets forgængerorganisation blev grundlagt i 1696 af kurfyrst Frederik 3. af Brandenburg som Academie der Mahler-, Bildhauer- und Architectur-Kunst (senere Preußische Akademie der Künste), en akademisk institution hvor medlemmer kunne mødes, diskutere og udveksle idéer. Det nuværende akademi blev skabt den 1. oktober 1993 som en genforening af tidligere adskilte kunstakademier i Øst- og Vestberlin.
Akademiet har til huse på Pariser Platz i bydelen Mitte, beliggende mellem Hotel Adlon og Brandenburger Tor.
Referencer
Eksterne henvisninger Akademie der Künste Medlemmer
Kategori:Akademier Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Berlin Kategori:Etableret i 1696