thumb|Fiskerhusene i Stenbjerg i Nordjylland set mod øst thumb||Parti fra Sletten ved Øresunds kyst i Nordøstsjælland. De stråtækte huse i forgrunden er gamle fiskerhuse
Ved fiskerlejer forstås i almindelighed helårsbebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved fiskeri fra bebyggelser ved den åbne strandOrdbog over det danske sprog: (Moth. F192. VSO.). ( Fiske-. Holb.DH.I.616. Fiskeleierne (1834: Fiskerleierne). Mall.SgH. 48. HCAnd.Breve.I.9). bebyggelse ved stranden, hvis indbyggere lever af fiskeri (jf. Johs Steenstr. (HistTidsskr.7R.VI.146ff.)) (modsat fiskeribyer, der har en havn). Ole Mortensøn nævner, at et fiskerleje bør omfatte mindst 3 fiskerhuse for at adskille sig fra spredt enkeltbebyggelse.
Fiskerlejernes beliggenhed
Fiskerlejer opstod for at udnytte fiskemulighederne i de kystnære områder. Fiskerlejer blev lagt på steder ved kysten med kort afstand til gode fiskepladser samtidig med, at der var mulighed for at opfylde livsvigtige behov som tør og sikker byggegrund, fersk vand, adgang til brændsel, mulighed for græsning for husdyr og egnede landingspladser for fiskefartøjer.
Se også Fiskerlejer i Danmark Fiskevær i Norge
Litteratur Ole Mortensøn: "Fordi der liden fisk vanker" (Skalk 1981 nr 5, s. 18-26) Ole Mortensøn: "Kystlandskabet" (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s. 239-246)
Eksterne henvisninger
Brian R. MacKenzie, Maibritt Bager, Henn Ojaveer, Kenneth Awebro, Ulla Heino, Poul Holm, Aadu Must: "Multi-decadal scale variability in the eastern Baltic cod fishery 1550–1860. Evidence and causes" (Fisheries Research 87, 2007, s. 106–119) (engelsk);
Noter
Se også bebyggelse
Kategori:Bebyggelsesgeografi Kategori:Fiskeribebyggelse